Regeringen vil indføre obligatorisk undervisning om Holocaust
I en ny handlingsplan mod antisemitisme foreslår regeringen, at der indføres obligatorisk undervisning om Holocaust i folkeskolen og på gymnasierne.
Tyson W. Lyall
RedaktørBørne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har flere gange understreget, at regeringen ikke vil blande sig i, hvad landets lærere præcis skal undervise i.
Nu gør regeringen imidlertid en undtagelse.
Tirsdag præsenterede justitsminister Nick Hækkerup (S) og kirke- og kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) nemlig en handlingsplan mod antisemitisme.
Og ét af initiativerne i planen er, at det skal gøres obligatorisk at undervise i Holocaust i folkeskolen og på de gymnasiale uddannelser.
I folkeskolen skal det konkret ske ved at ændre historiekanonen, så det nuværende punkt om Augustoprøret og Jødeaktionen 1943 omskrives til også at indeholde Holocaust.
På gymnasierne skal der ifølge regeringen ændres i læreplanerne for historiefagene, så undervisning om Holocaust og andre folkedrab bliver obligatorisk.
Læs hele planen her.
Mere forskning om antisemitisme:
1. Styrket monitorering af antisemitiske hændelser i Danmark, bl.a. på internettet.
2. Kortlægning af viden om og forskning i antisemitisme.
Børn og unge skal kende til Holocaust og antisemitisme:
3. Obligatorisk undervisning om Holocaust i folkeskolen og på gymnasiale uddannelser.
4. Undervisning og erindring om Holocaust og andre folkedrab skal fremmes.
5. Lærere skal klædes på til at undgå eksklusion i skolen.
6. Ung-til-ung dialog mellem trosretninger skal udbredes.
7. Mere oplysning om jødisk liv og kultur i Danmark.
Forebyggelse af antisemitisme i særlige miljøer:
8. Specialiserede rådgivningsforløb om antisemitisme og forebyggelse.
9. Styrket uddannelse til politiet i forebyggelse af radikalisering og antisemitisme.
Beskyttelse af danske jøder og jødiske institutioner:
10. Opretholdelse af fornødne sikkerhedsindsatser til beskyttelse af jøder og jødiske institutioner.
Styrket fokus på bedre vejledning i forbindelse med antisemitiske hændelser på skoler og arbejdspladser:
11. Udpegning af national koordinator til bekæmpelse af antisemitisme
12. Oprustning af tilsynsførende i Arbejdstilsynet om antisemitisme og krænkende handlinger over for andre religiøse minoriteter på arbejdspladsen.
Udenrigspolitisk fokus på bekæmpelse af antisemitisme:
13. Øget fokus på antisemitisme gennem i dialog med andre lande.
14. Øget dansk engagement i IHRA-samarbejdet.
15. International markering af 80-året for redning af de danske jøder.
”Skolen er naturligvis det oplagte sted at starte”
Pernille Rosenkrantz-Theil deltog ikke selv i pressemødet tirsdag formiddag, hvor handlingsplanen blev præsenteret.
I en pressemeddelelse fra Justitsministeriet udtaler børne- og undervisningsministeren dog:
”Antisemitisme er helt uacceptabelt og hører ingen steder hjemme. Vi har i nyere tid for eksempel også oplevet, at der var hærværk mod en jødisk gravplads. Det er vigtigt, at alle generationer lærer af historien, så den ikke gentager sig. Skolen er naturligvis det oplagte sted at starte.”
På selve pressemødet supplerede Nick Hækkerup ved at sige:
"Det er en vigtig del af dannelsen i skolen, at man lærer respekt for sine medborgere – trods vores forskelligheder. Ingen må derfor gå igennem skolen uden at have indsigt i, hvor farlig antisemitisme er. Derfor gør vi undervisning i Holocaust obligatorisk."
Foruden den obligatoriske undervisning, vil regeringen også både ”fremme undervisningsaktiviteter” om Holocaust og klæde lærere bedre på til at undgå eksklusion i skolen.
Det sidste skal efter handlingsplanen gøres ved at udbrede et materiale om polarisering og eksklusion i skolen, som Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme og Professionshøjskolen Absalon har udviklet.
Handlingsplanen er udarbejdet af en tværministeriel arbejdsgruppe med repræsentanter fra Justitsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet, Kulturministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Udenrigsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Det Jødiske Samfund og Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) har derudover været inviteret med til drøftelser om handlingsplanen.
Justitsministeriet oplyser til Altinget Uddannelse, at der er afsat en reserve på 10 millioner kroner årligt i perioden 2022-2025 til handlingsplanen.
Reserven er afsat på finansloven (i 2020) under regeringens tværgående prioriterede sager.
Det samlede udkast til initiativer på tværs af ministerierne vil medføre et finansieringsbehov på samlet 39,4 millioner kroner over årene.
'%3e%3cpath%20d='M174.5%205.49985C138.877%20-19.5379%20106.875%2013.5814%2091.8511%2029.6115C65.0748%2058.1778%2099.1498%2080.3465%20117.152%2037.3094C135.153%20-5.72759%2022.8866%200.0578454%2015.1662%2097.217'%20stroke='%23EA1718'%20stroke-width='3'%20stroke-linecap='round'%20stroke-linejoin='round'/%3e%3cpath%20d='M3.65346%2080.8587L15.109%2097.3301L29.6131%2086.6665'%20stroke='%23EA1718'%20stroke-width='3'%20stroke-linecap='round'%20stroke-linejoin='round'/%3e%3c/g%3e%3cdefs%3e%3cclipPath%20id='clip0_627_569'%3e%3crect%20width='163.796'%20height='107.816'%20fill='white'%20transform='matrix(-0.999973%20-0.00733143%20-0.00733143%200.999973%20164.582%201.24609)'/%3e%3c/clipPath%3e%3c/defs%3e%3c/svg%3e)
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Pernille Rosenkrantz-Theil
Nick Hækkerup
