Lokale diplomater åbner døre i Bruxelles og resten af verden

Og herudover kører København en selvstændig international dagsorden, hvor ikke mindst deltagelsen i det globale storbynetværk C40 er med til at rette opmærksomhed mod de globale klimatrusler og København som foregangsby.

Også i Aarhus har man særligt i kølvandet på finanskrisen lagt sig an for selv at tage teten for at bruge internationale samarbejder til at fremme den lokale vækstdagsorden.

Men som sammenligningsgrundlag for landets øvrige kommuner er Viborg mere oplagt, mener Martin Marcussen.

”En kommune som Viborg har i princippet ikke de samme ressourcer til rådighed som de største kommuner. Men alligevel kan vi se nogle af de faktorer, der er kommer i spil, når man i Viborg lokalt aktivt har tilvalgt det internationale for at løse nogle problemer,” siger han.

Viborg Kommune har da også i en længere årrække arbejdet ud fra en klar strategi om at gøre sig bemærket som en af landets mest internationalt orienterede kommuner.

Forudsætning for Apple-aftale
En strategi, der ifølge kommunen selv har været en væsentlig forudsætning for, at det i 2015 lykkedes at lande en aftale med Apple om at placere et kæmpemæssigt datacenter ved byen Foulum.

”Det er jo om noget en samskabelsescase, hvor vi var den lokale koordinator. Og vi er overbeviste om, at vores internationale arbejde har givet os en parathed, som blev en kæmpe fordel. Vi var vant til at lave alle de engelske præsentationer og at have et flow af mennesker fra mange dele af verden gennem kommunen,” siger Henrik Holmskov, der er international projektleder i Viborg Kommune.

Afsættet for den internationale politiske opmærksomhed i netop Viborg Kommune skal ikke mindst findes tilbage i midt 90’erne. Her blev der fra det lokale erhvervsliv ytret et ønske om, at kommunen kunne hjælpe til med at opnå adgang til markeder i andre lande.

Det blev til begyndelsen på et arbejde målrettet ’systemeksport’, hvor kommunen søgte at åbne markeder i blandt andet Baltikum omkring ekspertise inden for vand- og spildevandsområdet.

”Med murens fald åbnede der sig nogle muligheder for at arbejde med vidensoverføring til Østeuropa og Baltikum. Det var det, der fik os i gang,” siger Henrik Holmskov.

Siden da har det internationale engagement grebet om sig og har ført til projekter i såvel Jordan som Kina. En international strategi blev vedtaget politisk i 2009 og fornyet i 2012 med ekstra fokus på at støtte det lokale erhvervsliv.

Ikke bare rejseglade politikere
I dag er den internationale opmærksomhed først og fremmest rettet mod erhvervsfremme uden for landets grænser og tiltrækning af udenlandske virksomheder, arbejdskraft og udviklingen af kommunens uddannelsestilbud.

”Vi er så heldige, at vi har nogle uddannelsesinstitutioner, som tænker meget internationalt. Både i forhold til de studerende og udviklingen af uddannelserne i Viborg, men også i forhold til eksport af uddannelses-know-how,” siger Henrik Holmskov.

Mens internationalt orienterede initiativer i nogle øjne kan have et skær af luksustiltag for rejseglade embedsfolk og politikere, så har man i Viborg gjort det til en dyd og nærmest et brand.

I KL er man imidlertid meget opmærksom på, at de fælles kommunale interesser først og fremmest retter sig mod Folketinget og Slotsholmens ministerier.

”Der er ret stor forskel på, hvad kommuner gør, og hvad KL gør. Når udenrigspolitik i dag er meget netværksbaseret, så er borgmestre i nogle sammenhænge den naturlige kanal for internationale samarbejder. Men det er ikke noget, KL som sådan har noget med at gøre,” siger Kristian Heunicke, direktør i KL.

KL går den formelle vej
Det er dog ikke ensbetydende med, at KL ikke også virker internationalt.

Det sker bare først og fremmest gennem de institutionaliserede roller, organisationen har fået i EU-regi. Ikke mindst som en del af Det Europæiske Regionsudvalg, der er høringspart på EU-lovgivning.

Men også som offentlig arbejdsgiver og i et begrænset omfang som lobbyist for særlige lokalpolitiske interesser.

”Vi arbejder jo først og fremmest gennem de institutionaliserede kanaler, og vi har kun et lille kontor i Bruxelles. Men i kraft af vores tilstedeværelse beskæftiger vi os jo også med det, man kan kalde interessevaretagelse med nogle af de processer, der starter her og ikke på Christiansborg,” siger Kristian Heunicke.

Som eksempel peger han på lovgivning vedrørende forsyningssektoren, hvor kommunerne har meget stærke interesser.

”Her er vi ikke altid enig med staten. Fra central hånd efterlyser man mere liberalisering af sektoren, og det er vi ikke enige i. Derfor kan vi køre et selvstændigt spor på den dagsorden,” siger Kristian Heunicke.