Omstridt sag afgjort: Netcompany skal levere digital post til det offentlige

DIGITAL POST: Netcompany har vundet udbuddet om digital post til det offentlige, kan Altinget afsløre. E-boks kalder forløbet ”mystisk” og har klaget over afgørelsen. 

Danskerne får efter alt at dømme to forskellige udbydere til digital post fra henholdvis offentlige og private aktører.

En aktindsigt til Klagenævnet for Udbud viser nemlig, at e-Boks A/S, der var én af to bejlere til opgaven, 2. september har klaget over Digitaliseringsstyrelsen afgørelse, der endnu ikke er offentliggjort.

Det er Netcompany, der har vundet udbuddet, bekræfter flere kilder med kendskab til sagen overfor Altinget. Og direkte adspurgt bekræfter også administrerende direktør hos e-Boks, Ulrik Falkner Thagesen, at klagen kommer oven på afvisning af deres tilbud, som giver opgaven for at drive en postkasse for mails fra det offentlige til konkurrenten. 

”Vi er 19 procent billigere, og vi har en tårnhøj kvalitet. Set i sammenhæng er hele forløbet meget mystisk for os. Det er grunden til, at vi klager,” siger han.

Digitaliseringsstyrelsen har valgt at udbyde Digital Post for at "udvikle en enkel og tidssvarende løsning". Ifølge Ulrik Falkner Thagesen er det for tidligt at sige, hvorvidt afgørelsen betyder, at det bliver vanskeligere for danskerne at tilgå deres digitale post. 

"Men jeg kan ikke se, hvordan det skulle kunne blive nemmere," siger han. 

Lisbeth Bech Poulsen, der sidder med sagen i Finansudvalget for SF, vil ikke kommentere direkte på afgørelsen: "Jeg kan helt generelt sige, at jeg er bekymret for projektet, den samlede pris, og hvordan det skal bruges af almindelige borgere," skriver hun dog i en sms til Altinget.

E-Boks fortsætter med at drive postkassen for kommunikationen med private aktører, når de eksempelvis sender lønsedler til danskerne. 

Forsøgte at stoppe det
Finansminister Nicolai Wammen (S) fik et nej af Kammeradvokaten til at genåbne udbuddet, så det udelukkede muligheden for to forskellige postkasser.

”Socialdemokratiet har været bekymret for en situation, hvor borgerne i fremtiden skal orientere sig i to postkasser,” skrev finansminister Nicolai Wammen til Altinget. 

Da udbuddet, der er estimeret til 215 millioner kroner, stadig er i gang, ønsker Netcompany ikke at udtale sig til Altinget. Det samme oplyser Digitaliseringsstyrelsen og Finansministeriet.

Læs hele artiklen på Altinget Digital, hvor du får endnu mere baggrund om det forløb, som e-Boks kalder "mystisk".

Artiklen er rettet, så det fremstår klarere, at det ikke er sikkert, at danskerne får to digitale postkasser, men derimod at de sandsynligvis får to forskellige udbydere af hhv. offentlig og privat digital post.

,

Forrige artikel Bredt flertal vil lukke ned for betalingstjenesters gebyrfest Bredt flertal vil lukke ned for betalingstjenesters gebyrfest Næste artikel Mette Frederiksen slår Ellemann-Jensen stort i ny statsministermåling Mette Frederiksen slår Ellemann-Jensen stort i ny statsministermåling
Regeringen forventer at støtte oliejagten med 20 milliarder

Regeringen forventer at støtte oliejagten med 20 milliarder

PROGNOSE: Frem til 2042 forventer den danske stat at bruge knap 20 milliarder skattekroner på olie- og gasproduktionen i Nordsøen i form af investeringer og skatterabatter. "Ufatteligt", mener Alternativet før super-samråd torsdag.