Mange ældre skifter til private, når de har prøvet kommunens hjemmehjælp

FRIT VALG: Mere end hver tredje ældre vælger privat hjemmehjælp. Mange fravælger kommunen over tid, viser ny analyse. Regeringen forholder sig dog skeptisk til de private leverandører.

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Søren Elkrog Friis

Flere ældre skifter over tid den kommunale hjemmehjælp ud med et privat alternativ. Det konkluderer Dansk Industri på baggrund af en ny analyse.

Fakta
Frit valg
  • Det frie valg i ældreplejen blev indført i 2003 af VK-regeringen og DF. Socialdemokratiet stemte også for.
  • Hensigten er at give ældre mere indflydelse på hjemmehjælpen ved at indføre frit valg af leverandør af hjemmepleje og at styrke kvaliteten af hjemmeplejen ved at indføre en adgang for konkurrerende privat virksomhed til at levere hjælpen.
  • Sigtet med loven var desuden at indskærpe kommunernes ansvar over for de borgere, der benytter sig af hjemmeplejen, og at styrke de ældres retssikkerhed ved aflysning.

Når de ældre første gang visiteres til hjemmehjælp, vælger omkring 20 procent en privat leverandør. Men ser man på den samlede andel af borgere, som modtager privat hjemmehjælp, ligger tallet i 2018 på næsten 36 procent.

"Vi kan med glæde konstatere, at mange ældre bruger deres frie valg til at vælge privat hjemmehjælp, og at mange også vælger de private til over tid," siger branchedirektør for DI Service, Jakob Scharff.

Det frie valg under politisk pres
I 2010 benyttede 31,4 procent sig af muligheden for at vælge privat hjemmehjælp, så frem til 2018 er der tale om en lille stigning på 4,2 procent, viser DI-analysen, som er baseret på tal fra Danmarks Statistik.

Det er jo en katastrofe, hvis man vil forringe ældres muligheder for at vælge frit. Mette Frederiksens åbningstale bør give anledning til dybe, dybe panderynker hos alle os, som sådan set er glade for at frie valg.

Jane Heitmann
Ældreordfører, Venstre

Men regeringen har en erklæret ambition om at komme bureaukrati i ældreplejen til livs. Og Mette Frederiksen (S) har for nylig sat spørgsmålstegn ved, om det frie valg udgør en del af problemet. 

"Spørgsmålet er, om en del af minuttyranniet i ældreplejen er opstået på grund af inddragelse af private aktører og frit valg," sagde statsministeren i sin åbningstale i oktober.

Venstre bekymret for frit valg
I Venstre giver statsministerens bemærkning anledning til bekymring.

"Det er jo en katastrofe, hvis man vil forringe ældres muligheder for at vælge frit. Mette Frederiksens åbningstale bør give anledning til dybe, dybe panderynker hos alle os, som sådan set er glade for at frie valg. Men også hos de ældre selv," siger ældreordfører Jane Heitmann.

I SF forholder man sig mere skeptisk til det frie valg.

"Jeg ved godt, at både Dansk Industri og Dansk Erhverv er meget optaget af at have det her marked. Men der er rigtig, rigtig mange penge bundet i den styringsmodel, der organiserer det frie valg. De penge ville jeg gerne frigøre og bruge til flere hjælpertimer," siger ældreordfører Kirsten Normann Andersen.

Heunicke: Dårlig økonomi må ikke underminere kvalitet
Altinget har forgæves forsøgt at træffe sundheds-og Ældreminister Magnus Heunicke (S) til et interview. Ministeren skriver dog i en mail til Altinget, at regeringen er optaget af, at kvaliteten i ældreplejen ikke bliver undermineret af dårlig økonomi og overbureaukratiske krav, og at det ikke er vigtigt, hvor personalet er ansat.

Kommunernes Landsforening har ikke ønsket at kommentere analysen fra DI.

Læs mere på Altinget Ældre, hvor du kan læse uddybende kommentarer fra politikerne, Ældre Sagen, Danske Ældreråd m.fl.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jakob Scharff

Branchedirektør, DI Service og Offentlig-Privat Samspil
cand.scient.adm. (RUC 2000)

Jane Heitmann

Formand, Krifa og Sclerosehospitalerne, fhv. MF (V)
cand.mag. i dansk

0:000:00