Sundhedsministeriet har indtaget en overraskende stor rolle i minksagen: Fredag afhøres Heunicke

I den offentlige debat om minksagen, som begyndte for mere end et år siden, har især Mogens Jensen og Mette Frederiksen været ansigterne på regeringens fejl og ansvar.

Men undervejs i afhøringerne i Minkkommissionen er det blevet stadig mere klart, at en tredje minister og hans embedsværk har spillet en vis rolle i forløbet op til udmeldingen om at aflive alle mink.

Fredag giver han selv sin forklaring, Magnus Heunicke (S), når han som sundhedsminister skal afhøres af kommissionen.

At dømme efter de dokumenter, der foreløbig har været lagt frem, og af de tidligere afhøringer i sagen er der flere tidspunkter i forløbet, hvor sundhedsministeren eller hans ministerium har en aktiv rolle:

Godkendte notat om manglende hjemmel

Magnus Heunicke kendte - i hvert fald på papiret - til, at der efter Miljø- og Fødevareministeriets vurdering ikke var hjemmel til at aflive alle mink. Han godkendte nemlig personligt et notat, hvori det stod. Og det skete allerede den 1. oktober 2020, altså mere end en måned før, regeringen traf beslutningen.

Det har mindst én af hans egne embedsmænd oplyst under afhøring i Minkkommissionen. 

I et såkaldt cover - et dokument, hvor embedsværket på et par sider giver ministeren en sammenfatning af en sag og et bud på løsning - til et møde i regeringens coronaudvalg den 1. oktober stod der blandt andet:

"Skulle smitteudviklingen udvikle sig yderligere, vil mere vidtgående tiltag, som for eksempel aflivning af alle mink i Danmark, eventuelt kombineret med et midlertidigt eller permanent forbud mod hold og avl af mink, kunne overvejes. En sådan beslutning vil dog have væsentligt større erhvervs- og samfundsmæssige konsekvenser".

Og efter en sætning om de mulige omkostninger til erstatning til minkavlerne stod der:

"MFVM (Miljø- og Fødevareministeriet, red.) vurderer endvidere, at et sådant tiltag forudsætter ændret lovgivning på området".

Sundhedsministeren er fast medlem af coronaudvalget, og kontorchef i Sundheds- og Ældreministeriet Katrine Kaldahl oplyste under sin afhøring, at Heunicke selv godkendte sagen i det elektroniske system.

Ministeren har altså på papiret vidst fra starten, at Miljø- og Fødevareministeriet vurderede, at der manglede lovhjemmel til at aflive alle mink. Det bliver interessant at høre, hvorfor det ikke fik ham til at reagere, da det senere på efteråret stod klart, at regeringen ville gøre netop det.

Til hans forsvar kan man nævne, at mødet i coronaudvalget den 1. oktober endte med en beslutning om at aflive mink inden for smittezoner på 7,8 kilometer fra smittede farme. Spørgsmålet om at aflive samtlige mink var altså tilsyneladende ikke konkret på bordet, og Heunicke kan sige, at han derfor heller ikke bed mærke i hjemmelsspørgsmålet.

Jeg er særdeles utryg ved dette. Hvis det virkelig er den faglige indstilling, så ok. Men det forekommer letsindigt

Magnus Heunicke (S)
I ommentar til en sag fra embedsværket om håndtering af smitte blandt mink, september 2020

I papirerne til mødet stod der også, at Miljø- og Fødevareministeriet, Justitsministeriet og Sundhedsministeriet "forbereder den tekniske afklaring af det fornødne lovgrundlag, såfremt der sidenhen måtte træffes beslutning om aflivning af alle minkbesætninger i et geografisk område eller i hele landet".

Magnus Heunicke kan derfor sige - hvis han husker at have læst dokumentet - at han regnede med, at embedsværket senere ville følge op og hejse flaget, hvis der var problemer med lovhjemlen.

Var tidligt bekymret over minksmitte

Magnus Heunicke tilhørte tilsyneladende den del af regeringen, der allerede før november var meget bekymret over den stigende coronasmitte blandt mink og ikke var helt tilfreds med de svar, embedsværket kom med.

Interne mails og beskeder fremvist i kommissionen tyder på, at også statsminister Mette Frederiksen og hendes departementschef Barbara Bertelsen var på "det bekymrede hold", mens embedsmændene på Miljø- og Fødevareministeriets område og deres minister Mogens Jensen holdt lidt mere igen med tiltagene og havde fokus på, at de skulle være proportionale i forhold til både sundhedsrisikoen og konsekvenserne for minkavlerne.

I en mail til to embedsmænd den 26. oktober, altså en god uge før beslutningen om at aflive alle mink, skrev Magnus Heunicke blandt andet:

"Det forekommer stadig mere uforståeligt, at der ikke findes et svar på, hvorfor og hvordan så mange minkfarme er blevet smittet. Med den globale trussel, dette reservoir udgør, samt med den milliardstore udgift, en nedslagtning vil belaste det danske samfund med, må der sættes ind".

Og:

"Jeg har netop svaret Folketinget, at der ikke er noget sundhedsfagligt, der kan begrunde, at virus af sig selv kan transporteres i i luften. Så hvad nu hvis virus bæres af illegale østarbejdere?," spurgte ministeren.

Senere på måneden skrev Magnus Heunicke som bemærkning til en sag fra sit embedsværk om tiltag mod minksmitte: "Jeg er særdeles utryg ved dette. Hvis det virkelig er den faglige indstilling, så ok. Men det forekommer letsindigt".

Hvor daværende miljø- og fødevareminister Mogens Jensen og hele hans embedsværk har givet udtryk for, at beslutningen om at slå alle mink ned, kom som et lyn fra en klar himmel for dem den 3. november, var tanken mindre fjern for Magnus Heunickes embedsværk.

Allerede midt i september samarbejdede Sundhedsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet om en sag til regeringen om håndteringen af smitte blandt mink. I den forbindelse skrev afdelingschef i Miljø- og Fødevareministeriet Tejs Binderup en sms til en afdelingschef i Sundhedsministeriet:

"Nu vil I skrive i sagen, at ”der sker betydende ændringer i minkvarianten, som vækker bekymring for fremtidig human immunitet”. De ændringer, som Anders Fomsgaard (forsker fra seruminstituttet, red.) omtalte i P1 her til morgen, som vækkede bekymring, var netop ikke forbundet til minken. Og så undrer det mig, at I pludselig vil drøfte, om alle mink i Danmark skal aflives ud fra et forsigtighedsprincip. Det virker da helt vildt overdrevet," skrev han blandt andet.

Samlet har afhøringerne og dokumenterne i kommissionen tegnet et billede af, at Statsministeriet og Sundhedsministeriet har været klar til at diskutere hårdere skyts mod minksmitten end Miljø- og Fødevareministeriet. Og at de to første måske har stået tættere sammen med hinanden i forløbet, end de har gjort med Mogens Jensens hus.

Det bliver interessant at høre Magnus Heunickes og Per Okkels' udlægning af, hvor tæt de har kommunikeret med henholdsvis Statsministeriet og Fødevareministeriet. Blev Mogens Jensen sendt ud på et sidespor? Og hvor meget blandede Statsministeriet sig i minkspørgsmålet via Heunickes ministerium?

Sagde, det var nødvendigt at aflive alle mink

Helt centralt i minksagen står det afgørende regeringsmøde en sen aften den 3. november 2020, hvor det blev besluttet at aflive alle mink. Og her spiller Magnus Heunicke og hans daværende departementschef Per Okkels en fremtrædende rolle.

Før kommissionen gik i gang med sine afhøringer, var der intet kommet frem om, hvem der sagde hvad på det virtuelle møde, hvor otte ministre og deres nærmeste embedsmænd og rådgivere deltog. Derfor har det store spørgsmål været: Hvem foreslog at aflive samtlige mink, og hvem traf beslutningen?

Efter afhøring af syv af deltagerne ved mødet har ingen svaret entydigt på det. Men flere har forklaret, at Magnus Heunicke og hans departementschef flere gange blev spurgt af blandt andre Mette Frederiksen, om det var nødvendigt at aflive alle mink. Det svarede de ja til, har blandt andre Barbara Bertelsen og Mogens Jensens særlige rådgiver Søren Andersen forklaret. 

Dermed ser Heunicke ud til at have taget meget aktiv del i beslutningen, og Minkkommissionen vil spørge ham, om han kan bekræfte den udlægning. Det kan ifølge nogle eksperter i sidste ende betyde noget for kommissionens fordeling af ansvar og eventuel kritik, hvem der traf beslutningen om at aflive alle mink. 

Ligesom med alle andre afhørte deltagere ved mødet skal Heunicke selvfølgelig også svare på, hvorfor han på mødet ikke tænkte på at spørge, om der var lovhjemmel til noget så vidtgående som at aflive alle mink.

Det var ifølge vidnerne Mette Frederiksen, der bød velkommen på regeringsmødet, og derefter var det Heunicke, der førte ordet. Hovedformålet med mødet var nemlig at oplyse resten af regeringen om den nye risikovurdering fra seruminstituttet, som blandt andet viste, at der var fundet muteret virus i mink, som viste nedsat følsomhed over for antistoffer. 

Så undrer det mig, at I pludselig vil drøfte, om alle mink i Danmark skal aflives ud fra et forsigtighedsprincip. Det virker da helt vildt overdrevet

Tejs Binderup
Afdelingschef i Miljø- og Fødevareministeriet, i sms til afdelingschef i Sundhedsministeriet, september 2020

Der har i kølvandet på minksagen været stor debat om, hvorvidt resultaterne om muteret minkvirus og risikovurderingen fra seruminstituttet blev overfortolket, da man valgte at aflive alle mink af frygt for, at de kunne ødelægge effekten af vacciner.

Det var Magnus Heunicke og Per Okkels, der som de øverste i Sundhedsministeriet formidlede seruminstituttets vurdering til resten af regeringen, og det bliver interessant at høre, hvad de konkret byggede det på, da de sagde, at det var nødvendigt aflive samtlige mink.

Kommissionen har dog ikke til opgave at vurdere, om aflivningen af alle mink var en god eller skidt beslutning fagligt set.

Departementschef lagde pres på Mølbak

Også på det store pressemøde, hvor regeringen fortalte, at alle mink skulle aflives, var Sundhedsministeriet på banen. Ud over, at Magnus Heunicke deltog i pressemødet, skrev hans departementschef Per Okkels undervejs en række sms'er til seruminstituttets direktør, Kåre Mølbak, som også deltog i pressemødet.

Sms'erne kunne tolkes sådan, at Okkels forsøgte at presse epidemiologen til i højere grad tage stå på mål for beslutningen om at aflive alle mink i Danmark.

I den første sms kommenterede Per Okkels Mølbaks udtalelser og bad ham skrue op for skarpheden.

"Du var meget modificerende her. Mere skarp på partiledermøde. Genfind risikovurdering," lød sms'en ifølge BT's liveblog.

Mølbak svarede: "Kommer igen".

"Super. Du står faktisk bag anbefalingen om at aflive jvf. i går," skrev Okkels tilbage.

Og Mølbak svarede ifølge BT:

"Det står jeg bag. Men vores rolle er primært at vurdere risiko, og det har vi gjort krystalklart."

"Alt ok," sluttede departementschefen.

Da Kåre Mølbak blev afhørt af kommissionen, sagde han, at han fandt beskederne bekymrende.

"Per Okkels var ved at tage os til indtægt for noget, der var mere vidtgående, end det vi havde sagt," sagde Mølbak, som bevidst havde undladt at komme med konkrete anbefalinger om, hvad regeringen skulle gøre.

Det bliver værd at lytte efter både Heunickes og Okkels' forklaring på, hvorfor der var behov for at få Kåre Mølbak til at stå på mål for regeringens beslutning om at aflive alle mink. Manglede man en klar faglig begrundelse for at aflive samtlige mink?

Betvivlede manglende hjemmel

Endelig har Sundhedsministeriet vist sig at spille en overraskende rolle i forløbet umiddelbart efter beslutningen om at aflive alle mink.

Dagen efter beslutningen skulle embedsværket i en lang række ministerier forsøge at forstå, hvad der konkret var besluttet på mødet, og hvor vidtrækkende indgrebet var tænkt. De var under stort tidspres, for det skulle meldes ud på et pressemøde klokken 16 samme dag.

Ved et møde tidligt på dagen den 4. november anførte Miljø- og Fødevareministeriet, at der ifølge Fødevarestyrelsen formentlig ikke var hjemmel til at aflive alle mink. Men afdelingschef i Sundhedsministeriet Dorthe Søndergaard indvendte, at det nok var et spørgsmål om, hvilke spørgsmål man stillede til sundhedsmyndighederne.

Hun mente altså, Fødevareministeriet nok ikke havde taget den nye, alvorlige risikovurdering med i betragtning, og at den formentlig kunne betyde, at der alligevel var rum i loven til at aflive alle dyr.

Afdelingschef i Justitsministeriet, Annemette Lyhne, påtog sig at tage initiativ til, at spørgsmålet om hjemmel blev afklaret, og hun talte først med afdelingschefen i Sundhedsministeriet, som uddybede sin pointe.

Dorthe Søndergaard underbyggede pointen ved at videresende en mail skrevet tidligere på efteråret af en forhenværende, kortvarigt ansat i Sundhedsministeriet, som efter omkring ti minutters research havde skrevet, at han da syntes, der så ud til at være hjemmel i Fødevareministeriets lovgivning til at aflive alle mink.

Annemette Lyhne ringede derefter til afdelingschef i Fødevareministeriet Tejs Binderup og spurgte, om han ville kigge på det igen, og hun videresendte ham den løse vurdering fra Sundhedsministeriet. Derefter vedtog hun en "arbejdstese" om, at der var hjemmel. En tese, der først blev endegyldigt manet i jorden den 5. november, dagen efter pressemødet, hvor Justitsministeriet gav Fødevareministeriet i, at der ikke var hjemmel.

”Det forsinker os halvandet døgn, at nogen tager den modsatte arbejdstese af, hvad vi har sagt,” sagde direktøren i Fødevarestyrelsen under sin afhøring.

Denne del af forløbet rejser flere spørgsmål:

Kan det blive en formildende omstændighed i den forventede kritik af Miljø- og Fødevareministeriet, at dets vurdering af manglende hjemmel blev betvivlet?

Når nu Sundhedsministeriet var så tæt inddraget i diskussionen om lovhjemmel allerede om formiddagen på dagen før pressemødet, hvorfor orienterede embedsmændene så hverken deres egen minister Magnus Heunicke eller Statsministeriet om tvivlen, før regeringen gik ud og sagde, at alle mink skulle aflives?

Hvornår blev departementschef Per Okkels orienteret?

Og hvornår fik Magnus Heunicke at vide, at der manglede lovhjemmel til at gennemføre den beslutning, han tilsyneladende var meget aktivt med til at træffe?

Afhøringen af Magnus Heunicke er planlagt til fredag 26. november klokken 13, og torsdag den 2. december klokken 9 er det hans daværende departementschef Per Okkels' tur.