Milliarder fra Løkke og Frederiksen rækker kun til historisk lav vækst på velfærden

LØFTER: Både V og S går til valg på et milliardløft af velfærden. Men reelt rækker pengene kun til fortsat historisk lavvækst i de offentlige budgetter, viser nye beregninger.

Hverken Socialdemokratiet eller Venstre afsætter tilstrækkeligt med penge til et reelt løft af velfærden, vurderer professor i statskundskab ved Aalborg Universitet.
Hverken Socialdemokratiet eller Venstre afsætter tilstrækkeligt med penge til et reelt løft af velfærden, vurderer professor i statskundskab ved Aalborg Universitet.Foto: Asger Ladefoged / Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Både røde og blå politikere lover milliarder ekstra til ældre, sygehuse og børnepasning. Alligevel er der langt fra udsigt til nogen velfærdsfest.

Uanset om det bliver Mette Frederiksen (S) eller Lars Løkke Rasmussens (V) økonomiske planer, som lægger linjen efter valget, vil det betyde en fortsættelse af det seneste årtis lavvækst i de offentlige budgetter.

Det viser beregninger, professor i statskundskab Jørgen Goul Andersen har foretaget for Ugebrevet Mandag Morgen.

”Det er en meget stram politik, der lægges op til,” siger Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet.

Det er en meget stram politik, der lægges op til.

Jørgen Goul Andersen
Professor i statskundskab ved Aalborg Universitet

Højere vækst under Nyrup og Fogh
Beregningerne viser, at det offentlige forbrug voksede med i gennemsnit 1,8 procent i hele perioden fra starten af 1990’erne og frem til, at den økonomiske krise for alvor satte sine spor i 2010.

Regner man på samme måde de kommende år og lægger Venstres og Socialdemokratiets velfærdsmilliarder til grund, vil væksten frem mod 2025 lyde på blot på omkring 0,2-0,3 procent om året.

Altså godt en sjettedel af vækstraterne under både Poul Nyrup Rasmussen (S) i 1990'erne og Anders Fogh Rasmussen (V) i 00'erne. 


S: Ingen guld og grønne skove
Mette Frederiksen understregede på mandagens præsentation af Socialdemokratiets økonomiske plan, at partiet ikke lover ”guld og grønne skove”.

”Vi har et samlet råderum på 27,8 milliarder frem til 2025 plus knap små ti milliarder kroner, vi skaffer yderligere som finansiering. Det er nu engang den finansiering, der kan skaffes,” forklarer finansordfører Benny Engelbrecht (S).

 

Hvad mener DF, SF og finansminister Kristian Jensen? Læs hele artiklen på Altinget: kommunal (kræver abonnement - tegn prøveabonnement her).

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Benny Engelbrecht

MF (S)
folkeskole (Kildevældsskolen 1986)

Kristian Jensen

Direktør, Green Power Denmark, fhv. udenrigsminister, MF og næstformand for Venstre
bankassistent (Unibank Lemvig 1993)

Lisbeth Bech-Nielsen

MF (SF), finansordfører
cand.scient.soc. (Aalborg Uni. 2009)

0:000:00