Fra Camerons farvel til Johnsons model: Har du styr på Brexit?

TIDSLINJE: Et flertal af briterne stemte ved en folkeafstemning i 2016 for at forlade EU. Men hvad er egentlig op og ned i Brexit-debatten? Få her et overblik over de vigtigste begivenheder i den lange skilsmisseproces, der skal munde ud i et britisk farvel til Unionen. 

Den 29. marts 2017 aktiverede daværende premierminister Theresa May Lissabontraktatens artikel 50, ifølge hvilken medlemsstater har ret til at træde ud af EU. Hun indledte dermed den toårige skilsmisseproces mellem Storbritannien og EU, men siden er Brexit blevet udskudt to gange.

Senest har det britiske parlament uden om regeringen vedtaget en lov, der forpligter premierminister Boris Johnson til at anmode EU om udsættelse for tredje gang, hvis han ikke formår at forhandle sig frem til en skilsmisseaftale inden 19. oktober 2019.

Altinget guider dig her igennem de vigtigste Brexit-begivenheder – fra det afgørende "leave" til Boris Johnsons suspendering af Parlamentet og seneste forslag til en skilsmisseaftale.

23. januar 2013 

I en tale om EU's fremtid nævner premierminister David Cameron, at han vil være fortaler for en folkeafstemning om Storbritanniens rolle i EU.

22. maj 2014 
Nigel Farages europaskeptiske parti Ukip vinder 26 procent af stemmerne ved europaparlamentsvalget og bliver dermed Storbritanniens største parti i Europa-Parlamentet.   
 
7. maj 2015  
David Cameron genvælges som premierminister, blandt andet på løftet om en folkeafstemning om Storbritanniens EU-medlemskab. 
 
22. februar 2016 
David Cameron annoncerer den afgørende folkeafstemning om EU-medlemskabet til afholdelse 23. juni 2016. Vælger briterne at blive i EU, bliver børnechecken indekseret efter leveomkostninger i andre lande, Storbritannien får i en syvårig periode en skræddersyet nødbremse for velfærdsydelser til EU-arbejdstagere, og Storbritannien får en særstatus blandt medlemslandene og er ikke forpligtet til yderligere politisk integration. Det er flere af elementerne i den aftale, briterne skal stemme om.  
 
23. juni 2016 
Briterne stemmer sig ud af EU. 51,89 procent stemmer for at forlade Unionen, mens 48,11 procent stemmer for at blive. 


 David Cameron vinker på sin sidste dag som premierminister. Foto: Peter Nicholls/Reuters/Ritzau Scanpix

24. juni 2016 
David Cameron meddeler, at han trækker sig som premierminister. 
 
11. juli 2016  
Tidligere indenrigsminister Theresa May udnævnes til partiformand og premierminister, efter at hendes eneste modkandidat, Andrea Leadsom, har trukket sig. 

13. juli 2016 
May tiltræder officielt. I sin første store tale som leder for de britiske konservative og premierminister understreger hun, at "Brexit betyder Brexit", og at valgets tale altså er endegyldig. 
 
29. marts 2017 
Et signeret brev af Theresa May til formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, markerer begyndelsen af det officielle Brexit. Storbritannien aktiverer artikel 50 i Lissabontraktaten, der igangsætter skilsmisseprocessen på to år. Efter planen skal Storbritannien træde ud af EU 29. marts 2019.  
 
18. april 2017 
Theresa May annoncerer på et hasteindkaldt pressemøde et lynvalg til afholdelse 8. juni. Parlamentets splittelse i forhandlingerne om det britiske farvel til EU er årsagen til, at valget kommer allerede nu – og ikke først i 2020, som May tidligere har meldt ud. 

 

 Theresa May taler foran Downing Street efter valgnederlaget. Foto: Hannah Mckay/Reuters/Ritzau Scanpix

8. juni 2017 
Theresa May udskrev valget for at få et stærkere mandat end det lille flertal, som De Konservative havde i Underhuset. Hun opnår det stik modsatte: Partiet mister det absolutte flertal, hvilket fremover vil gøre Brexit-forhandlingerne sværere. De Konservative mister 13 mandater, mens Labour får 30 nye mandater.  
 
19. juni 2017 
Storbritannien og EU indleder første runde af forhandlinger om Brexit. Det bliver begyndelsen på et dødvande i forhandlinger og i forholdet mellem parterne. 
 
8. december 2017 
EU og Storbritannien bliver enige om en foreløbig skilsmisseaftale, der blandt andet indebærer det nordirske backstop. Det betyder, at hvis forhandlingerne bryder sammen, forbliver Nordirland som medlem af EU's toldunion, mens grænsen mellem Irland og Nordirland forbliver åben. 
 
19. marts 2018 
Skilsmisseforhandlingerne fører til udtalelser fra både EU og Storbritannien, som nu er enige om flere nøglepunkter, herunder EU-borgeres status i Storbritannien.  

26. juni 2018  
Det britiske parlament godkender Brexit Withdrawal Act, der nu bliver til lov. Loven foreskriver, at eksisterende EU-lov bliver til britisk lov, og fastslår, at EU ikke kan bestemme fremtidige love for Storbritannien. 

6. juli 2018 
May mødes med sit kabinet på sit landsted i Chequers. Her bliver man enige om Chequers-aftalen, en kollektiv og officiel position for de resterende Brexit-forhandlinger og endnu et skridt mod en formel skilsmisseaftale. Daværende udenrigsminister og Brexit-sekretær, David Davis, trækker sig som konsekvens.

Dominic Raab før et møde med EU's Brexit-chefforhandler, Michel Barnier. Foto: Francois Lenoir/Reuters/Ritzau Scanpix

9. juli 2018 
Dominic Raab udnævnes som ny Brexit-sekretær og forhandlingsleder, efter at David Davis har trukket sig fra posten. 
 
12. juli 2018 
Den britiske regering offentliggør sit officielle dokument om Brexit, der bekendtgør, hvilken retning Storbritannien vil bevæge sig i under forhandlingerne. Det handler blandt andet om at udvikle et bredt og dybt økonomisk forhold til EU for at maksimere den britiske økonomi, at bevare Nordirlands fredsproces, herunder at forhindre en hård nordirsk grænse samt at bevare Storbritanniens grundlæggende suverænitet, således at landes love skrives af Storbritannien selv og ikke i EU-regi.

14. november 2018 
EU-Kommissionen og den britiske regering offentliggør et udkast til en skilsmisseaftale. Underhuset støtter dog ikke aftalen, som siden flere gange bliver ændret, men fortsat ikke godkendt. 
 
15. november 2018 
Flere nøglepersoner trækker sig som følge af udkastet til en skilsmisseaftale: Brexit-sekretær Dominic Raab trækker sig og bliver erstattet af Stephen Barclay. Også Esther McVey, arbejds- og pensionssekretær, trækker sig. Forinden har juniorministrene Suella Braverman og Shailesh Vara også forladt holdet.  
 
25. november 2018 
EU støtter officielt skilsmissesaftalen.  

Theresa May og formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, ved det ekstraordinære møde i Bruxelles, hvor udkastet til en skilsmisseaftale godkendes. Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix 

25. november 2018 
Skilsmisseaftalen godkendes med to muligheder: Hvis det britiske parlament godkender aftalen, forlader Storbritannien EU 29. marts 2019 og begynder derefter en transitionsperiode, der udløber i december 2020, men dog kan forlænges med et eller to år. I denne periode vil Storbritannien officielt være ude af EU og ikke være repræsenteret i EU-regi, men dog have samme forpligtelser som andre EU-medlemslande, herunder at være medlem af det indre marked og følge EU-lov. Hvis Parlamentet derimod ikke stemmer for aftalen, forlader Storbritannien EU uden aftale 29. marts 2019. 

11. december 2018 
Den planlagte afstemning om skilsmisseaftalen i Parlamentet bliver udskudt. Theresa May opfordres til at sikre sig yderligere forsikringer før afstemningen. Centralt er det nordirske backstop, der skal sikre, at den irske grænse forbliver åben, selv om EU og Storbritannien ikke indgår en skilsmisseaftale.  
 
17. december 2018 
Efter at have udskudt afstemningen i frygt for et nederlag sætter Theresa May dato på afstemningen om skilsmisseaftalen i Parlamentet: 15. januar 2019 skal fremtiden afgøres. 
 
15. januar 2019 
Parlamentet afviser at ratificere den skilsmisseaftale, May har præsenteret. Det bliver det største nederlag i landets historie: 432 stemmer imod, 202 stemmer for. Presset øges: Senest 29. marts skal betingelserne for udtrædelsen være på plads.   
 
12. marts 2019 
Parlamentet stemmer igen om en udtrædelsesaftale. May taber på ny: Et overvældende flertal stemmer igen aftalen ned. 

En Brexit-tilhænger brænder et EU-flag ved en demonstration i London. Foto: Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix

22. marts 2019 
Ved et EU-topmøde bliver Storbritanniens endelige EU-udtræden udskudt fra 29. marts til 12. april – den sidste dag, Storbritannien kan vælge, om man vil afholde valg til Europa-Parlamentet. Denne udtrædelsesdato forudsætter, at det britiske parlament ikke godkender skilsmisseaftalen. Skulle May få en skilsmisseaftale igennem inden da, udskydes Brexit til 22. maj.  

29. marts 2019 
Udtrædelsesaftalen afvises for tredje gang. May forsøger sig efterfølgende – forgæves – med forskellige krumspring for alligevel at få en aftale godkendt. 
 
5. april 2019 
May anmoder i et brev formanden for Det Europæiske Råd og resten af EU's stats- og regeringschefer om at udskyde Brexit-datoen fra 12. april til 30. juni. 
 
10. april 2019  
EU bliver enige om at udsætte Storbritanniens endelige udtræden til den 31. oktober 2019. Theresa May tager imod tilbuddet. Det er nu anden gang, Brexit udskydes – først fra 29. marts til 12. april og denne gang fra 12. april til 31. oktober.   
 
24. maj 2019  
May trækker sig som premierminister i kølvandet på Europa-Parlamentsvalget 24. maj, hvor Brexit-partiet går frem. May bliver siddende, indtil hendes afløser er fundet. I afskedstalen foran Downing Street siger hun tårevædet, at det var hendes livs største ære at være premierminister. 

 Boris Johnson efter at være blevet annonceret som Storbritanniens næste premierminister. Foto: Toby Melville/Reuters/Ritzau Scanpix

24. juli 2019 
Boris Johnson vinder De Konservatives formandsvalg med 66 procent af stemmerne foran Jeremy Hunt. I kraft af sin nye formandspost tiltræder han næste dag som premierminister, lover i sin tiltrædelsestale at levere Brexit og udpeger en regering primært bestående af Brexit-tilhængere. 
 
19. august 2019 
Boris Johnson foreslår i et brev til formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, at fjerne det omstridte backstop, der sætter regler for grænsen ved Irland, fra skilsmisseaftalen. 
 
28. august 2019 
Boris Johnson beder dronning Elisabeth om at suspendere Parlamentet i fem uger – en usædvanligt lang suspenderingsperiode. Kritikere kalder det et kup mod demokratiet og et forsøg på at give Parlamentet mindre tid til at forhindre Brexit eller blokere et Brexit uden aftale. 
 
4. september 2019  
Oppositionen og flere konservative medlemmer i Parlamentet stemmer for et forslag, der skal sikre, at Johnson anmoder om at udskyde Brexit til 31. januar, hvis der ikke inden 19. oktober er indgået en EU-skilsmisseaftale. Johnson har forinden bedt om at udskrive nyvalg den 15. oktober, fordi førnævnte forslag – ifølge Johnson – ikke giver ham mulighed for at forhandle om en udtræden. Dette forslag bliver stemt ned. 

Boris Johnson udelukker på et pressemøde at anmode EU om udsættelse – han vil hellere "ligge død i en grøft" end udskyde Brexit for tredje gang. Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix

5. september 2019 
Premierminister Johnson insisterer på en endelig afgørelse 31. oktober og udtaler, at han hellere vil ligge død i en grøft end – igen – at udsætte Brexit. Om et nyvalg siger han: "Jeg har slet ikke lyst til et valg, men jeg ser ingen anden udvej. Det er den eneste måde at komme videre på i forløbet".  
 
9. september 2019 
Ifølge den lov, Parlamentet har vedtaget uden om regeringen, er Johnson forpligtet til at anmode EU om udsættelse af Brexit, hvis han ikke når frem til en aftale inden 19. oktober. Finansminister Sajid Javid og udenrigsminister Dominic Raab fastslår, at Johnson ikke vil bryde loven – men dog sætte den på prøve. 

11. september 2019 
Regeringen offentliggør dokumenter om Operation Yellowhammer, der viser worst-case-scenarios ved at forlade EU uden aftale. Oprør i gaderne, stigende fødevare- og oliepriser samt et fald i medicinudbuddet er ifølge dokumentet reelle risici. 
 
16. september 
Boris Johnson og Jean-Claude Juncker mødes i Luxembourg for at gøre status over de igangværende tekniske diskussioner mellem EU og Storbritannien og diskutere de næste skridt. 

18. september 2019 
Flere EU-lande forbereder sig stadig mere aktivt på Brexit, heriblandt også Danmark. Regeringen intensiverer sine Brexit-forberedelser med en ny ministergruppe. 

Den snart forhenværende EU-Kommissionsformand, Jean Claude Juncker, siger i en Brexit-debat foran Europa-Parlamentet, at han forudser et Brexit uden aftale. Foto: Vincent Kessler/Reuters/Ritzau Scanpix

18. september 2019 
EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker konkluderer, at de manglende fremskridt i forhandlingerne sandsynliggør et Brexit uden aftale. Briterne sender et teknisk oplæg til en ændring af udtrædelsesaftalen. EU's Brexit-forhandler, Michel Barnier, oplyser to dage senere, at de tekniske forhandlinger mellem EU og Storbritannien vil fortsætte.  

18. september 2019 
Europa-Parlamentet åbner for en betinget forlængelse af artikel 50-forhandlingsperioden og dermed Brexit, såfremt Johnson anmoder om det. En udsættelse kan ifølge aftaleteksten blive aktuel, hvis det kan forhindre en britisk EU-udtrædelse uden aftale. Flertallet bliver dog samtidig enig om, at udtrædelsesaftalen fra november 2018 er retfærdig, som den er. 
 
24. september 2019
Højesteret slår fast, at Boris Johnsons beslutning om at suspendere Parlamentet var ulovlig.  
 
13. september 2019 
David Cameron fortæller om sin frygt for Brexit i et stort interview med The Sunday Times i anledning af, at han udgiver en erindringsbog 19. september: "Jeg tænker på det hver dag. Hver eneste dag tænker jeg på det, på afstemningen (i 2016, red.) og det faktum, at vi tabte, og konsekvenserne og det, der kunne være gjort anderledes. Jeg er voldsomt bekymret for, hvad der nu kommer til at ske."

29. september 2019:
Boris Johnson lover på Det Konservative Partis landsmødekongres i Manchester, at han ikke vil forlade sin formandspost, skulle det ikke lykkes ham at få Storbritannien ud af EU 31. oktober.  

Anti-Brexit-aktivisten Steve Bray demonstrerer ved Det Konservative Partis landsmødekongres i Manchester. Steve Bray demonstrerer dagligt mod Brexit og er kendt som Mr. Brexit. Foto: Henry Nicholls/Reuters/Ritzau Scanpix

1. oktober 2019
Johnson fortæller, at han ønsker at suspendere Parlamentet igen, denne gang på en måde, der ikke bryder med Højesterets afgørelse. Johnson bebuder samtidig, at han næste dag, 2. oktober, vil præsentere en detaljeret plan for Brexit.

2. oktober 2019
Premierministeren slår fast, at han ikke vil bede EU om udsættelse af Brexit, selvom han ikke når til enighed med EU om en skilsmisseaftale senest 19. oktober, som den nye lov ellers foreskriver. Samtidig foreslår Johnson i et brev til Jean-Claude Juncker, at Nordirland fortsat skal være en del af EU's indre marked for varer. Det skal forhindre en hård grænse til naboen Irland, der fortsat er medlem af EU, og skal dermed være en erstatning for det irske backstop, der har mødt megen modstand i det britiske parlament. Et backstop vil ellers indebære, at Nordirland skal forblive i EU's toldunion, hvis det ikke lykkes for briterne og EU at blive enige om en løsning på grænseproblematikken i forhandlingerne om det fremtidige forhold. Johnson understreger, at ændringen er særligt vigtig, for at hele Storbritannien kan forlade toldunionen sammen, og han giver EU fem dage til at svare på, om hans forslag kan danne grundlag for en ny aftale. Hvis forslaget bliver afvist, vil han i stedet trække Storbritannien ud af EU 31. oktober uden en aftale.

4. oktober 2019
Et regeringspapir skaber forvirring: Regeringen i London skriver i et brev til den øverste civile domstol i Skotland, Court of Sessions, at Boris Johnson alligevel vil anmode om en udskydelse af Brexit, hvis det ikke lykkes at lave en skilsmisseaftale med EU inden 19. oktober. Samtidig citerer det britiske mediehus dog en tvetydig melding fra en højtstående kilde i Downing Street 10, hvor man fastholder, at Storbritannien uanset hvad forlader EU 31. oktober. Brexit-forvirringen er total. 

4. oktober 2019:
Statsminister Mette Frederiksen (S) mødes i Statsministeriet med Irlands premierminister, Leo Varadkar, for at tale om Brexit. Frederiksen gentager på et pressemøde, at Danmark vil blive et af de mest påvirkede lande i tilfælde af Brexit, mens Varadkar slår fast, at han gør alt, hvad han kan, for at undgå en hård grænse mellem Irland og Nordirland. 

8. oktober 2019
Det Økonomiske Råd nedjusterer i sin halvårlige rapport sine forventninger til den økonomiske vækst i Danmark. Ifølge vismændene vil væksten aftage som følge af usikkerhed og aftagende vækst på danske eksportmarkeder. Særligt Storbritanniens politiske usikkerhed og handelskrigen mellem USA og Kina bidrager til den høje usikkerhed, som dæmper privatforbruget og virksomheders investeringslyst. 

17. oktober 2019
EU’s og Storbritanniens forhandlere bliver enige om en skilsmisseaftale. Alle medlemslandenes regeringsledere bekræfter, at de bakker op om aftalen, men både Labour, Nigel Farages Brexit-parti og det nordirske DUP har på forhånd erklæret, at de ikke kan støtte aftaleteksten. Den nye aftale fjerner det såkaldte irske backstop, som har mødt stor modstand i Storbritannien. I stedet indebærer aftalen, at Nordirland vil forlade EU's toldunion sammen med resten af Storbritannien, efter den britiske overgangsperiode slutter i udgangen af 2020. Dermed vil nordirerne kunne deltage i de frihandelsaftaler, som briterne vil forhandle derefter. Men landet skal fortsat følge EU’s toldregler samt de regler for det indre marked, der angår varer. Det betyder, at varer, der kommer fra den britiske ø til Nordirland, skal tjekkes i de nordirske havne, før de kan komme ind i landet. Underhuset skal efter planen stemme om skilsmisseaftalen lørdag d. 19. oktober - en dag der af britiske medier omtales som "Super Saturday". 

19. oktober 2019
Et flertal i det britiske underhus har stemt for et ændringsforslag, der stadfæster, at Underhuset først vil tage stilling til Boris Johnsons nye Brexit-aftale, når al den lovgivning, som aftalen indebærer, er blevet vedtaget. Det betyder, at den britiske premierminister er nødt til at bede EU om udskydelse som følge af, at fristen for en vedtaget aftale - d. 19. oktober - nu er overskredet. Boris Johnson slår dog over for det britiske parlament fast, at han ikke vil samarbejde med EU om en udskydelse, og at han i næste uge vil fremlægge den lovgivning, der ifølge ham skal til for at få vedtaget Brexit-aftalen og føre Storbritannien ud af EU 31. oktober.

19. oktober 2019
Boris Johnson anmoder i et brev til EU-præsident Donald Tusk om udskydelse af Brexit. Han undlader dog at underskrive brevet for at vise sin modvilje. Brevet er vedhæftet yderligere et brev fra briternes repræsentant i EU, sir Tim Barrow, der blot har til formål at bekræfte, at briterne følger protokollen. Kort tid efter sender Boris Johnson et sidste selvstændigt brev, denne gang underskrevet, hvor anmodningen om udskydelse er suppleret med en indirekte opfordring til ikke at godkende anmodningen. Boris Johnsons tre breve og manglende underskrift vækker stor opmærksomhed i britisk politik, hvor mange mener, at manøvren er umoden, ulovlig og kontroversiel og formentlig vil ende i retten.

21. oktober 2019
Formanden for det britiske underhus, John Bercow, afviser en vejledende afstemning om Brexit-aftalen med henvisning til, at Parlamentet allerede har drøftet det helt samme spørgsmål for mindre end 49 timer siden.

23. oktober 2019
Boris Johnson opnår for første gang flertal om Brexit-aftalen i det britiske parlament. Glæden er dog kort, da regeringen efterfølgende nedstemmer regeringens tidsplan, der indebærer, at lovgivningen skal godkendes på blot tre dage for at kunne gennemføre Brexit den 31. oktober som planlagt.

24.  oktober 2019
Boris Johnson meddeler, at han vil give parlamentsmedlemmerne bedre tid til at diskutere hans Brexit-aftale mod at de accepterer et nyvalg til Parlamentet den 12. december. I et brev til lederen af oppositionen, Jeremy Corbyn, lægger Boris Johnson således op til, at Parlamentet vil få frem til 6. november til at gennemgå og ratificere udtrædelsesaftalen, hvis EU godkender udskydelsen af Brexit til den 31. januar 2020. Herefter skal der så afholdes et nyvalg.

28. oktober 2019
EU-Præsident Donald Tusk meddeler, at der er enighed i EU om en såkaldt ”flextension”. Det betyder, at Brexit-datoen bliver forlænget med maximalt tre måneder til den 31. januar 2020 med mulighed for et tidligere britisk exit, hvis udtrædelsesaftalen hurtigt bliver vedtaget.  

29. oktober 2019
Underhuset vedtager med et overvejende flertal Boris Johnsons lovforslag om at udskrive valg til afholdelse 12. december.

, ,

Tema: Brexit

Forrige artikel Regeringen forventer at støtte oliejagten med 20 milliarder Regeringen forventer at støtte oliejagten med 20 milliarder Næste artikel Dagens overblik: Tesfaye svarer på omfattende kritik af nyt lovforslag  Dagens overblik: Tesfaye svarer på omfattende kritik af nyt lovforslag