Forsker hudfletter årtiers hovedløse teknologiforbrug

Artiklen blev bragt første gang 20. februar

Der findes et stort, sort hul, som det offentlige hvert år hælder millioner af kroner ned i.

Det sker i forventningen om, at der en dag vil vælte programmører, ingeniører og kloge hoveder op og strømme ud på arbejdsmarkedet.

Efter flere årtier venter vi stadig i spænding. For ingen ved rigtig, hvad man har fået for pengene.

Jeg tror ikke, det er muligt at lave et fokuseret læringsmiljø, så længe det lever parallelt med shopping, underholdning, porno, gambling osv.

Jesper Balslev

Helt så simpel en fremstilling leverer Jesper Balslev ikke i sin ph.d.-afhandling 'Evidence of a potential'.

Men når han i løbet af et interview på halvanden time giver et indblik i sin forskning, er det indtrykket, han efterlader.

Indtrykket af en dansk uddannelsessektor, som i blinde år efter år bruger store summer på 3D-printere, computere, læringsrobotter, smartboards og portaler som AULA.

Charmeret af "science fiction-forfattere" og tech-giganters løfter om vækst og arbejdspladser kaster vi penge efter enheder og systemer, der ender som tids- og opmærksomhedsrøvere i undervisningsmiljøerne.

"Vi putter en masse børn ind i nogle dyre bygninger med en masse lærere, som vi har brugt millioner på at uddanne, og så er eleverne ikke rigtigt til stede," siger Jesper Balslev og tilføjer:

"Det politiske lag er dårlig til at se de her ting. De associerer alle gevinsterne ved teknologi i industrien med skolen. Det er bare to forskellige felter. Det er fuldstændig vanvittigt at forestille sig, at det skulle øge ens indlæringsevne at se mange YouTube-film."

Science fiction-forfattere og moderne pædagogik
Ifølge Jesper Balslev er digitaliseringsiveren i Danmark blevet hjulpet godt på vej af en aktiv lobbyindustri.

Han fremhæver en rapport, som Google i 2016 fik Boston Consulting Group til at skrive.

I den lyder anbefalingen, at Danmark skal digitalisere meget mere, og at der på den konto ligger 115.000 nye job og venter på os.

Da rapporten i 2016 blev præsenteret i Dansk Industri, sad daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) blandt andet på tilhørerpladserne.

På scenen stod også Singularity University, som Jesper Balslev beskriver som "science fiction-forfattere, der leger konsulenter".

På baggrund af Singularity Universitys input, siger Jesper Balslev, blev regeringen inspireret til at etablere Disruptionrådet.

Teknologiens indtog i uddannelsesverdenen skyldes dog ikke kun charmerende fantaster. Ifølge Jesper Balslev bunder det også i større, samfundsmæssige forandringer.

Han fremhæver 1970'ernes pædagogiske opgør med den autoritære lærer. Ud af det voksede nemlig en meget større tillid til det enkelte barn.

Og her præsenterede computeren sig ifølge Jesper Balslev som det perfekte stykke legetøj.

"Computeren behandler alle ens og giver muligheden for at lære gennem leg. Det passer perfekt ind i vores diskussioner om pædagogik på det tidspunkt."

Effektivisere
Samtidig opstod der en forestilling om, at man kunne effektivisere uddannelse.

Med computerens hjælp kunne man uddanne flere uden at bygge flere skoler og ansætte flere lærere. Tanken var også, at computeren kunne overtage funktioner fra læreren.

Som på mange andre områder blev digitalisering og teknologiske fremskridt også inden for uddannelse fulgt af forventningen om at kunne gøre tingene hurtigere, billigere og bedre.

Men med computeren er der også fulgt en sump af gambling, porno og underholdning. Ting, som ikke understøtter læring.

Det er der brug for at slukke for, mener Jesper Balslev, som indtil videre ikke oplever, at teknologien har frigivet tid og ressourcer til lærerne.

Tværtimod.

"Der findes masser af lærere, som tager ansvar og beder eleverne slukke. Men det er takket være dem. De blev med teknologien lovet, at de ville blive aflastet. Det ville frigive ressourcer til de svageste. I stedet er lærerne blevet påført en ekstra byrde med at skulle være distraktionssheriffer. Det hænger ikke sammen," siger han.

Som at undervise på Bakken
Her har politikerne et ansvar, mener Jesper Balslev,som selv har en fortid som it-iværksætter.

Politikerne kunne eksempelvis stille krav om, at skoler kun skal købe computere, der er dedikeret til læringsunderstøttende formål.

"Man skal selvfølgelig ikke kunne gamble i klasseværelset. Det er ikke derfor, vi køber computere. Der er for meget støj, og det har aldrig været intentionen," siger han.

Uden regulering efterlades lærerne med en ekstremt svær opgave.

"Hvad ville der mon ske, hvis man tog den bedste underviser i hele landet med ud og underviste på Bakken lige ved siden af rutsjebanerne og softicen? Hvor meget ville vedkommende udrette i sådan et miljø? Jeg tror ikke, det er muligt at lave et fokuseret læringsmiljø, så længe det lever parallelt med shopping, underholdning, porno, gambling osv."

"Det, der nævnes i nogle rapporter, er, at den lærerintensive situation, hvor eleven får lærerens opmærksomhed, nærvær og differentierede undervisning, skaber den bedste læring. Det er der ingen computer, der er så god til endnu."

Og netop lærerne kommer ofte under pres, når teknologien træder ind i klasselokalerne.

For det første er det svært for dem at holde sig opdateret på ny teknologi, og for det andet lander aben tit hos dem, når politikernes ambitioner ikke føres ud i livet.

"Skylden for, at de politiske gevinster ikke bliver realiseret, placeres ofte hos lærerne. De beskyldes for at være gammeldags og anti-moderne. Eller også siger man, at lærerne ikke er blevet uddannet godt nok til at anvende teknologierne."

"Problemet er bare, at det kan tage meget lang tid for en lærer at blive dygtig til at beherske en teknologi så godt, at de kan bruge den i undervisningen. Men cyklussen for nye produkter går bare ofte hurtigere. Så man vil strukturelt altid være bagefter. Det må føles enormt frustrerende som lærer. De kan ikke følge med. Hvornår skulle de gøre det? Hvornår skulle de forberede sig?"

Spekulation om potentiale
Jesper Balslev har kaldt sin ph.d.-afhandling for 'Evidence of a potential'.

Titlen henviser til et fænomen, hvor bevis og potentiale smelter sammen, selvom beviser kommer af observationer af noget fra fortiden, mens potentiale handler om fremtiden.

Når Google, Singularity University, Boston Consulting Group eller andre tager fat, har de to ting det med at blive flettet ind i hinanden.

"Når man bygger en bro, så fordeler man nogle risici og forpligtelser. Man sætter nogle målbare mål op. Men det er der ikke inden for digitalisering i den slags rapporter (Google-rapporten, red). Der er nærmest kun spekulation om potentiale," siger han og kommer med et eksempel på, hvor vi har ladet os rive med af et 'evidence of a potential'.

"Vi har i Danmark været meget stolte af at 'ligge forrest' i forhold til World Economic Forums rangering af 'digital readiness'. Men hvad er værdien så af at ligge forrest? Er det noget, som oversættes til de højere læse- eller matematikkompetencer? Nej. Der er sket noget andet. De er svagt faldende."

Det skal politikerne være mere opmærksomme på fremadrettet – selvom de allerede burde være det.

Jesper Balslev har nemlig nærlæst talrige evalueringsrapporter fra Danmark og andre lande helt tilbage fra 1983.

På den baggrund kan han konstatere, at man altid har haft svært ved at finde evidens for, at omgang med computere skulle resultere i stærkere læsekompetencer.

"De samme problemer går igen. Teknologien bliver ikke brugt i det omfang, man havde forestillet sig. Det virker ikke i det omfang, man forestillede sig. Det er svært at implementere, fordi mange ikke kan bruge det i undervisningen."

Skadeligt for nogle
Vi er derfor nødt til at forstå, mener han, at digitalisering i sig selv er "et relativt ligegyldigt emne".

Det har ikke nogen selvstændig effekt på kvaliteten af uddannelse. Snarere tværtimod.

For nogle – særligt børn fra ressourcesvage hjem – kan det have en negativ indvirkning.

"Hvis man ikke har forældre, som motiverer, overvåger eller danner, så vil kombinationen af adgang til fastfood og underholdning på en skærm eksempelvis være skadelig. Det er egentlig meget banalt. Det stærke barn er et, som bliver udfordret. Et barn, der er overladt til det algoritmiske miljø, får kun lige præcis, hvad algoritmen tror, det vil have," siger han.

Med sin erfaring som it-iværksætter vurderer han samtidig, at forudsætningerne i dag er helt skæve i forhold til eksempelvis at skabe dygtige programmører.

"Hvis jeg skulle beskrive den perfekte programmør, så ville det være en, som har matematisk sans, grammatisk og sproglig sans, har evnen til at fordybe sig, har empati og forstår sociale sammenhænge. Det skal være en, som kan se, hvor der kan laves løsninger. Hvis man tager alle de ting, så kan man næsten en til en sige, at det digitale miljø modvirker det i dag," siger han og tilføjer:

"De gode programmører kommer jo ikke ved, at man hele tiden er på computeren. Det er en alkymistisk forestilling om, at hvis man blander børn og bordplader, så får man læringsguld."