Elever skal PISA-testes i boliglån og budgetlægning

Hvad er mest fornuftigt? Et toårigt eller treårigt lån til den nye iPhone? Et fastforrentet lån eller et lån med en variabel rente? Og hvordan undgår man at blive udsat for svindel, når man shopper på nettet?

Det er nogle af de spørgsmål, som eleverne kan blive mødt af, når de i 2021 som en del af PISA-testen skal testes i deres finansielle kompetencer.

Det står klart, efter at Vive i april har offentliggjort, at de i samarbejde med Danmarks Statistik, VIA, UCL og CBS skal stå i spidsen for testen i 2021.

”Testene af elevernes finansielle kompetencer vil generelt set handle om budgetlægning, og hvordan man agerer økonomisk fornuftigt,” forklarer seniorforsker i Vive Vibeke Tornhøj Christensen, der er projektleder på PISA 2021.

Indlevelsen i problemstillingerne tror jeg vil lykkes i større grad inden for det her felt end for matematik og naturfagene.

Peter Allerup
Professor emeritus, Aarhus Universitet

Skal lære økonomisk fornuft
Den første PISA-undersøgelse blev indført i 2000 og er udviklet af OECD. Testen foretages hvert tredje år og har til formål at teste de 15-16-årige elevers faglige kunnen inden for læsning, matematik og naturfag. Derudover testes eleverne i et fjerde emne, som i 2021 vil være finansielle kompetencer.

2021 bliver altså året, hvor danske elever for første gang skal have testet deres evner til for eksempel at vurdere fordele og ulemper ved forskellige låntyper, mens eleverne i andre lande har fået testet deres finansielle kompetencer både i 2012, 2015 og 2018.

”Eleverne er 15 år og skal inden for en årrække ud og leve alene og derfor forstå, hvordan man styrer et budget, og hvordan de træffer fornuftige beslutninger om egen økonomi,” forklarer Vibeke Tornhøj Christensen.

Derfor ser seniorforskeren frem til at se, hvordan de danske elever vil klare testene.

”Grundskolen har de senere år haft øget fokus på privatøkonomi og forbrugeradfærd i undervisningen. Derfor er det spændende, at man også i Danmark inkluderer en test af elevernes finansielle kompetencer i 2021, og det bliver yderst interessant at se, hvordan elevernes færdigheder er netop inden for dette område,” siger Vibeke Tornhøj Christensen.

Professor: Kan give større læringsafkast
PISA-testene er tidligere blevet kritiseret for omfattende fejl og mangler og for testens manglende evne til at forudse elevernes kunnen og færden fremadrettet.

En af de forskere, der i 2017 stod bag den hårde kritik af PISA-undersøgelserne, var professor emeritus ved Aarhus Universitet Peter Allerup.

Han ser dog mere positivt på brugbarheden af at teste elevernes finansielle forståelse. Professoren sammenligner de konkrete test-eksempler med evnen til at køre på cykel. Når man først har lært det, glemmer man det aldrig.

Det princip gælder i højere grad for testen af elevernes finansielle kompetencer, da de overvejelser, som eleverne udsættes for i opgaverne, også er overvejelser, de vil møde i dagligdagen. For eksempel når de skal bedømme konsekvenserne ved at tage et kviklån. Og derved kan effekten af PISA-testen ende med at blive større end effekten af de andre test.

”Indlevelsen i problemstillingerne tror jeg vil lykkes i større grad inden for det her felt end for matematik og naturfagene,” forklarer Peter Allerup.

Ifølge Peter Allerup rummer fremtidige test i finansielle kompetencer også visse faldgruber. For hvis testene også kommer til at indeholde overvejelser om fordele og ulemper ved eksempelvis bitcoinhandel, kan den ”institutionelle holdning” til det fornuftige i bitcoinhandel blive bedømt hårdere, end det måske reelt viser sig at være, forklarer Peter Allerup.

”Holdningen til bitcoins vil blive knæsat lidt hårdere gennem institutionaliseringen af undervisningen i de finansielle kompetencer. Sådan er det jo ikke inden for matematik og naturfag, hvorimod der vil være rum til en højere grad af diskussion af fornuft inden for investering i bitcoins,” siger Peter Allerup.

Undervisningsminister: En god start på voksenlivet
Ifølge undervisningsminister Merete Riisager vil det være en god start på voksenlivet, hvis eleverne allerede i folkeskolen får en god forståelse for deres privatøkonomi. Og det kan testen være med til at understøtte, forklarer Riisager.

"PISA-test i finansielle kompetencer undersøger elevernes kendskab til forskellige typer af indkomster, risiko versus gevinst, budgetter og så videre. Testen kan derfor være et godt redskab til at måle og på den baggrund styrke elevernes viden om økonomi over en bred kam,” siger Merete Riisager.*

*Opdateret tirsdag d. 23. april kl. 08.41 med kommentar fra undervisningsminister Merete Riisager.