Regeringen vil håndplukke nye kvoteflygtninge

GENBOSÆTNING: Regeringen vil sikre, at de kvoteflygtninge, som skal til Danmark, har den rette alder, motivation og uddannelse. Det såkaldte integrationspotentiale blev ellers droppet af en S-minister i 2014. EL undrer sig. 

Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Niels Frederik Rickers

Udsatte flygtninges akutte behov for hjælp og beskyttelse fra konflikter i verdens brændpunkter, bliver ikke de eneste kriterier, når Danmark igen vil modtage kvoteflygtninge allerede fra i år.

Fakta
En kvoteflygtning er en flygtning, som opholder sig uden for Danmark, og som bliver genbosat i Danmark efter aftale med FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR).

Historisk set har Danmark siden 1978 modtaget cirka 500 kvoteflygtninge om året.

Det er alene op til den til enhver tid siddende udlændingeminister at afgøre, om Danmark skal modtage de særligt udsatte kvoteflygtninge.

Siden 2016 har Danmark afvist at tage kvoteflygtninge. I juli 2019 meddelte udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) UNHCR, at Danmark fra 2019 igen vil modtage kvoteflygtninge. 

Kilde: FN og Udlændingestyrelsen

Kvoteflygtningenes chancer for at blive integrereret i det danske samfund bliver også et afgørende kriterium for, om de får lov til at komme til Danmark eller ej.

Kvoteflygtninge handler ikke om, hvad Danmark kan få ud af det. Det handler om at hjælpe mennesker i en ekstremt udsat position.

Rosa Lund (EL)
Udlændingeordfører

"Kriteriet om, at der skal lægges vægt på udlændingenes mulighed for at slå rod i Danmark og få glæde af opholdstilladelsen (integrationspotentialekriteriet) ved udvælgelsen af kvoteflygtninge, følger uændret af lovgivningen og skal dermed indgå ved udvælgelsen, medmindre særlige grunde taler derimod," skriver Udlændinge- og Integrationsministeriet i en mail til Altinget.

Kvoteflygtninge vil ifølge udlændingeloven blive vurderet ud fra en række kriterier såsom alder, sproglige forudsætninger, netværk, uddannelsesforhold og motivation.

Kritik fra Enhedslisten
Regeringens beslutning vækker kritik fra støttepartiet Enhedslisten.

”Det giver ingen mening. Integrationskriteriet er lavet ud fra, hvad Danmark kan få gavn af. Men kvoteflygtninge handler ikke om, hvad Danmark kan få ud af det. Det handler om at hjælpe mennesker i en ekstremt udsat position,” siger udlændingeordfører Rosa Lund (EL).

Radikales udlændingeordfører, Andreas Steenberg, fortæller, at han gerne var loven foruden. Han vil dog ikke "lade diskussionen om integrationskriteriet stå i vejen for, at Danmark skal tage kvoteflygtninge”.

Droppet af S-minister
Loven, som blev indført af VKO-flertallet i 2005, er blevet kritiseret af FN for at være diskriminerende og direkte underminerende for hele konceptet om at tage kvoteflygtninge.

I 2014 valgte SR-regeringen at ophæve kriteriet, men året efter blev loven genindført af daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V). 

Siden sidste uge har Altinget, uden held, forsøgt at få udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) til at svare på, hvorfor S-regeringen nu vil fastholde integrationspotentialet som et udvælgelseskriterium. 

S vil integrere dem, men stadig sende dem hjem
Ministeren ønsker heller ikke at svare på, hvorfor kvoteflygtninge skal have integrationspotentiale, når regeringens mål samtidig er, at de på længere sigt skal tilbage til hjemlandet.

Ifølge Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Pia Kjærsgaard, giver kriterierne god mening.

"I den tid, kvoteflygtningene er her, så skal de på en eller anden måde medvirke i samfundet. Men det betyder jo ikke, at man ikke også, på lige fod med andre flygtninge, kan sende dem hjem, hvis der er mulighed for det," lyder det fra Pia Kjærsgaard. 

Du kan læse mere i denne artikel på Altinget: udvikling, hvor du blandt andet kan læse en forskers bud på, hvilke udfordringer, der er forbundet med integrationspotentialekriteriet. Du kan tegne et gratis prøveabonnement her

Dokumentation

Hvad er integrationspotentialekriteriet?

Loven blev vedtaget i Folketinget af VKO-flertallet i 2005.

Det betød, at "integrationspotentiale" blev indført som kriterium for de kvoteflygtninge, som Danmark havde forpligtet sig over for FN til at modtage.

Helt konkret står der følgende i udlændingelovens §8 stk. 4: 

"Ved udvælgelsen af udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter stk. 1-3, skal der, medmindre særlige grunde taler derimod, lægges vægt på udlændingenes mulighed for at slå rod i Danmark og få glæde af opholdstilladelsen, herunder deres sproglige forudsætninger, uddannelsesforhold, arbejdserfaring, familieforhold, netværk, alder og motivation."

"Der skal dog endvidere lægges vægt på hensynet til folkesundheden, medmindre helt særlige grunde taler derimod."

De fleste kvoteflygtninge bliver tilbudt genbosætning i Danmark, når den danske delegation er på kvoterejser til de lande, hvor flygtningene midlertidigt opholder sig.

På rejserne interviewer medlemmer af delegationen de enkelte flygtninge for at afgøre, hvem der skal have tilbud om genbosætning i Danmark.

Kilde: Udlændingestyrelsen


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Andreas Steenberg

Public affairs executive, Systematic, fhv. MF og politisk ordfører (R)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2011)

Karen Hækkerup

Formand, Den Sociale Investeringsfond og Nordic Safe Cities
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2010)

Mattias Tesfaye

Børne- og undervisningsminister, MF (S)
murersvend (Skanska og Århus Tekniske Skole 2001)

0:000:00