EU-formand efterlyser europæisk forsvarsunion: ”Det er på tide, at EU tager skridtet videre”

EU skal finde den politiske vilje frem til at tage flere skridt på forsvarsområdet, annoncerer kommissionsformand Ursula von der Leyen i stor tale om Unionens tilstand.

Ursula von der Leyen vil have en europæisk forsvarsunion.
Ursula von der Leyen vil have en europæisk forsvarsunion.Foto: Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: EU mangler politisk vilje på forsvarsområdet, og det skal der gøres noget ved, mener EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen.

Derfor indkalder hun de 27 EU-landes ledere til et topmøde om europæiske forsvarspolitik. Det sker i samarbejde med den franske præsident, Emmanuel Macron, og kommer til at finde sted under fransk formandskab næste år.

”Det er på tide, at EU tager skridtet videre,” sagde hun i sin årlige store tale om Unionens tilstand, der blev afholdt i Europa-Parlamentet onsdag.

”Europa kan – og burde helt klart – være i stand til og villig til at gøre mere selv,” tilføjede Ursula von der Leyen.

”Vi har brug for en europæisk forsvarsunion.”

Sporene fra Afghanistan skræmmer

Udmeldingen kommer i kølvandet på flere ugers selvransagelse efter den vestlige verdens hastige exit fra Kabul i kølvandet på Talibans magtovertagelse. Her er der fra flere sider blevet efterlyst mere selvstændig handlekraft fra EU, så al lid ikke skal sættes til amerikanerne i en sådan situation.

Hun gør klart, at hun støtter idéen om en ny europæisk indsatsstyrke, hvilket er én af de tanker, der har været i vælten på det seneste. Men her minder kommissionsformanden om, at det også handler om, at landene skal tage hinanden i ed om at bruge de midler, de allerede har.

”Det, der har holdt os tilbage indtil videre, er ikke bare for lidt kapacitet, det er også politisk vilje,” siger hun.

Dansk forbehold spøger

Diskussionen om øget forsvarsmæssig drivkraft på europæisk plan spiller direkte ind i diskussionen om det danske forsvarsforbehold, som også er blusset op i kølvandet på situationen i Afghanistan. Forbeholdet betyder, at Danmark vil stå udenfor, hvis der bliver taget større skridt på forsvarsområdet.

Derfor er der nu behov for at tale om Danmarks rolle i samarbejde, mener leder af Venstres delegation i Europa-Parlamentet, Morten Løkkegaard.

”Det er åbenlyst, at vi har brug for et tættere samarbejde på forsvarsområdet i EU. Hvis vi skal forsvare os i en konfliktfyldt verden, er vi nødt til at styrke samarbejdet. Præcis derfor bør vi have en debat om det danske forsvarsforbehold,” siger han.

Forfejlet militarisering

Helt i den anden grøft befinder Enhedslistens EU-parlamentariker, Nikolaj Villumsen.

”Svaret på den forfejlede krig i Afghanistan er ikke mere EU-militarisering, som EU-kommissionsformand von der Leyen påstår, men en styrket indsats for fredelig udvikling og respekt for international lov. Gudskelov, at Danmark har et forsvarsforbehold,” skriver Nikolaj Villumsen på Twitter.

Leder af de danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet, Christel Schaldemose, mener heller ikke, at det danske forsvarsforbehold står til debat, uanset de nye toner fra EU-Kommissionen.

Hun medgiver, at ”det er nogle visioner, som kan give os nogle problemer” med forbeholdet, men hun mener også, at det er forkert, hvis EU forsøger at gå Nato i bedene.

”Jeg kan bare ikke forestille mig, at vi skal opbygge to forsvarsalliancer med krudt og kugler,” siger hun.

Schaldemose er dog åben over for mere udvikling på andre aspekter af det sikkerhedspolitiske samarbejde, som for eksempel cybersikkerhed.

”Alt det, vi kan gøre, uden at vores forsvarsforbehold bliver ændret, det er jeg positiv overfor,” siger hun.

Momsfritagelse og Sit Room

Netop cybersikkerhed er noget af det, som Kommissionsformanden også lagde vægt på i sin tale, hvor hun annoncerede, at der er et nyt lovforslag om såkaldt cyberrobusthed på vej.

Af andre mere konkrete forslag vil EU-kommissionsformanden give den europæiske forsvarsindustri en hjælpende hånd og lufter ideer om at fritage forsvarsmateriel for moms, hvis det er udviklet og produceret i Europa.

Ursula von der Leyen lægger også kimen til, at EU skal have sit eget såkaldt Joint Situational Awareness Centre, for, med hendes ord, ”at have det fulde billede”, når der sker noget, der truer Europa. Et sådant center ville skulle samle efterretninger og viden ét sted - lidt som en slags europæisk pendant til den amerikanske præsidents Situation Room.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ursula von der Leyen

Formand, EU-Kommissionen, fhv. forsvarsminister, Tyskland (CDU)
KA i folkesundhedsvidenskab (2001), cand.med. (Mediziniche Hochschule, Hannover, 1991)

0:000:00