For coronakrisens altmuligmænd er indholdet af krisen underordnet. Processerne er velkendte

"Hele min karriere har været rettet mod, at jeg skal kunne håndtere lige præcis den her situation. Indholdet i krisen er mindre relevant. Processerne, vi bruger, vil være de samme," siger Dennis Virkelyst, leder af Forsvarsministeriets corona-taskforce.

I den bastante bygning på hjørnet af Holmens Kanal og Holbergsgade i København er mængden af mennesker, som mange andre steder i Danmark, mindre end normalt. Der er stille, og umiddelbart virker al aktivitet som værende på et minimum. Men det gælder ikke på fjerde sal.

I Forsvarsministeriets departement er der oprettet en såkaldt taskforce. En ti-personers krisehåndteringsenhed, der koordinerer ministeriets samlede indsats i forhold til corona på Forsvarsministeriets område.

Gruppen består af medarbejdere fra områder som beredskab, sikkerhedspolitik, operationer, HR, kommunikation og økonomi og sørger for, at der bliver leveret den nødvendige støtte til alt fra egne organisationer til Sundhedsministeriet, Justitsministeriet og Udenrigsministeriet.

Efter at have lagt ID i pant hos den uniformerede vagt går vejen gennem mennesketomme gange og storrumskontorer. Der skal forceres et væld af aflåste døre, trapper og snørklede gange for at komme til denne øverste krog.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) har taget kage med, da hun onsdag kommer forbi kontoret for at høre, hvordan situationen er hos taskforcen. Alle står i behørig afstand med hver sit stykke kage. Der står 'TAK' med store, lyserøde bogstaver på kagen.

Vi trykker på knappen
Lederen af taskforcen, kaptajnløjtnant Dennis Virkelyst, er til hverdag teamleder for nationale operationer i Forsvarsministeriet. Han har lyserød skjorte på og et gråt slips og lader til at tage situationen med en fattet ro.

Inden hans gruppe blev en egentlig taskforce, bestod arbejdet i at hente danskere hjem fra Kina i samarbejde med Udenrigsministeriet.

"Det er Udenrigsministeriets opgave at sørge for repatriering fra udlandet, og det skete i samarbejde med en lang række EU-lande. I den sammenhæng støttede vi op, fordi Forsvaret har kapacitet til at chartre civile fly," fortæller Dennis Virkelyst.

Som situationen udviklede sig i Europa og herhjemme, blev både bredden i arbejdsopgaverne og antallet af medarbejdere i taskforcen udvidet.

"Da det eskalerer, og vi kan se, at der er folk, der skal hentes hjem fra Italien, der trykker vi på knappen. Det bliver en mission, hvor der er brug for mere end bare hjemtagning. Det begynder også at påvirke nationalt. Der nedsætter vi taskforcen," siger Dennis Virkelyst.

Overflod af information
Taskforcens opgave i coronakrisen er at tage imod anmodninger om støtte, få konkretiseret opgaven og finde de rette til at løse den.

Corona-taskforcen organiserer alt fra samarbejde med andre ministerier til de folk fra Beredskabsstyrelsen, der sidder hos den nationale corona-hotline og Hjemmeværnet, der hjælper til med sikkerheden på landets genbrugspladser. Coronakrisens altmuligmænd, som Trine Bramsen kalder dem.

"Vores opgave er at tage en anmodning om støtte og sende den ud til de rigtige myndigheder, så ressourcerne bliver brugt mest optimalt og bedst muligt," siger Dennis Virkelyst.

Med så forskelligartede opgaver i alle dele af samfundet, er informationsmængden stor. Både ind og ud af kontoret. Derfor var det nødvendigt at nedsætte en gruppe som denne.

Taskforcens opgave med at organisere og koordinere mellem mange forskellige enheder sætter medarbejdernes evne til at håndtere information på prøve.

Dennis Virkelyst forklarer, at hvis folk oppefra kræver information og skubber nedad samtidig med, at der kommer informationer nedefra, risikerer man at blive mast og forhindres i at reagere på informationsmængden.

"Jeg ville gerne fra starten have grebet bedre an, hvordan vi skulle håndtere informationen i vores gruppe. Det er mit vigtigste læringspunkt. Vi skal have processer for det fra starten," siger Dennis Virkelyst.

Taskforcen er som nogle af de få samlet i et kontor i Forsvarsministeriets departement. Foto: Simon Engell Kjøller.

Krudt, kugler og krisestyring
Et ord, der er kommet på alles læber de seneste uger, er værnemidler. Masker og handsker, som blandt andre sundhedspersonalet har brug for, når de skal beskytte sig selv og begrænse smittefaren i mødet med patienter.

For at imødekomme den stigende efterspørgsel er Forsvarsministeriets indkøbere lånt ud til Region Hovedstaden, fortæller Dennis Virkelyst.

"De manglede folk i regionerne til at håndtere indkøb af værnemidler. Det er vigtigt, at de får handlet ind, og vi skal ikke bruge krudt og kugler i øjeblikket alligevel," siger han.

De har også i andre sammenhænge kunnet bidrage med arbejdskraft i form af krisestyringseksperter fra Beredskabsstyrelsen.

Forsvaret har til daglig meget lidt at gøre med for eksempel Sundhedsministeriet, men Dennis Virkelyst fortæller, at de i denne situation har vist sig som en god partner.

"Det har været interessant at se, hvor hurtigt der egentlig bliver trukket nogle linjer på tværs af ministerier, der normalt ikke arbejder sammen. Vi er blevet klogere på, hvordan vi håndterer koordineringen og delingen af information mellem forskellige myndigheder," siger han.

Rustet til krise
Efter ministerens kagebesøg hos taskforcen går den snørklede vej gennem et væld af store trædøre til ministerens kontor. Computeren er tilsluttet en fladskærm for enden af mødebordet. Et videomøde i Det Udenrigspolitiske Nævn venter kort tid efter.

Forsvarsminister Trine Bramsen understreger, at Forsvaret er vant til at navigere i krisesituationer, og at det har været rigtig tydeligt, at de er trænet til det alle steder i organisationen.

"Der er medarbejdere med militær baggrund i hele organisationen. Det kommer til gavn og glæde i sådan en krisetid. Både med hurtig beslutningskompetence, men også at man taler samme sprog i organisationen," siger Trine Bramsen.

Hun ser forsvarsområdets klare fordel i kommandosproget og de klare linjer for, hvordan man kommunikerer i en konflikt. Trine Bramsen mener derfor ikke, at års øvelser har været forgæves.

"Som en i taskforcen sagde: Det er ligesom at være udsendt på mission. Den eneste forskel er, at man kommer hjem og sover i sin egen seng, og bussen kører stadigvæk," fortæller hun.

Dennis Virkelyst er enig med sin øverste chef. Med forbehold for ikke at fornærme nogen i de andre ministerier siger han, at de her i huset uden diskussion er bedre rustet end mange andre qua deres tænkning om krisehåndtering og planlægning op imod kriser.

"I takt med at indvirkningen i det danske samfund er blevet større, har det også påvirket Forsvaret og vores organisationer. Det har vi egentlig været forberedt på hele tiden. Det er sådan, vores beredskabsplaner er skruet sammen. Vi er klar. Det kunne ligeså godt have været en væbnet konflikt i værste fald," siger Dennis Virkelyst.

Hastighed
I krisesituationer er hastighed helt afgørende. Ordet hastighed gentager Trine Bramsen flere gange.

"Den måde, et ministerie er bygget op på, er normalt med nogle meget lange kæder af beslutningsprocesser. Det udfordrer en krise som den her. Derfor har det været vigtigt at have nogle, der kan agere hurtigt," siger Trine Bramsen.

Blandt andet derfor kom taskforcen til verden. Beslutninger skulle tages hurtigt på ét sted.

"Det gør en forskel, at taskforcen sidder sammen i stedet for på hvert sit kontor eller derhjemme. Alt, hvad der kan ekspederes hurtigt, bliver gjort deroppe," siger Trine Bramsen.

Dennis Virkelyst mener heller ikke, at de havde kunnet løfte arbejdsbyrden, hvis ikke de havde fået status som samfundskritisk funktion og dermed ikke skal arbejde hjemmefra.

"Det at sidde sammen gør en forskel, vi er nødt til at sidde fysisk i nærheden af hinanden," siger han og fortsætter:

"Vi har dedikeret nogle medarbejdere, der kan fokusere på opgaveløsningen fuld ud. Det skaber stor vidensdeling og synergi inden for gruppen. Når den også er sammensat på tværs med forskellige kompetencer, gør det gruppen endnu stærkere."

Krisen set bagfra
"Det er svært at sige, at det er kommet bag på mig, men jeg har fået bekræftet nogle forestillinger, jeg har haft, omkring, hvordan krisestyring sker i praksis," siger Dennis Virkelyst til spørgsmålet, om der er noget, der er kommet bag på ham i denne krise.

"Det er rigtig nemt at sidde og tegne et diagram over en organisation, der ser fint og flot ud, men vi ved også godt, at i praksis bliver der kortsluttet nogle linjer på kryds og tværs," siger han.

Ministeren er enig i, at selv om de har øvet og trænet mange ting, vil der altid være en læring bagefter.

Hun fortæller, at hun gør medarbejderne opmærksomme på, at de skal sørge for at evaluere hele vejen igennem, da løbende udfordringer kan blive glemt på den anden side af krisen.

"Min tilgang til det er, at vi er afhængige af, at de ting, som kunne være gjort anderledes, kommer frem i lyset. Derfor kommer jeg heller ikke til at sige, hvem der har begået fejl, men at sige: Hvad kan vi lære?"

Tilbage til arbejdet
Dennis Virkelyst lader til at være en mand, der lever op til sit efternavn. Efter ministerens besøg med takkekage er taskforcen og dens leder tilbage i arbejdet.

Hæve-sænke-bordene står i forskellige niveauer, næsten alle arbejder med to skærme. Der er gang i tastaturerne igen.