Læger slår alarm: It-kaos kan give dårligere kræftbehandling

IT-ROD: Bekymringen over problemer med statens nye landspatientregister vokser. Manglende overvågning af ventetider og kræftpakker kan give dårligere behandling af patienter, frygter læger og Kræftens Bekæmpelse.

Læger og ledere på de danske sygehuse kan ikke følge med i ventetider og behandlingskvalitet på grund af problemer i kølvandet på stor it-omlægning.
Læger og ledere på de danske sygehuse kan ikke følge med i ventetider og behandlingskvalitet på grund af problemer i kølvandet på stor it-omlægning.Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Chris LehmannOle Nikolaj Møbjerg ToftSigne Løntoft

Problemerne med Landspatientregisteret vokser.

Flere organisationer melder nu, at forsinkelser med registeret kan gå ud over patienterne, da man ikke kan overvåge ventetider og kvaliteten af behandlingen på blandt andet kræftområdet.

"Det føles som at køre bil i meget dårlig sigtbarhed. Det er ikke særlig rart."

Sådan beskriver formand for Lægevidenskabelige Selskaber Henrik Ullum situationen på de danske sygehuse, hvor læger og ledelser i ti måneder ikke har kunnet følge kvaliteten af den behandling, man tilbyder.

Det føles som at køre bil i meget dårlig sigtbarhed. Det er ikke særlig rart.

Henrik Ullum
Formand, Lægevidenskabelige Selskaber

”Hvis vi pludselig, når vi engang får data, kan se, at der har været store problemer på et bestemt område, betyder forsinkelsen, at patienterne har oplevet komplikationer, de ikke behøvede,” fortsætter han.

I Kræftens Bekæmpelse ser man på sagen med stigende bekymring:

"Vi er bekymrede over, at vi ikke kan følge med, især i kræftpakkerne og overholdelsen af ventetider. For vores rolle er jo ofte at være vagthund og råbe op, hvis det begynder at halte. Det har vi ikke mulighed for lige nu," siger direktør Jesper Fisker. 

Kræftlæger: En helt umulig situation
Det manglende overblik skyldes massive problemer med en ny version af Landspatientregisteret, LPR3. Sygehusene overgik til det nye register i de første måneder af 2019, og siden marts har registeret ikke fungeret. Det skyldes blandt andet mange fejl i indberetningerne fra nogle regioner.

Det fik i slutningen af november kræftlæger fra Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG) til at råbe vagt i gevær.

I et brev til Sundhedsdatastyrelsens direktør, Lisbeth Nielsen, kalder DMCG-formand Michael Borre den aktuelle tilstand "stærkt bekymrende" og "en helt umulig situation".

Styrelsen har meddelt, at de forventer igen at kunne levere data fra Landspatientregisteret i 2. kvartal 2020.

"Det er langt ude i fremtiden, og deadline er jo skubbet før," siger Michael Borre.

Hos Sundhedsdatastyrelsen erkender man, at de manglende dataleverancer har konsekvenser:

"Det er dybt beklageligt, at det rigtig gode kvalitetsarbejde, som bygger på månedsrapporter til de enkelte afdelinger, er sat på pause. Vi kan ikke løbe fra, at det er problematisk," siger direktør Lisbeth Nielsen, men understreger samtidig, at en periode uden valide data er en nødvendig konsekvens af moderniseringen af Landspatientregisteret.

Læs hele artiklen på Altinget Sundhed. Her kan du læse flere kommentarer og eksempler på, hvad sygehusene bruger data fra Landspatientregisteret til.

Dokumentation

Sagen kort
Landspatientregisteret er midt i en stor modernisering, og undervejs er der tilstødt tekniske problemer. 

Det betyder, at Sundhedsdatastyrelsen, der står for Landspatientregisteret, ikke har kunnet levere data fra registeret siden marts.

Data fra registeret bruges blandt andet til at holde øje med kvaliteten i sundhedsvæsenet, så man kan gribe ind, hvis et sygehus eller en region halter bagefter i forhold til andre steder i landet - for eksempel hvis ventetiden er for lang, eller hvis færre patienter overlever en bestemt operation.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henrik Ullum

Adm. direktør, Statens Serum Institut, professor
cand.med. (Københavns Uni. 1994), ph.d. (Københavns Uni. 1998)

Jesper Fisker

Adm. direktør, Kræftens Bekæmpelse, formand, Life Fonden, næstformand, Danske Professionshøjskoler
Cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1987), ph.d. i offentlig forvaltning (Københavns Uni.)

Lisbeth Nielsen

Medlem, Dataetisk Råd
cand.scient.adm. (Roskilde Uni. 1998)

0:000:00