Elevtallene rasler ned på etnisk opdelte gymnasier

Færre elever begynder i år på nogle af landets i forvejen mest etniske opdelte gymnasier, der nu frygter at måtte dreje nøglen om.

Det kan ikke køre videre på denne måde.

Marie Krarup
Gymnasieordfører, Dansk Folkeparti

På Høje-Taastrup Gymnasium har kun to klasser på 1.g-niveau haft første skoledag i år mod syv i 2016.

Samtidig er stort set alle elever i de to nuværende klasser på gymnasiets første årgang af anden etnisk herkomst end dansk. Det har en direkte indvirkning på søgetallet, bekræfter rektor på Høje-Taastrup Gymnasium Mogens Andersen uden præcis at sætte tal på elevfordelingen.

Det faldende elevtal udfordrer gymnasiet økonomisk og udgør ”en trussel for sammenhængskraften og integrationen” i samfundet, forklarer han.  

”Det er et spørgsmål om, hvad der skal ske med de unge mennesker på Vestegnen. Hvis ikke der er stærke uddannelser herude, så vil vi opleve endnu flere problemer med de unge, der har en lav tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessektoren,” siger Mogens Andersen.

Faldende elevtal oplever man også i aarhusianske Viby og i Hvidovre, hvor der i år har været en halvering af nye 1.g-klasser sammenlignet med 2016.

”Hvis ikke der sker noget inden for de næste fem år, så må vi ind til ministeren med nøglen og sige, at vi ikke længere kan drive gymnasium,” siger Kirsten Jensen, rektor på Hvidovre Gymnasium, der allerede i år forventer røde tal på bundlinjen.