V-borgmestre kræver frit lejde til skattelettelser

SKATTELOFT: En række borgmestre i Venstres bagland angriber det kommunale skatteloft. De vil først sænke skatten, hvis de får garanti for igen at kunne hæve den.

Finansminister Kristian Jensen (V) opfordrede tidligere på året økonomisk velpolstrede kommuner til at sænke skatten. O.k. siger V-borgmestre nu, men så skal vi også kunne hæve skatten igen senere.
Finansminister Kristian Jensen (V) opfordrede tidligere på året økonomisk velpolstrede kommuner til at sænke skatten. O.k. siger V-borgmestre nu, men så skal vi også kunne hæve skatten igen senere.Foto: Ida Marie Odgaard/scanpix
Kim Rosenkilde

Vil regeringen have kommunale skattelettelser, så skal landets kommunalbestyrelser have større frirum til at skrue både ned og op for den lokale skatteopkrævning.

Det mener en række Venstre-borgmestre, som oplever, at statens stramme styring af de kommunale skatter spænder ben for lokale skattelettelser.

Flere angiver overfor Altinget, at de er parate til at sænke skatten, hvis de bare får en garanti for, at de igen kan hæve den, såfremt behovet skulle opstå.

”Det vil kunne give mig mulighed for at sætte skatten ned og måske også kunne sikre mit byråd viljen til at gennemføre det,” siger Billunds borgmester, Ib Kristensen (V).

 

Forsigtighed forhindrer skattelettelser
I en rundspørge, Altinget har gennemført blandt samtlige af landets borgerlige borgmestre, angiver 18 ud af 28 i deres besvarelse, at de ikke aktuelt har råd til skattelettelser.

Ud af de 28 borgmestersvar angiver fem, at det først og fremmest er de begrænsede muligheder for igen at kunne hæve skatten, som spænder ben.

Som en løsning angiver seks borgmestre en udvidet frit lejde-ordning, som kan sikre dem adgang til igen at hæve skatten op til det nuværende niveau uden yderligere forbehold.

”I 90’erne kørte vi jo både skatten op og ned alt efter behov. Og det fungerede vældig fint, for vi opkræver jo ikke flere penge, end der er behov for,” siger Fanø Kommunes borgmester, Erik Nørreby (V).

Begrænset effekt
Det aktuelle skatteloft indeholder allerede en form for frit lejde-ordning i forhold til lokale skattelettelser.

Hvis en kommune sænker skatteniveauet til under niveauet i 2011, kan kommunen principielt igen hæve skatten op til 2011-niveauet uden at blive straffet for det.

I praksis er det imidlertid en ganske kompliceret øvelse at hæve skatten, fordi det kræver, at andre kommuner sænker deres skatteniveau tilsvarende.

I regeringen tager økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) godt i mod den kommunale tilkendegivelse om mulige skattelettelser.

Men om en udvidelse af frit-lejde-ordningen kan komme på tale, vil han ikke lægge sig fast på.

”Det kan ikke være en overraskelse, at jeg går ind for, at borgerne skal betale mindre til kommunekassen. Skat er også et vigtigt emne i økonomiforhandlingerne med KL, men de konkrete løsninger afhænger af forhandlingerne,” skriver ministeren i en mail til Altinget.

Læs hele artiklen på Altinget: kommunal (kræver abonnement). Tegn gratis prøveabonnement her.

Dokumentation

Om Altingets rundspørge

Altinget har via mail kontaktet landets 62 borgmestre fra Venstre og Konservative og bedt om deres syn på og vurdering af mulighederne for at sænke de kommunale skatter.

28 borgmestre har svaret på rundspørgen. Besvarelsen er sket anonymt, medmindre respondenten selv angiver andet.

Spørgsmål og svar

Mener du, at kommuner med en solid kassebeholdning bør sænke kommuneskatten?

Ja 17
Nej 10
Ved ikke 1


Vil du lægge op til skattelettelser i forbindelse med de kommende budgetforhandlinger for 2018?

Ja 2
Nej 24
Ved ikke 2


Hvad er den største hindring for at sænke skatten i din kommune?
(
Mulighed for flere svar)

Indtægterne kan ikke undværes 18
Uvished om fremtidige udgifter og indtægter 13
Begrænsede muligheder for at hæve skatten igen 5
Manglende politisk opbakning i kommunalbestyrelsen 6
Andet 6


Hvad skal der til, for at du vil være parat til at sænke skatten i din kommune?
(Mulighed for flere svar)

Jeg er parat under de nuværende rammer 3
En frit lejde-ordning, så skatten kan hæves igen, hvis det bliver en økonomisk nødvendighed 6
En reform af udligningsordningen, der sikrer vished om min kommunes økonomi 16
Jeg mener ikke, at skatteniveauet i min kommune bør sænkes 4
Andet 6

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Egon Fræhr

Fhv. borgmester (V), Vejen Kommune
cand.agro.

Erik Nørreby

Viceborgmester (V), fhv. borgmester, Fanø Kommune
civiløkonom, cand.merc. i finansiering (Handelshøjskolen i Århus 1989). ejendomsmægler

Ib Kristensen

Borgmester (V), Billund, formand for Ib Kristensen A/S
blikkenslager (1966), kloakmester (1972)

0:000:00