Besparelser på DSB nærmer sig en milliard årligt

FIK DU LÆST: Statens årlige tilskud til DSB er reduceret med over 700 millioner kroner, siden den tidligere SR-regering lagde grunden for statsbanernes økonomi frem til 2024. Forude venter et usikkert årti. Læs eller genlæs artiklen. 

Denne artikel blev bragt første gang den 10. oktober 2019 på Altinget Transport. 

’Fremtidens tog’ hedder overskriften på den storstilede investeringsoffensiv, DSB står over for de kommende år.

Jernbanens efterhånden godt slidte dieseltog skal skiftes ud med nye elektriske modeller, i takt med at banestrækningerne bliver elektrificeret.

Der skal spenderes op mod 20 milliarder kroner frem mod midten af 2020’erne, og sidenhen venter udskiftningen af S-togene til en type, der formentlig ikke er følsom over for strejker blandt togførere.

Samtidig skal den store ombygning af banenettet med togfondsprojekter, elektrificering og udrulningen af det nye signalprogram gøres færdig.

Alt sammen forudsætninger for, at fremtidens tog bliver hurtigere, grønnere og billigere i drift, end det er tilfældet i dag.

Men inden det kommer dertil, henstår der en årrække, hvor den i forvejen besværede drift bliver yderligere forstyrret af omfattende sporarbejde, med risiko for at stadig flere vil vælge toget fra i den nærmeste fremtid.

Blå besparelser kører videre
Alene frem til 2025 skal DSB klare den pålagte opgave med en bevilling, der blevet beskåret med over 700 millioner kroner årligt i forhold til, hvad der oprindeligt blev fastlagt med den 10-årskontrakt, som den daværende SR-regering indgik med DSB i 2014.

I 2023 nærmer beløbet sig 900 millioner kroner, fremgår det af regeringens finanslovsforslag.

Statens kontraktbetaling til DSB

 (Mio. kr. i 2020-pl*) 2020 2021 2022 2023
Betaling ift. kontrakt fra 2014
4433,0
4398,2
4327,4
4221,5
Betaling FFL20
3744,2
3561,9
3492,6
3382,4
Kilde: Finanslovsforslag for 2020.

* Forventet pris- og lønniveau i 2020.

Omkring tre fjerdedele af reduktionen skyldes besparelser gennemført af den tidligere V-regering og den efterfølgende VLAK-regering. Begge gange under betydelige protester fra Enhedslisten og SF, mens Socialdemokratiet har forholdt sig mere afventende.

Med finanslovsforslaget for 2016 besluttede den tidligere regering at skære 300 millioner kroner af den årlige statslige betaling til DSB.

Og i efteråret 2017 blev betalingen reduceret med yderligere godt 380 millioner kroner, der indgik i VLAK-regeringens aftale om en erhvervs- og iværksætterpakke med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.

De øvrige reduktioner af kontraktbetalingen skyldes mindre justeringer som følge af blandt andet udbuddet af Svendborgbanen og strækningen mellem Vejle og Struer.

Usikkerhed om udbytte
Trods reduktionen af kontraktbetalingen har DSB's ledelse fortsat en ambition om at kunne nedbringe gælden yderligere, inden der igen skal optages ny gæld til indkøb af de nye tog.

Siden 2011 er det lykkedes DSB at bringe den samlede rentebærende gæld til det laveste niveau siden årtusindeskiftet, og samtidig har det været muligt at udbetale udbytte til staten i tre ud af de fire forudgående år.

Regeringens finanslovsforslag indeholder en teknisk fremskrivning af DSB's udbyttebetaling baseret på de 120 millioner kroner, der blev udbetalt for 2018. Realismen i den forudsætning kan dog blive udfordret allerede i år, hvor resultatet i DSB’s halvårsrapport lander tæt på 0.

DSB's økonomi er ikke en prioritet for hverken regeringen eller dens støttepartier ved de aktuelle finanslovsforhandlinger. Men spørgsmålet er, om partierne er villige til at lade status quo fortsætte, indtil en ny kontrakt skal forhandles på plads mellem DSB og – måske, måske ikke – en ny regering i 2024?

Serviceeftersyn uden blik for økonomi
Transportminister Benny Engelbrecht (S) har netop iværksat et ’serviceeftersyn’ af jernbanen, som skal danne grundlag for prioriteringen af fremtidige investeringer.

Herunder formentlig ikke mindst i regi af togfonden, hvor den oprindelige udrulningsplan er kraftigt udfordret af Banedanmarks forsinkelser på signalprogrammet og elektrificeringen.

Formålet med serviceeftersynet er at ”tilvejebringe et samlet og opdateret overblik og en samlet plan for de mange igangværende projekter og gennemførelsen af den forudsatte togtrafik.”

Med transportminister Benny Engelbrechts egne ord skal fokus være på:

”Hvordan vi kommer igennem den kæmpe omstilling til fremtidens jernbane på en måde, der sætter passagererne i fokus og sikrer det bedst mulige togprodukt til danskerne.”

Der fremgår imidlertid ikke noget om de konkrete økonomiske rammer for DSB's virke af oplægget til serviceeftersynet.

Så indtil videre kan DSB dårligt antage andet, end at den årlige bevilling fra staten fortsat vil falde som beregnet. Og det samtidig med at der skal tages de næste afgørende skridt på den stadig lange rejse mod fremtidens tog.

Forrige artikel Husker du årtiets største øjeblikke? Altinget siger farvel til tierne Husker du årtiets største øjeblikke? Altinget siger farvel til tierne Næste artikel Ghettoer, ulighed og geografisk polarisering: Det siger 10’ernes boligudvikling om Danmark Ghettoer, ulighed og geografisk polarisering: Det siger 10’ernes boligudvikling om Danmark
Politikere undrer sig over hul i pandemiberedskab: Jeg er dybt overrasket

Politikere undrer sig over hul i pandemiberedskab: Jeg er dybt overrasket

MANGEL: Danmark havde ikke på forhånd et samlet overblik over universiteters og virksomheders kapacitet til sygdomstest ved pandemier. Og myndighederne havde heller ikke en plan klar for at bruge den. Jeg er dybt overrasket, siger Radikales sundhedsordfører, der er blevet orienteret i sidste uge. Også hos V undrer man sig.