Respekteret, men langtfra elsket af alle: EU’s kommende leder er en vaskeægte føderalist

Respekteret, men ikke elsket af alle
Fokuseret, ambitiøs, tykhudet og professionel er generelt ord, der fra flere sider går igen i beskrivelsen af von der Leyens politiske arbejde. Derudover har hun ikke ligefrem et ry for at være den, der sidder tilbage og tager et glas med medarbejderne efter en lang dag.

Som en tysk kilde med stort kendskab til tysk politik beskriver det for Altinget:

”Man elsker ikke en type som hende; man respekterer hende. Von der Leyen er lille og spinkel, så hun er nem at overse, men når hun træder ind i et rum, kan man mærke hendes tilstedeværelse. Nogle vil sige, at det er, fordi temperaturen falder med to grader.”

”Elsket” er nu også et stærkt ord, men Ursula von der Leyen er det ikke i Tyskland. Og det har heller aldrig været hendes mål.

En ”quereinsteigerin”
Selvom der ikke er mange tyskere, der betvivler von der Leyens kompetencer, intellekt og politiske mod, græder hendes partimedlemmer tørre tårer over, at hun nu forlader Tyskland.

Ursula von der Leyen er nemlig for sine fjender at sammenligne med en dansk minister, der ikke stillede op til Folketinget.

Ud over at hun tør stå ved sine meningers mod, selvom det skulle være på bekostning af Merkels partilinje, så er von der Leyen, hvad man i Tyskland kalder for en ”quereinsteigerin”:

En person, der – som det også var tilfældet med formandsposten – er kommet ind fra siden.

”Hun har ikke skullet arbejde sig op i politik som mange andre. Hun er datter af en højt profileret ministerpræsident, og efter at have læst i udlandet gik hun ind i kommunalpolitik for kun to år efter at blive hentet til Berlin. Det er noget, der per automatik skaber ondt blod, og det har det også gjort i Tyskland,” fortæller Lykke Friis.   

Ursula von der Leyen fik blandt andet derfor også det dårligste valgresultat i afstemningen om at blive partiets nye næstformand tilbage i december, og en nylig undersøgelse fra tysk tv viser tilmed, at over halvdelen af tyskerne mener, hun er et dårligt valg som kommissionsformand.

Stormvejr
Men det er ikke kun Ursula von der Leyens politiske lynkarriere, der har gjort hende upopulær i det tyske.

Foruden anklager om plagiat i sin doktordisputats har årene i Forsvarsministeriet slået store revner i von der Leyens kontrollerede image og ødelagt hendes muligheder for at blive Angela Merkels afløser på formandsposten i CDU.

Tilbage i februar offentliggjorde den tyske statsrevisor en revisionsrapport med massiv kritik af forsvaret. Tyskland brugte eksempelvis alt for mange penge på indkøb uden at få nok for pengene, og de tyske fly og ubåde led alvorlige mangler.

Samtidig fik eksterne konsulenthuse store, lukrative kontrakter, og der blev spekuleret i, om de høje udgifter til rådgivere skyldes venskabelige relationer.

Den tyske forbundsdag har siden nedsat et undersøgelsesudvalg, som stadig er i fuld gang med at kulegrave sagen og Ursula von der Leyens indblanding.

De negative sager forklarer også den manglende politiske opbakning fra hjemlandet til hende som kommissionsformand.

Den tidligere socialdemokratiske formand for Europa-Parlamentet Martin Schulz har eksempelvis kaldt Ursula von der Leyen for ”den svageste minister” i den tyske regering og konstateret, at det ”åbenbart er nok til at blive kommisionsformand”.

Artiklen fortsætter efter tweetet. 

Ein Sieg von Orbán & Co. Sie haben Timmermans verhindert, der für Rechtsstaatlichkeit steht. Die Regierungschefs dealen etwas aus, der Spitzenkandidatenprozess ist tot. Von der #Leyen ist bei uns die schwächste Ministerin. Das reicht offenbar, um Kommissionschefin zu werden.

— Martin Schulz (@MartinSchulz) July 2, 2019

Formandsevner
Ursula von der Leyens sparsomme popularitet skyldes derfor heller ikke, at tyskerne ikke tror på, at hun kan blive succesfuld i Belaymont-bygningen i Bruxelles.

Ifølge Altingets europa-analytiker, Thomas Lauritzen, kræver jobbeskrivelsen som kommissionsformand flere kompetencer. For det første skal man have nogle klare idéer om, hvad man vil for at flytte rundt på det store maskineri, som EU er. Men man skal omvendt også være villig til at gå på kompromis, sådan at man ikke når så langt ud, at medlemslandene ikke vil vedtage politikken.

En kommissionsformand skal også være i stand til at balancere de forskellige hensyn i Europa. Det gælder både de store lande kontra de små lande, de østeuropæiske kontra de vesteuropæiske, nord kontra syd, euro-lande over for ikke-euro-lande og så videre.  

Og fra flere sider vurderes det, at Ursula von der Leyen i høj grad bør være i stand til at udfylde den beskrivelse:

”Man græder tørre tårer over hendes afgang i Tyskland, men du finder næsten ikke en med større kulturel forståelse for alle lande i Europa, hvilket man også skal have som kommissionsformand,” siger Lykke Friis blandt andet.

Von der Leyens tendens til politiske soloræs har heller ikke været nær så fremtrædende i Forsvarsministeriet. Jean-Claude Junckers kommende afløser er med tiden blevet mere pragmatisk, og hendes til tider kompromisløse tilgang forventes derfor ikke at blive taget med til Bruxelles.  

Ikke været chef før
Det bliver stadig en af Ursula von der Leyens største udfordringer at balancere hensyn. Kommissionsformanden bestemmer ikke alene, men som den første af mange ligeværdige kommissærer.

Tyskeren skal altså finde en effektiv arbejdsmetode, sådan at Kommissionen ikke modarbejder sig selv, og alle kommissærerne bevæger sig i den samme retning. Det lyder simpelt, men har tidligere vist sig at være svært.

Som formand for EU-kommissionen sidder man omvendt stadig med det altafgørende ansvar, og her opstår en ny udfordring for Ursula von der Leyen.

Ikke siden franske Jaques Delors' udnævnelse i 1985 har EU-Kommissionen haft en formand, der ikke har været stats- eller regeringschef. Der er en markant forskel på at være minister i en regering og være personen i spidsen for det hele, og her vil von der Leyen blive testet.

Den tyske forsvarsministers visioner og beslutsomhed kan dog ende med at opveje det hele.

For som statsminister Mette Frederiksen (S), der kender von der Leyen fra deres fælles fortid som beskæftigelsesministre, sagde efter de lange forhandlinger om topposterne i EU:

”Hun er en dygtig politiker. Jeg tror også, man vil opleve, at hun er lidt hårdtslående. Det bliver en kommissionsformand, der kan banke i bordet. Efter tre dage i Bruxelles tænker jeg, at det måske ikke er så tosset endda.”