Snit af målinger: Dansk Folkeparti får den laveste opbakning i 22 år

RISBJERGSNIT: Der er ikke set mage til Dansk Folkepartis nedtur i målingerne siden 1998. Partiet bliver åndet i nakken af Nye Borgerlige, der nu får næsten samme opbakning af vælgerne.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Emma Qvirin Holst

Få måneder før sit 25-års jubilæum er Dansk Folkeparti næsten slået helt tilbage til start.

Vælgernes tilslutning til Dansk Folkeparti er raslet ned i målingerne, og nu nærmer partiet sig det samme lave niveau, som det oplevede sin spæde start i 90’erne.

Det viser et kvalitetsvejede snit af junis meningsmålinger, som professor Kasper Møller Hansen har lavet for Altinget.

Ifølge snittet vil Dansk Folkeparti få 6,5 procent af stemmerne, hvis der valg i dag.

Man skal helt tilbage til august i 1998 for at finde en lavere opbakning i snittet af målinger, der dengang blev lavet af professor Søren Risbjerg Thomsen. Dengang stod partiet til 6,4 procent.

Nye Borgerlige haler ind
Dansk Folkeparti store nedtur forværres af, at partiet bliver indhentet af Nye Borgerlige.

Nye Borgerlige står til at få 5,5 procent af stemmerne, og det betyder, at der er blot et enkelt procentpoints forskel på de to partier.

Det er opsigtsvækkende tal, mener Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.

”Det er ret vildt, at Nye Borgerlige nu er næsten lige så store som Dansk Folkeparti. Hvis nogen havde påstået det for et par år siden var de blevet sendt på tvungen orlov. Men Pernille Vermund har gjort det rigtig godt, særlig det seneste halve år,” siger han.

Nye Borgerliges partiformand, Pernille Vermund, har haft held med at markere sig i den politiske debat i løbet af partiets første år i Folketinget. Blandt andet har hun sikret sig en del omtale ved at gå fuldtonet ind i kampen for Inger Støjberg, som lige nu bliver undersøgt af Instrukskommissionen.

Hvad skal Dansk Folkeparti gøre for at vinde vælgerne tilbage? Læs Erik Holsteins bud i den fulde artikel på Altinget Christiansborg, hvor du også kan se de nye tal for alle de øvrige partier.

Dokumentation

Risbjergsnittet
Kvalitetsvejet gennemsnit af meningsmålinger fra Kantar Gallup/Berlingske, Epinion/DR & Altinget, YouGov/BT og Voxmeter/Ritzau gennemført i juni måned.

I alt er der 6.015 interview med i opgørelsen (fraregnet 'ved ikke'-svar). Ændringer er beregnet som summen af den absolutte forskel i partiers tilslutning fra det forrige snit divideret med to. Det vil sige, hvor mange procentpoint der skal flyttes for at få det nye snit.

Den statistiske usikkerned er +/- 1,2 procentpoint.

Om snittet
Snittet er et kvalitetsvejet gennemsnit af seneste måneds meningsmålinger. Det vil sige, at der tages højde for, hvor præcist institutterne normalt rammer valgresultatet og deres løbende stabilitet (både internt og eksternt).

Desuden er institutternes målinger standardiseret, så alle partier og "andre" er med i beregningerne. Erfaringsmæssigt er gennemsnittet mere stabilt end de enkelte målinger, samtidig med at det op til valget ligger lige så tæt på det endelige resultat som de bedste meningsmålinger.

Snittet kan citeres som "Professor Kasper Møller Hansen for Altinget".


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Erik Holstein

Politisk kommentator, journalist, Altinget
journalist (DJH 1990)

Kasper Møller Hansen

Professor og valgforsker ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, ansvarlig for Altingets Risbjerg-snit
cand.oecon. (SDU 2000), ph.d, i statskundskab (SDU 2004)

0:000:00