Styrelse giver påbud til 381 erhvervsfonde

UPS: Nye krav om at rapportere om god fondsledelse er fløjet under radaren hos hver fjerde erhvervsfond og deres revisorer.

381 erhvervsfonde har ikke overholdt nye krav om at rapportere om fondsledelse i årsrapporten for 2015. 
381 erhvervsfonde har ikke overholdt nye krav om at rapportere om fondsledelse i årsrapporten for 2015. Foto: Berit Roald/Scanpix
Carsten Terp Beck-Nilsson

Dur ikke. Om igen.

Mere end hver fjerde af Danmarks erhvervsdrivende fonde har fået et påbud om ekstraarbejde efter at have indsendt årsrapporten for 2015. Årsagen er, at de ikke har levet op til nye krav om at redegøre for god fondsledelse.

”Vi forventer, at der mere er tale om uvidenhed end uvilje. Vi har bedt fondene om at indsende et tillæg, hvor de forholder sig til anbefalingerne for god fondsledelse,” siger Anette Norup, chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen.

Der er tale om 381 fonde, som har fået en henvendelse fra styrelsen. Fælles for dem er, at de ikke har overholdt det krav, som blev indført med Erhvervsfondsloven i 2015, om at gøre rede for ledelsen af fondene.

I praksis skal fondene forklare, hvordan de forholder sig til et sæt af anbefalinger til god fondsledelse. Det drejer sig om blandt andet bestyrelsens opgaver, sammensætning af bestyrelsen og vederlag til ledelsen af fonden. Det er op til fondene, om de vil følge anbefalingerne. Men de skal angive, om de følger hvert enkelt punkt – og hvis ikke, skal de begrunde hvorfor.

Åbenheden modvirker mytedannelse
Der findes ingen samlet opgørelse over, hvad det er for fonde, der ikke har levet op til de nye rapporteringskrav. Men formand for Komiteen for God Fondsledelse, Marianne Philip, vurderer, at det primært drejer sig om mindre fonde.

”Jeg er overbevist om, at der er rigtig mange små fonde iblandt. Og det synes jeg ikke, der er noget underligt i. De har ikke de samme sekretariater og ressourcer som de større fonde,” siger hun.

Marianne Philip understreger, at det er vigtigt, at fondene – små som store – rapporterer om deres ledelse.

”Dels er det et vigtigt arbejde, fordi det at forholde sig til anbefalingerne i sig selv medvirker til at højne ledelsen af fondene,” siger hun og fortsætter:

”Dels er det vigtigt i forhold til at skabe åbenhed og klarhed om fondenes forhold og for at sikre, at der ikke opstår myter om fondenes forhold. Åbenhed er med til at skabe en forståelse for det gode arbejde, fondene gør, og deres betydning for samfundet.”

Revisorer vil rette ind
De nye krav til rapportering er også fløjet under radaren hos en række af de revisorer, der har revideret fondenes regnskaber. Flere revisionsfirmaer har derfor også modtaget et brev fra Erhvervsstyrelsen. Og det vil revisorerne følge op, fortæller Brian Wessel, direktør i Fagligt Center hos brancheorganisationen FSR – danske revisorer.

”Det er helt rigtigt, at det er vores opgave at være opmærksomme på sådan et krav. Så vi tager en dialog med vores medlemmer, med fondene og med DI, så vi kan sikre, at vi gør det, vi skal,” siger Brian Wessel.

I Erhvervsstyrelsen forventer Annette Norup da heller ikke, at styrelsen næste år skal udstikke lige så mange påbud.

"Det er en stor indsats, vi har sat i værk i år. Og det gør vi i den forventning, at det vil virke. Men det vil da være naturligt at følge op på det, når fondene afleverer deres årsrapporter for 2016," siger hun.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00