Irsk EU-minister: Vi har ikke forberedt os på grænsekontrol i tilfælde af no-deal

BREXIT: Selvom briterne forlader EU uden en aftale, vil der ikke komme en hård grænse mellem Irland og Nordirland. Det siger den irske EU-minister Helen McEntee i et interview med Altinget.

Hvis Storbritannien ender med at forlade EU uden en aftale, kommer der ikke en kontrol ved grænsen mellem Nordirland og Irland.

Det er i hvert fald ikke en del af Brexit-forberedelserne i Irland, fortæller den irske EU-minister, Helen McEntee, til Altinget.

EU har ellers forberedt sig på at kontrollere de varer, der krydser grænsen til EU fra Storbritannien i Frankrig, Belgien og Holland. Her er der både personale og it-systemer parat, som kan sættes i gang, hvis det ender med et no-deal-scenarie.

”Vi har også hyret personer til at håndtere toldkontrollen i øst og vest, fordi det vil blive påvirket af Brexit. Men vi har virkelig intet forberedt i forhold til grænsen mellem nord og syd – hverken i form af infrastruktur eller personale. For os er en grænse simpelthen ikke en mulighed,” siger Helen McEntee til Altinget.

Irland lover at beskytte det indre marked
Hvis briterne ikke stemmer for udtrædelsesaftalen, vil Irland i stedet mødes med kollegaerne i EU og Storbritannien for at nå frem til en løsning angående den irske grænse inden Brexit-deadlinen.

For den irske EU-minister lover, at Irland vil leve op til sine EU-forpligtelser i forhold til beskyttelse af det indre marked og sikre, at blandt andet kravene til fødevaresikkerhed overholdes. Løftet kommer dog, uden at ministeren forklarer, hvordan det skal ske i praksis:

”Vi ved før midnat 29. marts*, om det ender med no-deal. Derfor ved vi også, om der er behov for at sætte os ned sammen med EU-Kommissionen og vores britiske kollegaer, og vi vil have tid til at prøve at finde en måde, hvorpå vi kan beskytte det indre marked og toldunionen og samtidig forhindre en grænse,” siger Helen McEntee og tilføjer:

”For os er en grænse slet ikke en mulighed. Det forstår vores kollegaer i EU, og derfor har de aldrig presset os på det punkt. Det er også grunden til, at vi aldrig har overvejet, hvordan vi skal forberede en grænse. For det er simpelthen ikke en mulighed.”

Mindet om en blodig fortid
Når Helen McEntee indtil flere gange understreger, at uanset udfaldet af Brexit er en grænse mellem Irland og Nordirland utænkeligt, skyldes det den irske ø blodige fortid. Grænsen mellem det katolske Irland og et Nordirland delt mellem katolikker og protestanter har indtil for blot to årtier siden været genstand for en blodig konflikt, der kostede mere end 3.000 personer livet.

Striden var mellem proirske republikanere, der ville have et samlet Irland, og såkaldte unionister, der kæmpede for at forblive en del af Storbritannien, og den blev første endeligt afsluttet med fredsaftalen i 1998.

”Freden er kun tyve år gammel og ret skrøbelig, og den er meget forbundet med fjernelsen af grænserne mellem den sydlige og nordlige side.”

”Vi forsøger ikke kun at beskytte vores handel eller den frie bevægelighed. Det er menneskers liv og deres minder fra fortiden, der er vigtigst for os at tage hensyn til. Vi har samfund, der først lige nu er begyndt at engagere med hinanden,” siger Helen McEntee.

Sverige grænser også op til Norge, der ikke er en del af EU’s toldunion, men det skaber ikke udfordringer for færdslen mellem de to lande. Hvorfor er det et problem i Irland?

“Grænsen mellem Irland og Nordirland er ikke lig nogen anden grænse i verden. Den er blot 500 kilometer lang og har 220 grænseovergange. Det er ikke en naturlig grænse langs en flod, en vej eller et bjerg. Den går gennem folks marker, haver og gennem byer. Hvis du ser på Norge og Sverige, er grænsen over 3.000 kilometer lang, men der er kun ni grænseovergange,” siger EU-ministeren.

Fremtiden for Brexit er stadig uvist
Lige nu kæmper den britiske premierminister, Theresa May, stadig for at få vedtaget den udtrædelsesaftale, der blev indgået med EU i november. Aftalen er blevet nedstemt to gange, og nu forsøger premierministeren at sende den til afstemning i det britiske Underhus for tredje gang. Det er indtil nu blevet afvist af parlamentsformanden John Bercow, der kun vil lade det britiske Underhus stemme om aftalen en tredje gang, hvis der sker markante ændringer i aftalens indhold.

Selv hvis Theresa May når at få lov til at fremsætte aftalen til en tredje afstemning, vil Storbritannien ikke nå at gennemføre al den nødvendige lovgivning før den officielle Brexit-deadline 29. marts. Derfor har premierministeren bedt EU om en forlængelse af Brexit, hvilket blev godkendt af de resterende 27 EU-medlemslande torsdag ved et topmøde i Bruxelles.

Forlængelsen består af to datoer. Hvis det lykkes for May at få Underhuset til at vedtage udtrædelsesaftalen i næste uge, får Storbritannien frem til 22. maj til at få alt praktisk på plads. Mislykkes det, vil hun i stedet få frem til 12. april til at lægge en ny plan og tage stilling til, om der eventuelt er behov for at bede om yderligere forlængelse. En forlængelse vil dog forudsætte, at Storbritannien skal afholde europaparlamentsvalg, og det scenarie har May indtil nu blankt afvist.

*Artiklen blev bragt første gang på Altinget: eu 19. marts. Denne version er så vidt muligt blevet opdateret med den nyeste udvikling i Brexit oven på EU-topmødet, men citatet fra EU-ministeren stammer fra før, Storbritannien fik godkendt en forlængelse af Brexit-deadlinen.

Forrige artikel S sår tvivl om aftale om nedslidning: Troels Lund drukner os i temamøder S sår tvivl om aftale om nedslidning: Troels Lund drukner os i temamøder Næste artikel Ugen i dansk politik: To landsmøder og otte samråd Ugen i dansk politik: To landsmøder og otte samråd
Flertal vil sætte loft over VUC-forløb

Flertal vil sætte loft over VUC-forløb

VUC: Et bredt flertal i Folketinget er enigt om, at der skal loft over, hvor længe man kan tage forløb på almen voksenuddannelse og hf-enkeltfag. Aldeles uanstændigt, mener Uddannelsesforbundet.