Satspuljen skal finansiere reform af serviceloven

SATSPULJE/SERVICELOV: Regeringen er meget tæt på at lukke bredt forlig om serviceloven, erfarer Altinget. Omstridt indsatskatalog er nu strøget fra aftalen, og merudgifter skal hentes på satspuljen.

Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix
Søren Elkrog Friis

Den længe ventede reform af serviceloven er lige på trapperne.

Regeringen er lige nu ved at forhandle de sidste detaljer på plads og ventes senest fredag at kunne præsentere et bredt forlig, som med undtagelse af Enhedslisten har deltagelse af alle Folketingets partier.

Det bekræfter Venstres socialordfører Carl Holst.

"Vi går efter at lukke en aftale torsdag eller fredag," siger han.

Fakta
  • Serviceloven er det regelsæt, som regulerer kommunernes hjælp til udsatte voksne og handicappede.
  • Regeringen mener, at reglerne er for indviklede og svære for kommunerne at administrere. Det fører til alt for mange fejl, lange sagsbehandlingstider og uhensigtsmæssige forløb for borgerne.
  • Det har derfor været regeringens målsætning at give kommunerne bedre mulighed for at styre indsatserne – og ikke mindst økonomien på området. Samtidig skal de udsatte og handicappede borgere garanteres en mere fleksibel og hurtig sagsbehandling, uden at det går ud over deres rettigheder eller retssikkerhed.

Kontroversielt element udgår
Serviceloven er det regelsæt, som regulerer kommunernes hjælp til udsatte voksne og handicappede. Men økonomien på området har vist sig nærmest umuligt at styre for kommunerne, og derfor har både den tidligere og nuværende regering ønsket en revision af loven, så reglerne bliver mindre indviklede og lettere for kommunerne at administrere.

Daværende socialminister Manu Sareen (R) måtte i starten af 2015 trække sit lovforslag tilbage på grund af massiv kritik fra samtlige handicaporganisationer. Der blev heller ikke sparet på kritikken, da nuværende socialminister Karen Ellemann (V) i september præsenterede sit udspil.

Det skyldes især et såkaldt indsatskatalog, som ifølge handicaporganisationerne vil svække borgernes retskrav på en given indsats eller tilbud, fordi kommunerne i højere grad vil kunne tildele hjælp ud fra en skønsmæssig betragtning.

Indsatskataloget har også mødt stærk modstand fra flere af Folketingets partier, og regeringen har derfor valgt at droppe det for at nå i mål med aftalen.

"Der er gode elementer i indsatskataloget, men det kræver, at man har tillid til, at det ikke bliver misbrugt til at sænke serviceniveauet. Det har der alligevel været en del skepsis omkring, og derfor bliver det ikke en del af den endelige aftale," siger Carl Holst.

Servicelov vikles ind i satspuljen
De afsluttende forhandlinger om serviceloven foregår på et møde torsdag, hvor forligskredsen skal forhandle den endelige fordeling af satspuljemidler på socialområdet på plads. At serviceloven pludselig er landet på satspuljebordet, skyldes, at aftalen tegner til at blive dyrere end regeringens udgiftsneutrale udspil.

Partierne er derfor blevet enige om at finansiere de ekstra udgifter over satspuljen.

"I regeringens oprindelige udspil gik alle elementerne i nul, og i det omfang, at der nu er elementer, som skal tages ud, og som er fordyrende, skal de finansieres over satspuljen," siger Carl Holst.

Der er i forvejen sket en forskydning af midler mellem satspuljens forskellige ressortområder. Det sker efter, at en samlet opposition i sidste uge nægtede at fortsætte satspuljeforhandlingerne på de enkelte delområder, med mindre der blev prioriteret 300 millioner kroner mere af den samlede økonomiske ramme til socialområdet.

Læs også: Rød blok lammer satspuljeforhandlinger

Protestaktionen har tilsyneladende båret frugt, og de oprindelige 265 millioner kroner, som regeringen havde afsat på satspuljen til socialområdet, er nu vokset til omkring dobbelt størrelse.

Ifølge Carl Holst er der dog tale om en mindre andel af puljen, som skal gå til at finansiere øgede udgifter på serviceloven.

"Vi taler om et beløb under 100 millioner, men præcis hvor meget mangler vi at afklare," siger han.

Forhandlingspartierne mødes torsdag klokken 14.30, og mødet er uden bagkant. 

Dokumentation

Tidslinje

2007: Strukturreformen træder i kraft. Amterne nedlægges, og kommunerne overtager det fulde ansvar for at finansiere udgifter til handicappede borgere og i vid udstrækning også ansvaret for at tilvejebringe de nødvendige tilbud til handicappede.

2009: De kommunale budgetter overskrides med op mod fem milliarder kroner. Særligt store overskridelser skete ifølge KL på social- og handicapområdet, hvor udgifterne i en årrække har været stigende.

2012: Serviceloven ændres. Retten til at tage økonomisk hensyn skrives direkte ind i lovens formålsparagraf, og samtidig får kommunerne hjemmel til at fastlægge lokale serviceniveauer på socialområdet.

2014: Efter et par år med nogenlunde ro omkring socialområdet i kommunerne melder kommunale økonomichefer igen om budgetoverskridelser på området. Kort tid efter sender den daværende radikale socialminister, Manu Sareen, et udkast til en ændring af serviceloven i høring.

2015: Manu Sareen vælger i januar at trække sit lovforslag igen efter massiv kritik fra samtlige handicaporganisationer.

I juni bliver Karen Ellemann (V) ny socialminister. Senere på året bebuder hun ambitionen om at reformere serviceloven.

2016: En følgegruppe bestående af blandt andre Danske Handicaporganisationer, KL og Social- og Indenrigsministeriet nedsættes for at forberede et nyt lovforslag.

Det lykkedes ikke følgegruppen at nå til enighed, og i september indledte Karen Ellemann de politiske forhandlinger.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Carl Holst

Director, Influenter, højskolelærer, bestyrelsesformand, Idrættens Analyseinstitut, Videncenter for Folkeoplysning, Play the Game, Center for Grundtvigforskning, bestyrelsesmedlem i DigiRehab
lærer (Haderslev Statsseminarium 1996)

Karen Ellemann

Generalsekretær, Nordisk Ministerråd, fhv. minister, MF (V) og medlem af Folketingets Præsidium
lærer (N. Zahles Seminarium. 2004)

Manu Sareen

Forfatter, fhv. minister & MF (R)
socialpædagog (1997), konfliktmægler (2003)

0:000:00