Snit af meningsmålinger: DF står til dårligste valgresultat siden 1998

RISBJERGSNIT: Dansk Folkeparti fortsætter nedturen i meningsmålingerne og står halvvejs i valgkampen til det dårligste valgresultatet siden 1998. Kristendemokraterne er til gengæld tæt på at opnå valg.

Mens Dansk Folkeparti og Alternativets valgtriumf er udskiftet med tilbagegang i meningsmålingerne, er der håb for Kristendemokraterne og Isabella Arendt. 
Mens Dansk Folkeparti og Alternativets valgtriumf er udskiftet med tilbagegang i meningsmålingerne, er der håb for Kristendemokraterne og Isabella Arendt. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Morten Øyen

Halvvejs i valgkampen er det stadig ikke lykkedes Dansk Folkeparti at vende meningsmålingerne.

Fakta
Risbjergsnittet

Kvalitetsvejet gennemsnit af meningsmålinger fra Voxmeter/Ritzau, Yougov/Metroexpress, Kantar Gallup/Berlingske og Epinion/DR gennemført siden valgudskrivelsen.

I alt er der 6.348 interviews med i seneste opgørelse (fraregnet "ved ikke"-svar). Ændringer er beregnet som summen af den absolutte forskel i partiers tilslutning fra det forrige snit divideret med to. Det vil sige, hvor mange procent der skal flyttes for at få det nye snit.

Erfaringsmæssigt er gennemsnittet mere stabilt end de enkelte målinger, samtidig med at det op til valget ligger lige så tæt på det endelige resultat som de bedste meningsmålinger. Den statistiske usikkerhed på snittet for de enkelte partier er højst +/- 1,3 procentpoint.

Var der folketingsvalg i dag, ville Kristian Thulesen Dahls (DF) parti næsten blive halveret i forhold til valgtriumfen i 2015.

Det viser det kvalitetsvægtede gennemsnit af meningsmålinger, som professor Kasper Møller Hansen laver for Altinget.

Ifølge snittet står Dansk Folkeparti til en opbakning fra vælgerne på 11,6 procent – langt fra de 21,1 procent, der var valgresultatet i 2015. Og faktisk skal vi på den anden side af 2001-valget for at finde et mindre DF.

Med den seneste fremgang er Kristendemokraterne meget tæt på at kunne hente et kredsmandat i Vestjylland, hvor de står stærkest.

Kasper Møller Hansen
Valgforsker, professor i statskundskab ved Københavns Universitet

”Nedturen for Dansk Folkeparti har stået på i noget tid nu, og den er vanskelig lige at vende, for partiet er under kraftig beskydning fra to sider: Fra venstre side Socialdemokratiet og fra højre side Nye Borgerlige og Stram Kurs,” siger Rune Stubager, valgforsker og professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.

Han fortæller, at Dansk Folkeparti har arbejdet bevidst på at gøre sig til et midterparti, der naturligt kan samarbejde med en socialdemokratisk- eller Venstreledet-regering – men at den øvelse samtidig har åbnet op for, at DF-vælgerne lettere også kunne stemme på Socialdemokratiet eller omvendt stemme på nogle, der taler med større bogstaver.

KD tæt på Folketinget
Mens DF er i knæ, ser det ud til, at Kristendemokraternes formandsskifte bærer frugt. Isabella Arendt overtog roret efter Stig Grenov, som trak sig midlertidigt på grund af stress. Partiet ligger stadig under spærregrænsen, men der sker en bevægelse, fortæller Kasper Møller Hansen, der også laver geografiske prognoser af mandaternes fordeling for Altinget..

”Kristendemokraterne har en statistisk sikker fremgang. I flere målinger ser vi også nu, at de ligger over spærregrænsen. Og med den seneste fremgang er Kristendemokraterne meget tæt på at kunne hente et kredsmandat i Vestjylland, hvor de står stærkest – også selvom de ikke skulle komme over spærregrænsen for hele landet,” siger Kasper Møller Hansen.

 

Se det foreløbige resultatet af Løkkes SV-flirt i den fulde artikel på Altinget: christiansborg (kræver abonnement).

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kasper Møller Hansen

Professor og valgforsker ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, ansvarlig for Altingets Risbjerg-snit
cand.oecon. (SDU 2000), ph.d, i statskundskab (SDU 2004)

Rune Stubager

Professor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
master i politisk adfærd (Essex Uni. 2002), cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2002), ph.d. (Aarhus Uni. 2006)

0:000:00