Schaldemose efter 10 år: EU har leveret resultater på trods af kriser

INTERVIEW: EU skal tage borgernes stigende skepsis alvorligt, hvis tilliden til Unionen skal genvindes. Og så skal Europa-Parlamentet holde igen med lovgivningsiveren. Det mener Christel Schaldemose (S), der gør status på 10 år som EU-politiker.

Christel Schaldemose (S) blev valgt for anden gang til Europa-Parlamentsvalget i 2014 med 64.495 personlige stemmer. Arkivfoto.
Christel Schaldemose (S) blev valgt for anden gang til Europa-Parlamentsvalget i 2014 med 64.495 personlige stemmer. Arkivfoto.Foto: Kasper Palsnov/Scanpix
Emma Qvirin Holst

BRUXELLES: Da Christel Schaldemose for ti år siden for første gang satte sig til rette på sit nye kontor i Europa-Parlamentet i Bruxelles, var begejstringen i byen over EU-projektet til at tage at føle på.

To år tidligere have EU “spredt sine vinger”, som den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen udtrykte det, da Unionen i 2004 udvidede samarbejdet med 10 nye medlemmer fra Østeuropa.

Samtidig sikrede højkonjunkturen, at økonomien buldrede derudad.

Euforien over Europas fremtid ville ingen ende tage, fortæller Christel Schaldemose, når hun kigger tilbage på sin første tid som EU-parlamentariker. Den begyndte i oktober 2006.

Der er ingen tvivl om, at der en tendens til, at vi i Europa-Parlamentet putter lidt for meget på, når vi alligevel sidder med lovgivningen.

Christel Schaldemose

“Da jeg kom herned, summede EU stadig af en enorm eufori knyttet til østudvidelsen. Det var før, finanskrisen ramte os. Det gik ganske godt.”

Siden dengang er meget forandret.

Kriserne står på mange måder i skærende kontrast til min personlige oplevelse hernede. For alle kriserne til trods har den almindelige lovgivningsmaskine alligevel fungeret. Vi er jo ikke stoppet med at lave almindelig lovgivning.

Christel Schaldemose

“Når jeg ser tilbage på de ti år, er det, som jeg husker tydeligst, det samme, som alle europæere husker. Det er kriserne,” fortæller Christel Schaldemose.

I dag taler man ikke meget om yderligere udvidelse af EU-kredsen. Tværtimod. Man taler først og fremmest om, at Unionen snart skal vinke farvel til sit tredjestørste medlem, Storbritannien – som i juni stemte for at forlade EU-klubben.

Briternes exit kommer i kølvandet på en flygtningekrise, en gældskrise i eurozonen og en finanskrise, der alle har rystet samarbejdet og befolkningernes tillid til EU-projektet.

EU gør europæernes hverdag bedre
Tirsdag kunne Christel Schaldemose markere sit 10-års jubilæum som medlem af Europa-Parlamentet. Altinget besøgte forud for jubilæet Schaldemose på sin hjemmebane i Bruxelles, hvor vi fulgte den efterhånden garvede EU-politikers arbejdsdag.

Første punkt på dagsorden den dag er et oplæg for en ungdomsskoleklasse fra Svendborg på Fyn.

Christel Schaldemose giver sig i kast med at fortælle eleverne om, hvilken rolle Europa-Parlamentet spiller i deres hverdag.

Hun hiver sin mobiltelefon op og forklarer, at selv elevernes telefonforbrug har EU indflydelse på. “Vi har lavet regler, der betyder, det er billigere, når I bruger jeres mobiler for eksempel her i Bruxelles.”

Og indflydelsen blev ifølge Schaldemose væsentligt større, da hun tog hul på sin anden periode i Europa-Parlamentet i 2009. Her trådte Lissabon-traktaten i kraft, og EU-landene tog endnu et skridt mod mere integration.

Det forstærkede blandt andet Europa-Parlamentets indflydelse på EU’s politik.

“Lissabon-traktatens vedtagelse var en stor ting. Vi har altid synes, at vi i Europa-Parlamentet var vigtige, men her fik vi reel indflydelse og blev medlovgiver på alt undtagen udenrigs- og sikkerhedspolitik,” siger Christel Schaldemose.

Og netop som en af de 751 medlovgivere har hun svært ved at have samme sortsyn på de seneste 10 år som mange andre iagttagere.

“Kriserne står på mange måder i skærende kontrast til min personlige oplevelse hernede. For alle kriserne til trods har den almindelige lovgivningsmaskine alligevel fungeret. Vi er jo ikke stoppet med at lave almindelig lovgivning,” siger hun.

Mens kriserne har raset, har EU har i samme periode sikret bedre information på europæernes fødevarer, billigere roaming, arbejdet på at fjerne farlige stoffer i blandt andet legetøj, og man har liberaliseret flymarkedet, hvilket har givet billigere flybilletter, remser Schaldemose op.

“Alt det, som meget direkte har indflydelse på folks hverdag. Det har vi fortsat arbejdet med.”

Parlamentet blander sig for meget
Efter besøgsgruppen vender Christel Schaldemose tilbage til sit kontor med udsigt over Bruxelles. Her spiser hun sin hjemmesmurte madpakke på kontoret, mens hun taler med en lobbyist fra legetøjsgiganten Lego. Han er interesseret i at tale med Christel Schaldemose, fordi hun arbejder med forbrugerbeskyttelse – og hvilke materialer EU vil tillade i legetøj.

Samtalen klares på flydende svensk og vidner om, at Christel Schaldemose har tilbragt en del af sin opvækst i Sverige, hvor hendes forældre flyttede til i 70’erne for at finde arbejde. Der er dog ingen tvivl om, at hun repræsenterer Danmark i Parlamentet. Hendes kontor er prydet af både hoptimister og en Kähler-vase.

Møder med lobbyister er en fast del af Christel Schaldemoses hverdag. De er interesserede i at præge hende og dermed præge EU-lovgivningen. Lobbyisternes interesse er et konkret eksempel på Parlamentets indflydelse.

Men med indflydelse følger også ansvaret for ikke at tilføje “tåbelige” forslag, når man behandler nye EU-regler, siger Christel Schaldemose. Også selvom man får mange idéer fra lobbyister, medlemslande og NGO’er.

“Der er ingen tvivl om, at der en tendens til, at vi i Europa-Parlamentet putter lidt for meget på, når vi alligevel sidder med lovgivningen,” siger Christel Schaldemose og tilføjer:

“Ikke mindst nu. Efter Juncker-Kommissionen er trådt til og har reduceret antallet af lovforslag, er der mindre konkret lovgivning at arbejde med, og det resulterer i, at der er rigtig mange parlamentarikere, der blander sig i de forslag, der er. Parlamentet bør revidere sin måde at arbejde på, så den bliver tilpasset, at der er mindre lovgivningsarbejde.”

Intentionerne med vores love bliver ikke altid opfyldt
Hen ad eftermiddagen går vi med hende til høring i Parlamentets undersøgelsesudvalg, der forsøger at udrede EU’s rolle i Volkswagen-sagen, hvor bilproducenten havde snydt med bilernes miljøtest.

Sagen er et eksempel på, at én ting er EU-regler, noget andet er, om de bliver overholdt i virkelighedens verden.

“Kæden springer af for mig, når vi i alt for stor stil kan se, at til trods for at vi har fælles regler, bliver de ikke håndteret – selvom intentionen i lovgivningen er krystalklar,” siger Christel Schaldemose og tilføjer:

“Den problemstilling er blevet exceptionelt tydeligt for mig under hele skandalen med Volkswagen. Vi har opdaget, at alle i hele systemet fralægger sig alt ansvar.”

Europæerne ser kun vores kaos
Selvom hun medgiver, at der kan peges på mange brister i EU-samarbejdet, kan Christel Schaldemose ikke lade være med at lyse op, når hun fortæller om det europæiske samarbejde. Hun betegner det som det mest succesfulde fredsprojekt i historien.

Den karakteristik står i kontrast til, at befolkningen mange steder i EU vender sig imod Unionen. De seneste folkeafstemninger i Holland, Danmark Storbritannien og senest Ungarn har – ifølge kritikere – alle sendt et klart signal: EU skal bestemme mindre.

Ifølge Christel Schaldemose spiller flygtninge-krisen og den økonomiske krise en afgørende rolle i borgernes til tider negative syn på EU. De skaber et billede af et kaotisk EU, der ikke har styr på sit arbejde.

“Krise-forhandlingerne finder nærmest sted på åben skærm. EU-korrespondenterne står i Bruxelles og rapporterer om det ene krisemøde efter det andet. Det er klart, at når det er det, der er i fokus, får det folk til at tænke, at “det der EU” fungerer ikke,” siger hun.

Fokus på grænseløse problemer
Når Christel Schaldemose giver sit bud på en løsning på EU’s popularitetsproblemer, skinner hendes socialdemokratiske ophav igennem.

EU-samarbejdet bør primært fokusere på de problemer, der er grænseoverskridende som eksempelvis klimaet, skattely og skatteunddragelse, social dumping og forbrugerbeskyttelse på det indre marked.

“Vi skal levere meget mere på de her ting. Så vil folk se, at vi kan gøre en masse ved det, som gør dem utrygge. Og så tror jeg, at de kan se formålet med et forpligtende samarbejde,” siger Christel Schaldemose.

Samtidig er det nødvendigt, at EU tager den voksende skepsis og nationalisme alvorligt, mener hun.

“Hvis den voksne generation begynder at frygte, at deres børn får det værre, end de selv har haft det, og man selv i øvrigt synes, man har det halvdårligt, er det klart, at man søger nogle løsninger – og nogle gange nogle lidt ekstreme løsninger på den ene eller anden fløj.”

Årsagerne til Brexit bliver ikke løst, bare fordi briterne smutter
Selvom Brexit på mange måder kunne være et wakeupcall for Unionen, mener Christel Schaldemose kun, at alvoren er gået delvist op for EU.

Briterne har meddelt, at de inden marts 2017 vil begynde exit-forhandlingerne med EU.

Ifølge Schaldemose fokuserer debatten i Bruxelles for meget på, hvordan man skal “håndtere” Brexit og mindre på årsagerne, der fik briterne til at kysse det europæiske samarbejde farvel efter 43 års medlemskab.

“Det er jeg lidt ærgerlig over. Jeg så gerne, at man prøvede at forholde sig til, hvad der gør, at ikke bare briterne, men europæerne i al almindelighed synes, at der er nogle udfordringer med det europæiske samarbejde. De udfordringer bliver ikke løst af, at vi håndterer Brexit,” siger Christel Schaldemose.

Briternes forhandlinger med EU om udtrædelse kommer sandsynligvis til at vare helt indtil foråret 2019, hvor næste valg til Europa-Parlamentet også finder sted. Og står det til Christel Schaldemose, vil hendes navn være at finde på stemmesedlen.

“Hvis du havde spurgt mig, da jeg kom herned, havde jeg nok ikke dengang sagt, at jeg skulle blive her i ti år. Men jeg er stadig ikke færdig. Der er så meget, der skal gøres,” afslutter Christel Schaldemose.

Dokumentation

Blå bog: Christel Schaldemose
Født 1967 på Fyn. Når hun ikke er på arbejde i Bruxelles eller Strasbourg, bor hun på Frederiksberg. Hun er gift og har tre sønner.

Politisk karriere
Medlem af Europa-Parlamentet 2006 til nu
Folketingskandidat for Socialdemokratiet 1999-2003 og 2005-2008
Formand for DSU Fyns Amt og medlem af DSU's hovedbestyrelse 1985-1989

Uddannelse og erhverv
Uddannet historiker fra Syddansk Universitet

Sekretariatsleder for Dansk Folkeoplysnings Samråd 2001-2006
Forbundskonsulent i AOF Danmark 1994-2001
Amtskonsulent i AOF Danmark 1992-1994

Udvalg i Europa-Parlamentet
Medlem af udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse
Medlem af Delegationen for Forbindelserne med Japan
Medlem af Undersøgelsesudvalget om Emissionsmålinger i Bilindustrien

Stedfortræder i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
Stedfortræder Delegationen for Forbindelserne med Canada


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christel Schaldemose

MEP (S)
cand.mag. i historie (SDU 2002)

0:000:00