Skipper om at vælte rød regering: Vi skal ikke komme med tomme trusler

TV: Der er grænser for, hvad Enhedslisten vil stå model til som støtteparti til en S-ledet regering. Se interview med Pernille Skipper her.

Henrik Axel Lynge BuchterToke Gade Crone Kristiansen

Enhedslisten skal diskutere, om partiet skal have nye redskaber i værktøjskassen for at kunne holde styr på en eventuel kommende S-regering.

Det sker på partiets årsmøde, hvor et af de helt store fokuspunkter er at diskutere, om partiet skal have røde linjer, der ikke må overskrides, så man kan vælte en S-ledet regering i fremtiden.

Det bliver der lagt op til på baggrund af de oplevelser, Enhedslisten havde under den tidligere Helle Thorning Schmidt-regering, hvor Enhedslisten flere gange blev forbigået ved centrale beslutninger, men alligevel fortsatte med at agere som S-SF-R-regeringens støtteparti.

"Vi kunne tillade os at være overraskede over Helle Thorning-Schmidt og Bjarne Corydon, fordi ingen kunne have set, at det ville gå så galt. Men hvis det sker igen, vil det være svært at overbevise jer om, at vi er overraskede," siger Pernille Skipper, politisk ordfører for Enhedslisten, og tilføjer:

"I fremtiden kommer vi måske til at sige, at der vil være yderste grænser, og hvis I overtræder dem, må I finde et andet parlamentarisk grundlag."

"En nederste grænse for os kunne eksempelvis være Henrik Sass Larsens Nauru-flygtningemodel. Hvis den bliver gennemført, kan man forestille sig, at vi siger 'så ryger I simpelthen'."

Se interview med Pernille Skipper ovenfor.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Pernille Skipper

Politisk kommentator, TV 2 News, fhv. MF og politisk ordfører (EL)
cand.jur. (Københavns Uni. 2011)

0:000:00