Regeringen vil lave "historisk" omlægning af udligning uden fagligt grundlag

HOVEDSTAD: Regeringen vil afskaffe den mere end 80 år gamle hovedstadsudligning, men kan ikke fremlægge faglige analyser, der underbygger behovet. "Fejlskud" og "ulogisk", lyder det fra vrede borgmestre.

Regeringen vil afskaffe hovedstadsudligningen, som bygger på 80 års tradition med at se hovedstadsområdet som ét samlet arbejdsmarked.
Regeringen vil afskaffe hovedstadsudligningen, som bygger på 80 års tradition med at se hovedstadsområdet som ét samlet arbejdsmarked.Foto: Andreas Beck/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Det er mere politiske end faglige argumenter, der ligger bag regeringens opgør med en særlig del af udligningen mellem landets kommuner. I hvert fald kan social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) ikke fremlægge faglige analyser, der understøtter forslaget om at afskaffe den særlige hovedstadsudligning.

Ordningen betyder i dag, at mere end tre milliarder kroner bliver omfordelt mellem kommuner i hovedstadsområdet uafhængig af resten af landets kommuner. Pengene går fra 14 primært nordsjællandske kommuner til 20 andre kommuner i hovedstadsområdet.

Og det kommer bag på flere borgmestre, at regeringen nu helt vil afskaffe hovedstadsudligningen. 

"Det er ikke nødvendigt, og der er ikke nogen fagligt solide argumenter for at gøre det," siger Frederikssund-borgmester, John Schmidt Andersen (V), som kalder det en "historisk ændring" at nedlægge ordningen.

Han peger på, at scenariet hverken blev belyst eller foreslået i den seneste rapport om udligningsordningen fra Indenrigsministeriet.

Frederikssund står til samlet at miste 45 millioner kroner, hvis hele regeringens udspil bliver til virkelighed.

Også Albertslunds borgmester, Steen Christiansen (S), og Høje Taastrup-borgmester Michael Ziegler (K) efterspørger fagligt belæg for at afskaffe ordningen.

Rapport belyser ikke afskaffelse
Altinget har bedt Social- og Indenrigsministeriet om at oplyse, hvilke faglige analyser eller lignende der understøtter, at hovedstadsudligningen bør afskaffes. 

Ministeriet peger på en baggrundsrapport fra 2018.

Men det er meget begrænset, hvad dén rapport kan bruges til i denne sammenhæng, mener medforfatter til rapporten, Niels Jørgen Mau Pedersen:

"Det var en forholdsvis begrænset behandling, der primært redegør for hovedstadsudligningens formål og baggrund, og som ikke omtaler en mulig afskaffelse af ordningen," siger den tidligere afdelingschef i Indenrigsministeriet, som i dag er projektchef ved Vive.

Regeringen vil erstatte hovedstadsudligningen med en pulje på 400 millioner kroner. Den omfordeler derfor langt mindre mellem hovedstadskommunerne end den nuværende ordning.

Krag: Hovedstadsudligning står i vejen for større omfordeling
Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) forklarer i en mail til Altinget, at regeringen ser behov for at nedlægge den gamle ordning for at kunne øge udligningen fra hovedstadsområdet til resten af landet.

"Tiden er løbet fra den opdeling af Danmark, hvor der gælder forskellige grundregler for udligning på tværs af landet. Derfor vil regeringen afskaffe hovedstadsudligningen, sådan som en lang række kommuner og borgmestre har efterspurgt. Det gør det også muligt at øge omfordelingen fra velstillede kommuner i blandt andet Nordsjælland til resten af landet," skriver ministeren i mailen.

Få flere argumenter fra kommuner og minister i den fulde artikel på Altinget Kommunal, hvor du også får mere at vide om den nye pulje, regeringen foreslår.

Dokumentation

Hovedstadsudligningen

Hovedstadsudligningsordningen består af en udligning mellem de 34 kommuner i hovedstadsområdet.

Der er tale om en ren mellemkommunal udligningsordning, hvor 14 af kommunerne bidrager med samlet tre milliarder kroner i 2020, som fordeles til de øvrige 20 kommuner.

Allerede fra 1910 og frem mod 1930'erne indtog de daværende centrale  hovedstadskommuner – Københavns, Frederiksberg og Gentofte Kommuner – en særstilling mht. finansiering, fordi disse kommuner opkrævede en progressiv kommunal indkomstskat fastlagt efter en statslig profil.

I 1937 blev der indført en særlig hovedstadsudligning alene mellem de tre  kommuner. Dette skete samtidig med, at der på landsplan blev oprettet et såkaldt Mellemkommunalt Refusionsforbund, som blev en forløber for en egentlig landsudligning.

Hovedstadsudligningen mellem de tre hovedstadskommuner kom til at gælde frem til1973. Den blev herefter afløst af en hovedstadsudligning omtrent omfattende det hovedstadsområde, som også gælder i dag.

Siden kommunalreformen i 2007 har hovedstadsudligningen dækket 34 kommuner i hovedstadsområdet.

Hovedstadsudligningen ses traditionelt som et instrument til at sikre, at der ikke opstår for store forskelle i et samlet arbejdsmarkedsområde, hvor pendlingen er stor, og hvor der er betydelige forskelle mellem kommunerne med hensyn til lokalisering af arbejdspladser, bopæl, handelsmønstre m.m.

Kilde: Egne beregninget samt finansieringsudvalgets rapport 'Analyse af regionale elementer i udligningen' februar 2018


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Astrid Krag

MF (S), fhv. social- og ældreminister
student (Tørring Amtsgymnasium. 2001)

John Schmidt Andersen

Fhv. borgmester (V), Frederikssund Kommune
student

Michael Ziegler

Borgmester (K), Høje Taastrup Kommune, næstformand, Konservative, formand, KL’s Løn- og Personaleudvalg
cand.polyt. (DTH 1992)

0:000:00