Arktisk strategi risikerer at blive kompromisernes kompromis

FIK DU LÆST: Modsatrettede hensyn risikerer at gøre kongerigets nye arktiske strategi vag og uden varig gennemslagskraft.

Analysen blev bragt første gang 17. juni

Hvad der i forvejen så ud til at blive en svær opgave, er nu blevet endnu sværere. Nemlig at få udarbejdet en ny tiårig arktisk strategi, som alle tre rigsdele i det danske kongerige kan se sig selv i.

Som Altinget kunne fortælle, så er det grønlandske landsstyre nemlig slet ikke med på ideen om at opsætte røde linjer for, hvilke lande der kan få lov at investere i rigsfællesskabet. På Færøerne er man også temmelig skeptisk over for på den måde at få lagt bånd på sine økonomiske muligheder.

De røde linjer er en af i alt fem anbefalinger, som en gruppe forskere fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) kom med i en rapport, som Udenrigsministeriet havde bestilt som led i arbejdet med den arktiske strategi for 2021-2030.

Det var den af de fem anbefalinger, som den danske udenrigsminister Jeppe Kofod (S) var mest positiv over for. Han gav overfor Altinget udtryk for optimisme i forhold til at finde fælles fodslag. 

Penge lugter ikke
Med udmeldinger fra Nuuk og Tórshavn ser det imidlertid sort ud for ambitionerne om at trække deciderede røde linjer, som blandt andet skal holde kinesiske investeringer på afstand.

Sat på spidsen så har man især i Nuuk ikke råd til at være kræsen over for, hvilke investorer med, hvilke nationaliteter man lukker ind. Grønland har brug for investeringerne i bestræbelserne på at skabe en mere diversificeret økonomi.

Den grønlandske finansminister har da også ærligt meldt ud, at penge ikke lugter. Derfor lukker grønlænderne øjnene for den uhåndgribelige ulmende stormagtskonflikt mellem USA og Kina, som Grønland hurtigt kan blive en brik i.

Det var netop, hvad Færøerne blev i efteråret 2019, da det offentligt ejede teleselskab var meget langt fremme med at vælge det kinesiske teleselskab Huawei til at levere 5G-udstyr. Efter ambassadør-pres fra begge sider og international medieomtale blev beslutningen skudt til hjørne.

I København har statsminister Mette Frederiksen (S) bebudet, at investeringer i kritisk infrastruktur fremover skal betragtes som et sikkerhedspolitisk anliggende. Om Færøerne vil gå med til, at den tilgang skal gælde hele rigsfællesskabet, bliver den første armlægning i spillet om, hvor stregerne skal trækkes. 

Lette presset på Danmark
Uanset udfaldet, så kommer der inden årsskiftet en rapport med overskriften 'Kongeriget Danmarks arktiske strategi 2021-2030'. Den nuværende strategi udløber nemlig ved årsskiftet og kongeriget kan ikke stå uden strategi for et af de suverænt vigtigste sikkerhedspolitiske emner i årene fremover.

Ikke mindst fordi der også er et militært aspekt på tingene. Især USA har de senere år virkelig fået fart på med hensyn til øget militær tilstedeværelse i Arktis. DIIS-forskerne anbefaler, at rigsfællesskabet gør, hvad vi kan, for at de amerikanske militære investeringer kommer rigsfællesskabet til gode ved proaktivt at gøre os tanker om, hvad USA måtte ønske.

Her kan dog opstå et dilemma. Grønland er naturligvis interesseret i at få så meget ud af USA's ønske om tilstedeværelse i Grønland som muligt. Den dagsorden har Danmark også. Dog kun til en vis grad. Danmark ønsker nemlig også at vise velvillighed over for USA. Det vil nemlig være med til at lette presset på Danmark i Nato-sammenhænge. 

Tager afstand
Det store spørgsmål er, hvor holdbar og brugbar den arktiske strategi bliver. Om det bliver et vigtigt værktøj og pejlemærke i årene fremover. Eller om strategien lider samme skæbne som Taksøe-rapporten. Den kun fire år gamle udenrigspolitiske redegørelse, som de fleste for længst har glemt.

Det er der en stor risiko for, hvis strategien bliver for vag. Kompromisernes kompromis. Med en dansk udenrigsminister, der det første år i embedet ikke just er kommet med markante udmeldinger, er det ikke utænkeligt.

Det er også en risiko, hvis det grønlandske og færøske landsstyre mere eller mindre tager afstand fra strategien, så snart den præsenteres. Hvis det bliver for meget Københavns strategi. 

Forankret hos Kofod
Det bedste, Mette Frederiksens regering kan gøre for at øge chancerne for et brugbart resultat, er at lade arbejdet forankre hos en specifik minister. Her er udenrigsminister Jeppe Kofod det mest naturlige valg. Det er trods alt i hans hus på Asiatisk Plads, at pennen i sidste ende bliver ført.

Rigsfællesskabet sorterer formelt under Frederiksen selv. Hun lagde da også ud med at udvise stor interesse for området. Blandt andet med rejser til Grønland og Færøerne, få måneder efter at hun indtog statsministerkontoret. Men selv endnu inden coronaen gjorde sit indtog, var Frederiksens interesse dalet.

Nu er det slagsmålet om EU's budget, genåbningen af samfundet samt de indenrigspolitiske dagsordener, der optager og kommer til at optage hendes tid. Da det alligevel ikke er muligt at rejse til store dele af resten af verden, så er det oplagt, at Jeppe Kofod lægger sig i selen og gør udarbejdelsen af en solid og levedygtig arktisk strategi til sin hovedprioritet de næste seks måneder.

Forrige artikel Enhedslisten leder efter sin næste Skipper Enhedslisten leder efter sin næste Skipper Næste artikel Analyse: Pompeo-besøg gør sprækkerne i rigsfællesskabet større Analyse: Pompeo-besøg gør sprækkerne i rigsfællesskabet større
For højt skolefravær koster mindst 200 familier børnechecken

For højt skolefravær koster mindst 200 familier børnechecken

STRAF: I landets fem største kommuner har mere end 200 familier mistet børnechecken, fordi deres børn har haft for meget ulovligt fravær. Aarhus-rådmand kritiserer straffen for at ramme socialt skævt, mens holdningen i København er anderledes positiv.