Regeringen fortsætter forhandlinger om arbejdskrav til arbejdsløse indvandrere

Regeringen fik ikke sin ambition om at indføre en såkaldt 37 timers arbejdspligt til ledige indvandrere med i sidste uges aftale om arbejdskraft. Men forhandlingerne fortsætter, oplyser beskæftigelsesministeren.

Efter fredagens aftale om mere arbejdskraft fortsætter beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) med selvstændige forhandlinger om at få indført en såkaldt arbejdspligt til kontanthjælpsmodtagere med indvandrerbaggrund.
Efter fredagens aftale om mere arbejdskraft fortsætter beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) med selvstændige forhandlinger om at få indført en såkaldt arbejdspligt til kontanthjælpsmodtagere med indvandrerbaggrund.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Der er fortsat behov for at stille nye skærpede krav til ledige indvandrere på kontanthjælp.

Det slår beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) fast, efter regeringen i fredags landede en aftale om mere arbejdskraft sammen med SF, Radikale, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne.

Aftalen fulgte op på regeringens udspil ’Danmark kan mere 1’ fra september. Men udspillets ambition om at indføre en såkaldt 37 timers arbejdspligt til gruppen af ledige kontanthjælpsmodtagere med integrationsbehov, var ikke en del af fredagens aftale.

Det er imidlertid ikke det samme, som at ambitionen er opgivet.

”Regeringens politik er uændret. Regeringen mener stadig, at en 37-timers arbejdslogik giver rigtig god mening og er et retfærdigt greb,” skriver beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i en mail til Altinget.

Han fortsætter:

”Vi fastholder derfor ambitionen om at lande en aftale, og vil gå videre med forhandlingerne særskilt.”

Venstre har selv fået idéen

Med hvem og i hvilket regi, der forhandles videre, oplyser ministeren ikke.

Men det står klart at ikke mindst SF fra starten har været imod regeringens udformning af forslaget, som partiets beskæftigelsesordfører blandt andet har kaldt for ”chikanejob”.

Til gengæld har Venstre selv tidligere foreslået en tilsvarende ordning for flygtninge og indvandrere.

At det er et punkt, som står centralt for regeringen, fremgik også med statsminister Mette Frederiksens (S) nytårstale. Her fremhævede hun, at det særligt handler om at nå en gruppe af hjemmegående kvinder med ikke-vestlig baggrund.

Og at kravet om at arbejde for kontanthjælpen blandt andet ville kunne udleves i ældreplejen, som mange steder i landet mangler hænder.

”Jeg ved godt, at man ikke fra den ene dag til den anden kan gå ind og arbejde på lige fod med kolleger, der har uddannelse og erfaring. Men så kan man nogle andre ting. Smøre madder. Vaske tøj. Gøre ekstra rent,” sagde statsminister Mette Frederiksen.

Minister: Gode konjunkturer skal sikre adgang til 'arbejdsfællesskabet'

Mere konkret er målgruppen for regeringens arbejdspligt som udgangspunkt alle modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse.

Her ud over også uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere, som har været i kontanthjælpssystemet i tre ud af de forudgående fire år, og som ikke har bestået minimum Prøve i Dansk 2 eller gennemført 6. klasse.

Samlet set svarer det ifølge regeringen til cirka 20.000 personer.

”Alt for mange ikke-vestlige indvandrere står fortsat uden for arbejdsfællesskabet på trods af, at der er virkelig godt gang i hjulene. Det skylder vi hinanden at gøre noget ved,” skriver beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard i sin mail til Altinget.

 Jyllands-Posten har dog på baggrund af et lækket notat fra Beskæftigelsesministeriet beskrevet, at over 40 procent af målgruppen kan ende med at få dispensation, og dermed blive mødt med et krav om færre timers arbejde end de 37.

Kommuner kritiserer finansiering

Arbejdspligten og de dertilhørende nyttejob skal ifølge regeringens planer finansieres med besparelser på de kommunale jobcentre for omkring 200 millioner kroner.

Så selv om KL’s formand Jacob Bundsgaard (S) generelt støtter regeringens ambitioner om at bringe den konkrete gruppe af ledige indvandrere tættere på det almindelige arbejdsmarked, så er han lodret imod finansieringen.

”Den måde, regeringen har lagt op til at finansiere de nye nyttejob er jo bare ved at fodre hunden med sin egen hale, og så risikerer vi, at vi får en negativ effekt på beskæftigelsen andre steder. Og det er vel ikke det, der er meningen,” sagde Jacob Bundsgaard i september til Altinget.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Hummelgaard

Justitsminister, MF (S)
cand.jur. (Københavns Uni. 2012)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Karsten Hønge

MF (SF), medlem, SF’s landsledelse og daglige ledelse, 3. næstformand, Folketingets Præsidium
tømrer (Aarhus. 1983), journalist (DMJX 2013)

0:000:00