Juniorministeren, der lagde sporene til fremtidens offentlige sektor

FIK DU LÆST: Trods undren og rysten på hovedet over den nye post som minister for innovation, så er det lykkedes Sophie Løhde (V) at lægge kimen til flere reformeringer af den offentlige sektor. Det mener iagttagere, der dog ser en risiko for, at reformsporet hurtigt kan blive afsporet.

Sophie Løhde (V) blev i november 2016 udpeget som innovationsminister og stoppede derfor som sundheds- og ældreminister.
Sophie Løhde (V) blev i november 2016 udpeget som innovationsminister og stoppede derfor som sundheds- og ældreminister.Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Kasper KaasgaardSine Riis Lund

Denne artikel blev bragt første gang 23. maj 2019. 

Med øgenavne som ‘minister for gakkede gangarter’ og ‘Kristian Jensens juniorminister’ var forventningerne til Sophie Løhde (V) langtfra høje, da hun i 2016 blev rykket over i Finansministeriet som ny minister for offentlig innovation.

Og tiltroen steg ikke, da det stod klart, at opgavebeskrivelsen rummede målsætninger som færre regler, mindre bureaukrati, bedre ledelse, mere digitalisering og større sammenhæng i den offentlige sektor.

Men Sophie Løhde fik hurtigt vist, at hun havde tænkt sig at gå konkret til værks for at levere på de luftige målsætninger.

Et godt eksempel på det var, da hun drog på danmarksturné til alle landets kommuner for at få konkrete input til sammenhængsreformen, ligesom de fem regioner har haft ministeren til kaffe.

Her hørte hun blandt andet om, hvordan jobcenteret på Nordfyn arbejder tæt sammen med træningsafdelingen om at få ledige i job. Og hvordan man i et storkøkken i Vejen har tænkt flere faggrupper ind i arbejdet med at skabe bedre måltider.

Rundturen er en af de centrale årsager til, at Sophie Løhde har fået skabt et nyt indtryk af Venstre som en seriøs aktør for fornyelse af den offentlige sektor, mener Henrik Hjortdal fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

“Havde hun nu lavet et innovationsdekret, så havde vi sagt hold da op, det kom der et dekret ud af, men det her er en anden måde at skabe forandringer på, og selv om det er svært at måle resultatet direkte, så tror jeg, der kommer mere fornyelse med det her,” siger Henrik Hjortdal, der er projektleder for netværket Forum, der debatterer, hvordan man kan fremme bedre offentlig styring og ledelse.

Også Løhdes tidligere pressechef i Finansministeriet, Kristian Wederkinck, roser ministerens danmarksturné, som i øvrigt var Sophie Løhdes egen ide.

“Danmarksturen rundt til alle 98 kommuner gav hende rigtig meget lokal og regional omtale. Det med at komme ud og vise, at vi er ude i virkeligheden for at finde ud af, hvad der rører sig, var en succes for hende,”fortæller Kristian Wederkinck, der i dag er kommunikationschef i udviklingsselskabet By & Havn.

Vigtigt fokus
Selv om formanden for Djøf Offentlig, Sara Vergo, ikke nødvendigvis er enig i tilgangen til alle regeringens indsatsområder, så anerkender hun fuldt ud det fokus, som det er lykkedes Sophie Løhde at skabe på behovet for at udvikle den offentlige sektor.

“Vi mangler stadig at se, om det her lykkes, altså om man rent faktisk kan afbureaukratisere, som ambitionen er, og reelt skabe ny ledelse og en ny måde at styre på, men hun har ubetinget sat nogle ting i gang og fået sat spot på, at det her er noget, som skal diskuteres,” siger Sara Vergo.

Til gengæld mener hun, at konstruktionen med at samle ansvaret for at effektivisere og føre overenskomstforhandlinger under den samme hat har vist sig uhensigtsmæssige de senere år.

”Normalt har jeg ingen holdninger til, hvordan regeringen indretter deres styrelser. Men jeg må indrømme, at ideen om at samle overenskomstforhandlinger og effektiviseringsiver under samme hat i en Moderniseringsstyrelse har vist sig at have nogle ulemper. Ikke mindst fordi det har medvirket til at optrappe nogle konflikter mellem arbejdsgiverne på den ene side og os som lønmodtagere på den anden side,” siger Sara Vergo.

Knappe ressourcer 
Den nye post som innovationsminister betød samtidigt, at Finansministeriet som noget nyt skulle servicere to ministre. Dét voldte problemer.

“Finansministeriet er ikke vant til to ministre og huset er generelt meget travlt optaget af sine kerneopgaver, blandt andet Finansloven og de mange andre forløb og forhandlinger, som hele tiden er i gang. Derfor var det også hårdt arbejde for Sophie at få markeret, at dette område skulle prioriteres og have samme opmærksomhed som bag glasdøren på Stengangen,” siger Kristian Wederkinck.

Tilsvarende lyder det fra Lars Frelle, der i omkring et halvt år arbejdede tæt med Sophie Løhde som afdelingschef for offentlig innovation.

“Det gav nogle udfordringer i organisationsmodellen at skabe et departement, der kan servicere to ministre på samme tid. Det tog noget tid at få på plads og at få rollefordelingen mellem ministeren og embedsværket til at virke,” siger Lars Frelle.

Samtidigt afsatte Finansministeriet meget få ressourcer og kompetencer på embedsmandssiden til at bistå Sophie Løhde, mener Henrik Hjortdal.

“Vi taler måske om en afdelingschef og fem fuldmægtige i departementet, så der var nærmest ikkeeksisterende ressourcer til at lave en ny styring og innovation i den offentlige sektor,” siger han.

Henrik Hjortdal mener da også, at Sophie Løhde fik slået et større brød op, end hun kunne bage, og ambitionsniveauet derfor blev sænket undervejs.

Men som Mandag Morgen kunne fortælle, lykkedes det med en god slutspurt Sophie Løhde at lande en stribe aftaler, så hun kort før valget kunne sætte flueben ud for alle seks reformspor i Sammenhængsreformen.

“Mange af resultaterne vil først komme over tid, og flere af delreformerne vil først for alvor få liv hen over det næste år til to. Derfor er det svært at diskutere de konkrete resultater endnu, men det er det rigtige, hun har sat i gang,” siger Lars Frelle, der i begyndelsen af 2018 skiftede over til en stilling som digital direktør i DI.

Nu skal der implementeres 
Der er dog fortsat behov for at arbejde videre med reformsporene, og her er det en fordel med en særskilt minister for området, mener han.

“Grundlæggende håber jeg, at vi fortsat vil få en minister for den offentlige sektor. I sektoropdeling og opgavefordeling taber man ofte fokus på borgeren,” siger Lars Frelle.

Som eksempel fremhæver han betydningen af, at innovationsministeren har sat sig i spidsen for at lancere en ny national strategi for kunstig intelligens, hvor man med seks nye etiske principper indtænker hensyn til borgerne på tværs af ministerområder.

Også Henrik Hjortdal håber på, at der efter et valg vil sidde en minister, uanset farve, der kan fortsætte i Sophie Løhdes fodspor.

Det er nemlig nu, at reformsporene skal implementeres. For eksempel blev regeringen først i år enige med KL og Danske Regioner om en lang række initiativer til at styrke den offentlige ledelse. Og for eksempel Socialdemokratiets tanker om en “selvstyrereform” vil kræve en del arbejde for at blive konkretiseret. 

“Hvis posten som innovationsminister forsvinder helt ud af billedet, så spørger jeg mig selv, hvem der egentlig vil have tid til at interessere sig sig for det der. Det er der ingen, der vil,” siger han.

Løhde har haft reel magt 
For Sara Vergo er det ikke så afgørende, om området ligger under eksempelvis en finansminister eller forankret i en post som innovationsminister. Men hun ser også risici ved at placere ansvaret hos en minister, som skal dele et ministerium med eksempelvis finansministeren.

“Man skal passe på, at det ikke placeres under en minister, som så får det at lege med, men hvor finansministeren alligevel bestemmer i sidste ende. Jeg oplever, Sophie Løhde har haft reel magt, men det skal i hvert fald sikres, at mandatet og økonomien følger med en post, og det er sværere, når der er to ministre i det samme ministerium, som vi har haft her,” siger hun.

Problemet ved at placere ansvaret for styringen under finansministeren eller eksempelvis statsministeren er derimod, at ingen af de to reelt har tid til opgaven, mener Henrik Hjortdal.

“Statsministeren kæmper altid med storpolitik, finansministeren kæmper altid med pengene. Så kan styringen af den offentlige sektor altid lige vente til i morgen, så man mister altså noget drive eller noget langsynethed, hvis posten som innovationsminister eller en tilsvarende løsning forsvinder ud af billedet,” siger han.

Dokumentation

De seks reformspor
Sammenhængsreformen bygges op omkring seks reformspor. Indsatserne er forskellige, men formålet er det samme i alle seks reformspor: at borgeren ikke bliver klemt mellem systemerne. At kvaliteten i velfærden løftes. Og at medarbejderne får mere tid til kerneopgaven.

1. Færre regler og mindre bureaukrati
2. Digital service i verdensklasse
3. Bedre hjælp til borgere og familier med komplekse problemer
4. Bedre ledelse og rette kompetencer
5. Et mere sammenhængende sundhedsvæsen
6. Bedre sammenhæng i vejen til uddannelse og job.

Kilde: Finansministeriet


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sophie Løhde

Indenrigs- og sundhedsminister, MF (V)
HA (kom.) (CBS 2007)

0:000:00