Vismænd i ny rapport: Ældrebyrden er overvurderet

ØKONOMI: Sundhedsudgifterne til det stigende antal ældre bliver mindre end antaget, vurderer de økonomiske vismænd på baggrund af  andre beregninger end Finansministeriet. Regionerne er skeptiske.

Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Signe Løntoft

Det var noget af en sundhedspolitisk bombe, de økonomiske vismænd havde med, da de tirsdag fremlagde deres halvårlige analyse af statens økonomi.

Rapportens fremskrivning af de sundhedsudgifter, der knytter sig til et stigende antal ældre, er nemlig langt mere optimistisk end hidtidige fremskrivninger.

Det skyldes, at man har undervurderet betydningen af den bedre sundhedstilstand i befolkningen, fortæller overvismand Michael Svarer.

En forbedring, som også slår igennem hos ældre. Her er fænomenet kendt som 'sund aldring'.

Fakta
De Økonomiske Råds nye rapport indeholder både en gennemgang af den aktuelle situation og den langsigtede finanspolitiske holdbarhed. Den sidste er ændret, blandt andet som følge af at vismændene beregner effekten af fænomenet sund aldring på en ny måde. Dermed bliver effekten mærkbart større. 

"Vores nye fremskrivning tyder på, at der er en mere gunstig effekt af sund aldring, end vi tidligere regnede med, således at der kommer et mindre træk på de offentlige udgifter i forhold til den demografiske udvikling," siger Michael Svarer.

Skal man tro beregningerne, kan den sunde aldring frigive seks milliarder kroner årligt på langt sigt.

Det er ikke aktuelt i vores praktiske virkelighed. Vi kan derimod se, at mængden af patienter stadig er støt stigende

Stephanie Lose (V)
Formand for Danske Regioner

Bør give luft
Når vismændene pludselig kan finde et fremtidigt milliardoverskud på sundhedsbudgetterne i en tid, hvor regioner og kommuner frygter udgiftspresset fra det stigende antal ældre, skyldes det en ny beregningsmåde, som er anderledes end den måde, Finansministeriet regner på.

Vismændene slår fast, at sundhedsudgifterne vil stige. Hvor meget er imidlertid ikke så let at forudse, da en 85-årig i 2040 ikke nødvendigvis er lige så pleje- og behandlingskrævende som en 85-årig i dag.

Derfor medregner man effekten af sund aldring. Og vismændene regner med, at ældres gode helbred har betydning i flere år end hidtil antaget.

Er det her en lettelse af ældrebyrden?

"Det kan man sige, men vores fremskrivning viser også, at der kommer markante stigninger i udgifterne på grund af det stigende antal ældre. Det pres forsvinder jo ikke. Vi gør bare opmærksom på, at udviklingen i sund aldrig bør frigive noget luft i forhold til, hvis man bare fremskriver demografisk," siger Michael Svarer.

Regioner: Ikke noget vi kan se
Mere luft i budgettet er ikke noget, de mærker noget til ude på sygehusene, fortæller formand for Danske Regioner Stephanie Lose (V). Tværtimod.

"De seneste tendenser, jeg har set, tyder på, at man snarere har overvurderet betydningen af sund aldring. Så det er ikke aktuelt i vores praktiske virkelighed. Vi kan derimod se, at mængden af patienter stadig er støt stigende," siger hun.

Men der er vel forskel på at være 80 år i dag og for 20 år siden?

"Der er flere, der lever, til de bliver 80 år, og heldigvis også flere, der har det godt. Men der er også flere, der når at leve med følgevirkninger af alvorlig sygdom, for eksempel senfølger efter kræftsygdomme. Så sygdomsmønstret bliver mere komplekst, i takt med at vi bliver ældre."

Stephanie Lose er skeptisk over for, om de nye beregninger holder stik. Hun peger på nye behandlinger, ny medicin og pres for bedre service som nogle af jokerne, når man skal planlægge sundhedsvæsenets økonomi på lang sigt.

I den fulde artikel på Altinget Sundhed kan du læse, hvad Finansministeriet siger til vismændenes nye beregninger, og hvorfor en professor i sundhedsøkonomi kalder måden at regne på 'naiv'.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Michael Svarer

Professor, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, fhv. formand/overvismand, De Økonomiske Råd
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1997), ph.d. i nationaløkonomi (Aarhus Uni. 2000)

Stephanie Lose

Økonomiminister (V), næstformand for Venstre
cand.oecon. (Syddansk Uni. 2006)

0:000:00