Skolelederne revser nyt forslag fra regeringen og KL

KRITIK: Regeringen og KL vil give kommunerne ”friere rammer for klassedannelse” og øget mulighed for fælles ledelse for skoler og dagtilbud. Ubegribeligt, lyder reaktionen fra Skolelederforeningen.

"Kommunerne får puttet tre milliarder i kassen, så jeg kan ikke forstå, hvorfor de skal finde endnu mere på det her område. Det er helt ubegribeligt,” siger Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal om økonomiaftalen mellem regeringen og KL.
"Kommunerne får puttet tre milliarder i kassen, så jeg kan ikke forstå, hvorfor de skal finde endnu mere på det her område. Det er helt ubegribeligt,” siger Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal om økonomiaftalen mellem regeringen og KL.Foto: Steffen Ortmann/Scanpix
Tyson W. Lyall

”Det er ikke pædagogik, borgertilfredshed eller ledelse, men alene økonomi, der er styrende.”

Skolelederforeningens formand, Claus Hjortdal, har bladret om på side 16 i ”Aftale om kommunernes økonomi for 2018” og er stærkt utilfreds med det, han kan læse.

Her skriver regeringen og KL nemlig, at man vil udvide muligheden for fælles ledelse mellem dagtilbud og skoler og skabe ”friere rammer for klassedannelse”.

Ingen af delene er efterspurgt hos landets skoleledere, mener Claus Hjortdal.

”Det er ikke noget, som er født hos os. Det er en født i en kommunal-økonomisk tankegang om, hvordan man rationaliserer bedst muligt,” lyder kritikken.

Fra 150 til 300 til 500
KL og regeringen foreslår blandt andet, at det skal være muligt med en fælles leder og bestyrelse for dagtilbud og skoler med op til 500 børn.

Tidligere lød grænsen på 150 elever, før den med folkeskolereformen fra 2014 blev sat op til 300 børn. Det er uklogt at sætte grænsen yderligere op, mener Claus Hjortdal.

”Det giver god mening, hvis man har et lokalsamfund med mindre institutioner, hvor man kan skabe sammenhæng og bevare dem alle. Men når man kommer op omkring 500 elever, er det store institutioner, hvor man vil få ledere for noget meget stort,” siger han og uddyber problematikken:

”Man vil typisk have to forskellige bestyrelser at referere til og to forskellige økonomier at styre. Man skal håndtere forskellige interessentgrupper og dagligt forholde sig til helt forskellige udfordringer på de to områder.”

”Vi tror ikke på, det er fremmende for ledelse eller oplevet ledelse. Det er fremmende for økonomitænkningen.” 

Minister: Kommunernes ønske
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) forklarer i en kort skriftlig kommentar til Altinget: uddannelse, at ”kommunerne ønsker friere rammer til at tilrettelægge deres arbejde.”

”Det ønske deler vi i regeringen, og samtidig vil vi holde kommunerne fast på, at de prioriterer eleverne og den gode undervisning,” skriver hun videre og anfører afsluttende:

”De forslag, der ligger i økonomiaftalen, skal drøftes med forligskredsen, før de kan blive til virkelighed.”

Læs hvad kommunerne selv siger til forslaget på Altinget: uddannelse (kræver abonnement). Tegn gratis prøveabonnement her.

Dokumentation

Fra ’Aftale om kommunernes økonomi for 2018’:

Det står der om ”Initiativer til forenkling af kommunernes rammer og styrket styring”:

* Fælles ledelse mellem dagtilbud og skoler: Regeringen vil søge opbakning til at give mulighed for fælles leder og bestyrelse for dagtilbud og skoler med op til 500 børn.

* Friere rammer for klassedannelse: Regeringen vil søge opbakning til mere fleksible muligheder for klassedannelser samt mulighed for organisering af undervisningen i hold med henblik på at understøtte differentierede læringsforløb.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Claus Hjortdal

Formand, Skolelederforeningen, formand, LCLederforum
lærer (Nørre Nissum Seminarium 1986)

Merete Riisager

Forfatter, foredragsholder, fhv. undervisningsminister (LA), fhv. direktør, Dansk Svømmeunion
cand.mag.pæd. (Københavns Uni. 2003)

0:000:00