Dan Jørgensen om centralt klimatiltag: Vi kender ikke effekten
KLIMAEFFEKT: Danmark har sandsynligvis tillagt udtag af landbrugets lavbundsjorde for stor klimaeffekt. Derfor er der sat fuldt tryk på for at få mere retvisende tal, siger klimaminister Dan Jørgensen (S).
Morten Øyen
RedaktørMed den seneste finanslov satte politikerne et milliardbeløb af til at tage lavtliggende landbrugsjord ud af produktion. Men måske er dette virkemiddel ikke det klimamirakel, mange havde håbet, erkender klimaministeren.
Som Altinget har beskrevet rejser ny viden nemlig spørgsmål ved klimaeffekten af udtag af lavbundsjord, og det bekræftes nu af klimaminister Dan Jørgensen.
”Der er lige nu usikkerhed om tallene, vi bruger til at beregne udtagningerne fra landbrugsjorde. Vi er i fuld gang med at undersøge, om den såkaldte emissionsfaktor, Danmark bruger til at udregne udledningerne fra landbrugsjorde, er for høj,” skriver Dan Jørgensen i et svar til Altinget, hvor han tilføjer:
”Det tager tid at finde den mest retvisende faktor. Det er ikke bare tal, som vi kan finde ved en skrivebordsøvelse. Tallet afhænger af fysiske forhold, som kulstofindhold, og hvor våd jorden er på meget store arealer. Derfor sætter vi fuld tryk på analysearbejdet.”
Det tager tid at finde den mest retvisende faktor. Det er ikke bare tal, som vi kan finde ved en skrivebordsøvelse.
Dan Jørgensen (S)
Klimaminsiter
Ny analyse på vej
Regeringen har bedt Aarhus Universitet om i år at lave en ”videnssyntese om lavbundsjorde” for at få et mere retvisende billede af de danske lavbundsjorde og deres klimaeffekt. I foråret ventes udtag af landbrugsjord igen at blive et stort politisk tema, når regeringens såkaldte klimahandlingsplan skal på plads.
”Vi er allerede i gang med at sikre det bedst mulige grundlag for at beregne landbrugets udledninger. Vi ser frem til at se resultaterne fra den kommende analyse,” skriver Dan Jørgensen til Altinget.
Læs om baggrunden for sagen i den fulde artikel på Altinget Energi og Klima.
FÅ OVERBLIK OVER SAGENS FORLØB
Kendskab til arealfejl
En fejl hos Aarhus Universitet betyder, at Danmark siden 2011 markant har undervurderet antallet af de klimabelastende lavbundsjorde.
Folketinget får først kendskab til fejlen i midten af november måned sidste år, da Radikales fødevareordfører, Zenia Stampe, oplyser om det på sin Facebook. Men i december måned kan Altinget fortælle, at fødevareminister Mogens Jensen (S) siden august 2019 har været bevidst om fejlen i opgørelsen.
Og at ministeren i oktober bliver orienteret om, at Aarhus Universitet vurderer, at arealfejlen medfører en øget udledning på 1,6 millioner ton drivhusgasser.
Tvivl om klimaeffekt
Ligeledes i december måned bringer Altinget en artikel om, at der ikke bare er usikkerhed om arealets omfang, men også om hvor klimabelastende lavbundsjordene overhovedet er. Det skyldes, at Danmark formentlig har anvendt en forkert emissionsfaktor, der er et udtryk for forventningerne til udledninger fra klimabelastende lavbundsjord.
I en redegørelse konkluderer embedsmænd i Landbrugsstyrelsen, at det derfor er usikkert, hvor stor en drivhusgasreduktion man kan forventes at få for pengene ved at udtage lavbundsjordene. Helt konkret frygter de "en betydelig risiko for fejlprioritering af midler".
I finanslovsaftalen for 2020 afsætter aftalepartierne to milliarder kroner over de næste ti år til udtagning af lavbundsjorde.
Sværere at nå klimamål
I januar 2020 kan Altinget så fortælle, at det kan vise sig både sværere og dyrere for Danmark at nå EU’s klimamål. Det skyldes, at den nye viden om udledningerne fra lavbundsjorden kan betyde, at Danmark har udsigt til at bruge færre af de såkaldte LULUCF-kreditter i klimaindsatsen frem mod 2030. Det viser notater fra regeringens embedsmænd fra oktober måned.
LULUCF-kreditter er en form for klimarabat til klimaindsatsen i den ikke-kvotebelagte sektor såsom transport, landbrug og boliger. Dermed kan disse sektorer blive nødt til at levere mere, når der skal skæres i klimagasserne i forbindelse med klimaforhandlingerne.
Samtidigt advarer embedsværket om, at den nuværende danske emissionsfaktor risikerer at blive underkendt af FN og EU.