Økonomer om S-plan: Der bliver ikke råd til bedre kvalitet i sundhedsvæsenet

STATUS QUO: Læger og sygeplejersker skal stadig løbe stærkere de kommende år, hvis Socialdemokratiets 2025-plan bliver til virkelighed. Der bliver råd til at opretholde status quo, men ingen forbedringer, vurderer sundhedsøkonomer.

Sygeplejersker og læger løber for stærkt. Det har Mette Frederiksen (S) understreget igen og igen, og bedre tid til patientkontakt er også et gennemgående tema i Socialdemokratiets sundhedsudspil, 'Tid til omsorg'

Men den økonomiske 2025-plan, som Socialdemokratiet fremlagde tidligere på ugen, afsætter kun akkurat penge nok til at opretholde status quo i sundhedsvæsenet, vurderer sundhedsøkonomer. 

"Man får cirka dækket det, der er objektivt behov for svarende til den demografiske udvikling og sygehusmedicinen, men der er ikke råd til forbedringer," siger sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet.

Vil personalet få lige så travlt som i dag?

"Ja, det vil man."

Den vurdering deler Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi ved Vive:

"Du får de samme problemer med travlhed hos frontpersonalet. De skal løbe lige så stærkt og også stærkere end i dag," siger han.

Ikke råd til forbedringer
Da Socialdemokratiet mandag præsenterede en 2025-plan med titlen 'Gør gode tider bedre for alle', blev der ellers netop lagt vægt på ikke bare at bevare det nuværende niveau for velfærden.

”Status quo er ikke godt nok. Derfor skal der også være en politisk vilje til nye prioriteringer, og det er det, vi har lagt frem her,” sagde Mette Frederiksen ved den lejlighed.

Med planen lægger Socialdemokratiet op til nye offentlige udgifter for 37,4 milliarder kroner. Af dette beløb øremærkes 11,5 milliarder kroner til sundhedsvæsenet.

Men et løft på 11,5 milliarder er kun akkurat nok til at modsvare en demografisk udvikling med langt flere ældre, pointerer Kjeld Møller Pedersen:

"Af planen fremgår det, at de vil tilføre 1,25 milliarder kroner årligt. Hvis man lægger det til den milliard, man plejer at give ekstra, så giver det 2,25 milliarder i hele tal, og det svarer nogenlunde til det ekstra behov, man får. Det giver ikke råd til forbedringer. Man vil cirka kunne opretholde det nuværende niveau," siger han.

Han har selv i en analyse for nylig på baggrund af fremskrivninger opgjort sundhedsvæsenets ekstra behov i de kommende år til "et sted mellem 1,9 og 2,6 milliarder kroner" årligt.

S: Vi vil udbygge velfærden
Finansordfører Benny Engelbrecht (S) mener imidlertid ikke, planen er udtryk for, at man kun vil opretholde status quo. Han peger på, at Socialdemokratiet også har foreslået nye investeringer i sundhedsvæsenet som en del af 2025-planen:

"Vi afsætter netop ikke kun penge til at følge udviklingen i befolkningen. Der er behov for mere end bare at forhindre regeringens planlagte besparelser. Derfor vil vi udbygge velfærden. Vi har fremlagt en fuldt finansieret 2025-plan, hvor vi blandt andet afsætter penge til at ansætte 1.000 flere sygeplejersker og tage livgreb med den manglende lægedækning, som flere og flere danskere oplever," skriver han i en kommentar til Altinget.

Han peger på, at 2025-planen lægger op til en stigning i det samlede offentlige forbrug på 0,8 procent om året.

Venstre har ikke ønsket at udspecificere, hvor stor en del af deres såkaldte velfærdsløft, der skal gå til sundhedsområdet.

Læs hele artiklen på Altinget: sundhed med flere kommentarer og endnu mere baggrund om udviklingen i økonomien, der ligger til grund for sundhedsvæsnet.

Forrige artikel Forskere afviser kerneargument for grænsekontrol: Der er kommet styr på EU's ydre grænser Forskere afviser kerneargument for grænsekontrol: Der er kommet styr på EU's ydre grænser Næste artikel Valgblog #11: Seks gode grunde til at EP-valget har fået mere substans Valgblog #11: Seks gode grunde til at EP-valget har fået mere substans
Johnson taber afstemning: Skal bede EU om udskydelse af Brexit

Johnson taber afstemning: Skal bede EU om udskydelse af Brexit

BREXIT: Et flertal i det britiske underhus har stemt for en lov, der betyder, at den nye Brexit-aftale først kan godkendes, når al nødvendig lovgivning er på plads. Det betyder også, at den britiske premierminister Boris Johnson er nødt til at bede EU om en forlængelse.