Regeringens mini-reformpakke rækker langtfra på et glohedt arbejdsmarked

Der er to indgange til regeringens reformudspil 'Danmark kan mere I.'

Helikopterpespektivet og botaniseringen i de enkelte delelementer. Men uanset hvordan man end vender og drejer det batter de ekstra 10.000 i arbejdsstyrken - og altså først i 2023 - ikke meget på et glohedt arbejdsmarked, der lige nu har over 50.000 ubesatte stillinger, alene i den private sektor.

Der er behov for meget mere, og vi kommer næppe uden om det politisk ømtålelige emne, hvordan skaffer vi flere hænder fra udlandet. Skåret ind til benet er en lettere adgang til udenlandsk arbejdskraft den løsning, der skal fastholde væksten og gøre Danmark rigere over de næste år.

Først helikopterperspektivet. Det ser fornuftigt ud, intentionerne er de rigtige, signalet om at yde for at kunne nyde har tilslutning de fleste steder. Samtidig er udspillet så tilpas bredt funderet, at det er svært for både blå blok og rød blok at hælde det ned ad brættet. Hvem vil ikke gerne være både "rigere, grønnere og dygtigere," som er en blandt rigtig mange floskelagtige slogans i reformudspillet.

Der blev nikket hele vejen rundt fra Dansk Industri og Dansk Erhverv, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og til gruppen af organisationer, økonomer og tænketanke. Alle kvitterede de for statsminister Mette Frederiksens udspil.

Så vidt så godt. Lidt mere problematisk bliver det, når man dykker ned i delelementerne og ser på, hvad det får af konsekvenser ude i virkeligheden. For slet ikke at tale om de endelige konsekvenser, når udspillet har været igennem den politiske proces på Christiansborg, hvor det jo skal gives og tages for til sidst at ende ud i en flertalsbeslutning. 

Umiddelbart er en forøgelse af arbejdsstyrken med 10.000 ikke vildt imponerende. Dels ventes disse ekstra 10.000 først at være klar på arbejdsmarkedet i 2023 dels har Arne-pensionen i forvejen taget stort set det samme, nemlig 10.000, ud af arbejdsstyrken. 

Så i bedste fald er regeringens hypede reformkurs foreløbig blot en ajourføring af arbejdsstyrken. Der skal meget, meget mere til, hvis vi skal undgå en decideret overophedning af økonomien. 

Hvem vil ikke gerne være både "rigere, grønnere og dygtigere," som er en blandt rigtig mange floskelagtige slogans i reformudspillet.

Jens Chr. Hansen
Erhvervskommentator

Arbejdsstyrken i Danmark er på 2,8 millioner, hvoraf cirka 110.000 er ledige. Historisk er det en lav ledighed og stort set på samme niveau som ved indgangen til coronaepidemien. Udover den registrerede ledighed er der en potentiel arbejdsstyrke, der ikke optræder i statistikkerne. Det er uvist, hvor stor den er.

De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at der her-og-nu er 53.000 ubesatte jobs i den private sektor, men også det offentlige har brug for flere hænder. Hertil kommer givetvis en række ubesatte jobs, som ikke indgår i tallene fra Danmark Statistik.

I en periode med mange ubesatte job og samtidig en stor gruppe ledige presser dette spørgsmål sig på: Hvorfor kan de arbejdsløse ikke bare tage de mange tusinde ledige job?

Det skyldes - i vid udstrækning - af kravene til jobbene ikke matcher de kvalifikationer, som en stor del af de ledige har. Det er IT-job, tekniker- og andre specialistjob.

Det hører dog med, at især serviceerhvervene skriger på hænder. Hoteller, restauranter, rejsebranchen og så videre er ved at komme i omdrejninger igen efter corona, men mangler hænder, typisk ufaglært arbejdskraft.

Det er her, regeringens udspil med en form for gulerod-og-pisk metode kommer ind i billedet. Hvis du som ledig ikke vil tage et job, så er der lukket for kassen fra det offentlige. Først yde, og så nyde. Mette Frederiksen har samtidig meget kontant ladet forstå, at arbejdet i alle dets forskellige afskygninger altså ikke pinedød skal være lystbetonet. Det kan også være en sur pligt.

Regeringens debut med et 'Danmark kan mere I' blev markedsført med bulder og brag og som første affyring i en tsunami af reformer. Foreløbig er de ekstra 10.000 ekstra på arbejdsmarkedet dog i højere grad en justering, frem for en storstilet reform.

Derfor er det overraskende, at politikerne på Christiansborg, og herunder jo også regeringen, helt negligerer den mulighed at hente arbejdskraft uden for landets grænser. Faglærte såvel som ufaglærte. 

I bedste fald er regeringens hypede reformkurs foreløbig blot en ajourføring af arbejdsstyrken.

Jens Chr. Hansen
Erhvervskommentator

Nuvel, fremmede af enhver herkomst er i vid udstrækning et no-go på Christiansborg. Også selv om arbejdsgivere over en bred front netop efterspørger videre rammer for at hente udenlandsk arbejdskraft. Politisk er frygten for at tabe ansigt i det psykologiske spil på Christiansborg i indvandrerdebatten markant højere end lysten til at løse helt konkrete problemer på arbejdsmarkedet.

Men måske blot nogle få skridt kunne gøre underværker på det brandvarme danske arbejdsmarked. Eksempelvis ved at gøre det lettere for udlændinge i landene omkring os, Sverige, Polen, Tyskland, Norge og så videre at komme til at Danmark for at arbejde. DI har råbt på udenlandsk arbejdskraft i lang tid.

Hvis vi lægger den politiske virkelighed på Christiansborg til side, er netop manglen på konkrete initiativer i 'Danmark kan mere I' for at skaffe ekstra hænder udefra det tema, der glimrer mest ved sit fravær. Netop det initiativ, der ville batte mest.

Hvad der venter i de kommende reformudspil er ikke til at vide. Men det er overraskende, at to så store og vigtige områder for Danmark som forskning og den grønne omstilling blot er blevet betænkt med hver sin note i Del 1-reformrækken. Nemlig en milliard kroner til forskning og en milliard kroner til klimaet. Den henleder ikke just tankerne på store, historiske reformer.