Flertal støtter prisloft på studieture – men ikke nødvendigvis på 3.000 kroner

LOFT: Et flertal vil have loft over egenbetalingen til studieture på ungdomsuddannelserne – men vil ikke lægge sig fast på regeringens grænse på 3.000 kroner.

”Jeg hører ministerens udmelding som et oplæg til diskussion," siger Jens Henrik Thulesen Dahl (DF).
”Jeg hører ministerens udmelding som et oplæg til diskussion," siger Jens Henrik Thulesen Dahl (DF).Foto: Erik Refner/Ritzau Scanpix
Tyson W. Lyall

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) får noget at forhandle hjem, når hun snart indkalder til forhandlinger om et prisloft på studieture.

Trods opbakning fra SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti, som udgør et flertal med regeringen, så er der et stykke vej til en endelig aftale.

For selv om de støtter regeringens intentioner, vil uddannelsesordførerne ikke lægge sig fast på en beløbsgrænse.

”Jeg hører ministerens udmelding som et oplæg til diskussion. Men vi bakker op om diskussionen. Det er væsentligt, at alle kan være med. Vi må ikke ekskludere nogen på baggrund af økonomi,” siger Jens Henrik Thulesen Dahl (DF).

”Jeg anerkender, at der er grænser for, hvor langt ud i verden man kommer for 3.000 kroner. Men de 15.000-20.000 kroner, vi har set nogle steder, kan ikke lade sig gøre for alle forældre og unge,” tilføjer han.

Røde partier er positive
SF og Enhedslisten giver begge udtryk for, at et loft på 3.000 kroner ikke er helt skævt. Men det skal diskuteres nærmere.

”3.000 kroner er også mange penge for en gymnasieelev. De fleste får først SU i 3.g, så det kræver en hel del at spare op til det med et ungejob,” siger Astrid Carøe (SF).

Hun vil nu lytte til institutionerne og eleverne, før hun lægger sig fast på et beløb eller en model for brugerbetaling.

En mulighed kunne nemlig være, siger SF’eren, at sætte et maksbeløb for hele uddannelsen – og ikke blot den enkelte studietur.

Nej fra VKR
Ifølge Danske Gymnasier har ni ud af ti gymnasier allerede sat grænser for egenbetaling på studieture.

Foreningen har lavet en helt ny spørgeskemaundersøgelse, der viser, at halvdelen af de gymnasier, der har et prisloft, har sat et loft på 4.000 kroner.

Pernille Rosenkrantz-Theil forventes at indkalde Folketingets partier til forhandlinger i løbet af kort tid. Men Venstre, Konservative og Radikale takker på forhånd nej til at gå med på regeringens forslag.

Læs, hvorfor i den fulde artikel på Altinget Uddannelse.

Dokumentation

Det vil regeringen:

Børne- og undervisningsministeren vil indkalde Folketingets partier til forhandlinger med henblik på at indføre et prisloft over deltagerbetalingen til studieture på ungdomsuddannelserne, så de højest må koste 400 kroner om dagen og samlet ikke overstige 3.000 kroner.

Samtidig vil ministeren gøre studieturene obligatoriske, og turene skal betragtes som en del af undervisningen. Ministeren vil forud for forhandlingerne undersøge, hvordan det håndteres, hvis elever ikke har råd til at betale.

Hvis det står til ministeren, kan den samlede udgift til studieturen per elev godt ende med at blive højere end selve deltagerbetalingen, men så skal finansieringen hentes hos institutionen eller andre steder.

Kilde: UVM.dk.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anne Sophie Callesen

Kandidat til Europa-Parlamentet (R), fhv. MF (R)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2015), master i Middle East & Mediterranean studies (King’s College London)

Astrid Carøe

MF (SF)
ba. i statskundskab

Ellen Trane Nørby

Fhv. minister & MF 2007-22 (V), byrådsmedlem, Sønderborg
cand.mag. i kunsthistorie (Københavns Uni. 2005)

0:000:00