Sygdomsbyrden bliver ulige fordelt i Løkkes sundhedsfællesskaber

REFORM: Sundhedsfællesskaber med flest kronikere er også dér, hvor lægemanglen er størst. Et kæmpe problem, siger ekspert. 

Patienter med diabetes skal fremover behandles af deres egen læge, men der bor særligt mange diabetikere i de områder, hvor der i forvejen er mangel på praktiserende læger.<br>
Patienter med diabetes skal fremover behandles af deres egen læge, men der bor særligt mange diabetikere i de områder, hvor der i forvejen er mangel på praktiserende læger.
Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Signe Løntoft

Der er stor forskel på antallet af patienter med diabetes og lungesygdommen KOL i sundhedsreformens 21 sundhedsfællesskaber, som regeringen foreslår i sit udspil til en sundhedsreform.

Her spiller de to sygdomme en særlig rolle, fordi de store kronikergrupper fremover skal behandles af kommuner og praktiserende læger i stedet for på et sygehus. 

Men der, hvor der er flest patienter med KOL og diabetes, er samtidig de steder, hvor lægemanglen er størst. I det nordvestjyske sundhedsfællesskab omkring akutsygehuset i Thisted er eksempelvis andelen af borgere med lungesygdomme over dobbelt så stor som i Aarhus eller København. 

Et kæmpe problem
Den ulige fordeling af sygdomsbyrderne udfordrer regeringens planer om at udflytte behandlingerne, vurderer Jakob Kjellberg, der er professor i sundhedsøkonomi ved Vive.

"Det er et kæmpe problem. Hvis vi ikke har praktiserende læger at flytte patienterne ud til, kan vi ikke undgå, at behandlingerne hober sig op inde på de specialiserede sygehuse. Så det er en trussel mod ambitionerne om at flytte mere ud i det nære," siger han.

Socialdemokratiets sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, er bekymret for kvaliteten i de mest belastede sundhedsfællesskaber:

"Reformen vil øge presset på almen praksis markant de steder i landet, hvor belastningen i forvejen er størst, og hvor kapaciteten ikke er til stede," siger han.

(Artiklen fortsætter under grafen)

 

 

Kan give øget ulighed
Et af regeringens mål med reformen er at sikre mere ensartet behandling på tværs af landet. Der er dog en fare for, at man får det modsatte resultat, advarer Jakob Kjellberg:

"Der er er en risiko for, at man kommer til at gøre det værre, end det er i dag," siger han.

Flemming Møller Mortensen anklager regeringen for ikke at tage lægemanglen alvorligt.

"Regeringen har lukket øjnene for problemet. I dag er der tre gange så mange, der står uden egen læge, som da Løkke overtog regeringsmagten," siger han.

Men regeringen tager i høj grad ansvar for lægedækningen, mener sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).

"Det er jo netop det, vi sidder og forhandler om i disse dage. Vi gør det mere attraktivt for læger at slå sig ned i nogle af de egne, hvor det i dag er svært at rekruttere. Blandt andet ved at investere massivt i det nære sundhedsvæsen og samtidig skabe nogle stærke faglige samarbejder," siger hun.

Læs hele artiklen på Altinget:sundhed. Her kan du blandt andet også læse, hvordan eksperter mener, at politikerne skal løse lægemanglen.

Dokumentation

21 nye sundhedsfællesskaber

21 nye sundhedsfællesskaber skal fremover fungere som tovholdere i sundhedsvæsenet. Det foreslog statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) allerede i sin tale ved Folketingets åbning.

I regeringens udspil til en sundhedsreform spiller de 21 sundhedsfællesskaber en nøglerolle i forhold til at sikre kvalitet og sammenhæng i det nære sundhedsvæsen.

De 21 sundhedsfællesskaber skal bygges op omkring landets 21 akutsygehuse. Sundhedsfællesskaberne skal bestå af repræsentanter fra områdets sygehuse samt almen praksis og alle kommuner i området. 


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ellen Trane Nørby

Fhv. minister & MF 2007-22 (V), byrådsmedlem, Sønderborg
cand.mag. i kunsthistorie (Københavns Uni. 2005)

Flemming Møller Mortensen

MF (S), klosterforstander, Aalborg Kloster fhv. minister for udviklingssamarbejde og for nordisk samarbejde
Sygeplejerske (Sygeplejeskolen i Aalborg 1988), salgsuddannet (AstraZeneca 2004)

Frede Olesen

Fhv. forskningsleder, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, formand, Kræftens Bekæmpelse
dr.med. (Aarhus Uni. 1966)

0:000:00