Forsker: Vi må stoppe med udelukkende at se bureaukrati som skurken

FIK DU LÆST: Drop den trøstesløse kamp mod færre regler, nuancer debatten om bureaukrati, og udvid spillepladen for styring, siger forsker Tina Øllgaard Bentzen, der er udkommet med en bog om afbureaukratisering.

Artiklen blev bragt første gang 25. juni

Afbureaukratisering har i adskillige år været en politisk bestseller, men samtidig et politisk smertensbarn.

De seneste fire årtier har regeringer på skift haft afbureaukratisering og reformer med decentralisering, forenkling og deregulering som politiske slagnumre.

Alligevel er ganske lidt sket.

Der hersker stadig en oplevelse af, at der eksisterer en overflod af rigide krav, overflødige processer og meningsløs kontrol. 

I en bog forsøger Tina Øllgaard Bentzen at tage livtag med de mange års frugtesløse opgør med bureaukratiet. Og første step er at nuancere debatten om bureaukrati, fortæller forskeren.

“Vi har en debat, hvor al styring bliver skurken, og hvor afbureaukratisering så hives ind som helten, der skal ind og skovle den onde styring ud. Men vi har en hel palette af muligheder, som vi ikke ser, når vi kun taler om bureaukrati som sort eller hvidt,” siger Tina Øllgaard Bentzen, der i mange år på Roskilde Universitet har forsket i tillid som styringsværktøj i den offentlige sektor.

Ingen modsætning mellem styring og tillid
Hun pointerer, at bureaukratiet på mange måder er rygraden i den offentlige forvaltning, og at meningsfuldt bureaukrati er med til at sikre grundlæggende rettigheder og værdier i demokratiet som ligebehandling.

Samtidigt afliver hun myten om, at styring og kontrol altid står i modsætning til tillid.

“Styring og kontrol kan i den grad understøtte tillid. Vi er et af de lande i verden med rigtig meget styring og regulering, og samtidig er vi et af de lande i verden, der har den allerstørste grad af tillid, så vi skal passe på med at stille det op som en modsætning,” siger hun.

Selv om Tina Øllgaard Bentzen ikke nødvendigvis advokerer for mindre styring, så anerkender hun, at der er styringsproblemer, der blinker lige nu. Styringsformen new public management lovede egentlig at afbureaukratisere, men meget peger på, at det i stedet har skabt et nyt lag af bureaukrati ud over den offentlige sektor.

“Så ved at lave en meget konkurrencebaseret styring har vi blandt andet fået skabt noget tunnelsyn. Vi har fået medarbejderne til at løbe for smalt efter nogle få mål, som faktisk har været demotiverende for medarbejderne, fordi opgaverne er for komplekse til at sætte to streger under med få mål.”

Ikke nødvendigvis færre regler
Tina Øllgaard Bentzens bog 'Samskabt styring' handler da også i høj grad om at hjælpe myndigheder og andre til at afbureaukratisere. Men det skal ikke forstås som afbureaukratisering i klassisk forstand.

“Afbureaukratisering bør ikke kun handle om at fjerne regler. Vi skal udvide spillepladen, så vi får nogle flere handlemuligheder ind, så det bliver en snak om, hvordan vi kan forandre og forankre styring. Vi skal give styringen en ny form.”

Tina Øllgaard Bentzen opererer med begreberne det røde og det grønne bureaukrati, hvor det røde bureaukrati er regulering, som er overdreven, meningsløs og opleves som rigid. Heroverfor opleves det grønne bureaukrati som nyttigt.

Hun mener, at man i den offentlige sektor med fordel kan arbejde ud fra disse begreber, hvor man som metode kan arbejde med det, hun kalder samskabt styring. Det er en proces, hvor alle relevante aktører i en styringskæde samarbejder om at skabe en meningsfuld styring. Og dermed en proces, hvor såvel medarbejdere som ledere og politikere skal inddrages.

“Indtil nu har vi betragtet bureaukrati fra ydersiden, hvor vi har haft fokus på, hvor mange love og regler der er. Jeg mener, at vi overser indersiden af styringen, hvor der er strategier for at gøre den mere grøn og dermed meningsfuld for medarbejdere, borgere og andre,” siger hun.

Afprøvet i praksis
Klassikere inden for forsøg på at afbureaukratisere er at bede kommuner om at sende forslag til regler, der kan fjernes eller at lave en postkasse i en kommune, hvor man kan fremhæve rigide regler. Men ofte fører det begrænset effekt med sig, fordi man anskuer styring helt forskellig, afhængig af hvor man sidder. Der mangler simpelthen dialog mellem systemerne.

“Det bliver simpelthen en for fattig debat, fordi den regel, der virker helt åndssvag ude i frontlinjen, kan en jurist længere oppe i styringskæden jo se som helt nødvendig for ikke at komme i klemme med lovgivningen. Man er nødt til at gøre sig mere umage med at få en dialog op at stå,” siger hun.

Indtil videre har 14-15 kommuner prøvet tilgangen med samskabt styring af i praksis, hvor vægten har været at se på det interne bureaukrati.

Medarbejdere vælger hårdere tilsyn
Som eksempel har Roskilde Kommune arbejdet med deres pædagogiske tilsyn på dagtilbudsområdet, der ikke blev set som værdiskabende.

Et tilsyn kan ikke bare smides ud af vinduet, men kommunerne har ret stor frihed til at indrette tilsynet, forklarer Tina Øllgaard Bentzen. Derfor startede kommunen en proces med samskabt styring, hvor man forsøgte at skrue tilsynet sammen på en ny måde med inddragelse af såvel forældre, medarbejdere og ledere som konsulenter.

“Det lidt sjove i det her forløb er, at de faktisk ender med at udvikle en hårdere kontrol end den, de havde i forvejen. De vælger blandt andet, at det skal være et uanmeldt tilsyn.”

Tina Øllgaard Bentzen lavede en måling før og efter, at det nye tilsyn blev indført.

“Der var en ret markant udvikling. Eftermålingen viser, at medarbejderne synes, at det nye tilsyn gør det lettere for dem at levere kvalitet i deres opgaveløsning, og de synes, det er mere effektivt. De synes simpelthen, at de bruger tiden bedre, og derfor fandt de det også mere motiverende at arbejde med.”

Resultatet ville næppe have været det samme, hvis lederen blot en dag havde meddelt, at der nu skulle indføres uanmeldt tilsyn.

Ny ledelsesrolle
Og det er ikke kun i Roskilde, at processen har haft positiv virkning, fortæller Tina Øllgaard Bentzen.

“Vi er der, hvor man godt kan sige, at det virker. Det kræver noget, og det er bestemt ikke et quickfix, men for mig at se er der et kæmpe potentiale i at arbejde med det her.”

Og det gælder ikke kun i kommunerne, men kan lige såvel fungere i regioner og ministerier. Det afgørende er, om der er opbakning til det hele vejen rundt. Ikke mindst blandt lederne, da processen også forudsætter at arbejde med ledelse på en ny måde.

“Klassisk set hører styringsredskaber jo 100 procent til i et lukket ledelsesrum, så det her kræver ledere, der tør åbne op og dele ud af noget magt for i fællesskab at finde frem til en god løsning.”

Råd til regeringen
Den socialdemokratiske regering med Mette Frederiksen i spidsen har bebudet en nærhedsreform og vil som flere regeringer før den også afbureaukratisere overflødig kontrol, skabe mere autonomi til fagprofessionerne og genopbygge tilliden til de offentligt ansatte.

Hvis Tina Øllgaard Bentzen i den sammenhæng skulle give et enkelt råd, så vender hun tilbage til hele den måde, vi betragter og italesætter styring, regler og kontrol på.

“Jeg er med på, at det som politiker kan være svært at gå ud og kommunikere et budskab om bureaukrati som rød eller grøn, men når man i praksis skal arbejde med reformen, så håber jeg, at man ikke vil bruge al krudtet på den trøstesløse kamp, der hedder at fjerne styring, fordi så overser vi nogle helt vildt vigtige strategier til at gøre styring mere meningsfuld, og hvis du spørger mig, er det egentlig målet med det her.”

Forrige artikel Valgforsker: Alternativets deroute gavner Veganerpartiet Valgforsker: Alternativets deroute gavner Veganerpartiet Næste artikel Dagens overblik: LA-leder forudser, at de borgerlige genvinder magten om 12 år Dagens overblik: LA-leder forudser, at de borgerlige genvinder magten om 12 år
For højt skolefravær koster mindst 200 familier børnechecken

For højt skolefravær koster mindst 200 familier børnechecken

STRAF: I landets fem største kommuner har mere end 200 familier mistet børnechecken, fordi deres børn har haft for meget ulovligt fravær. Aarhus-rådmand kritiserer straffen for at ramme socialt skævt, mens holdningen i København er anderledes positiv.