Klimavismand slår fast: "Det har entydigt en positiv klimaeffekt, hvis vi aflyser ny oliejagt"

FIK DU LÆST: Det er ensidigt at udlægge Klimarådets analyse af 8. udbudsrunde som kun at fokusere på Danmarks fortælling som grønt foregangsland, mener Klimarådets formand. Analysen viser, at et stop for ny olie- og gasjagt i den danske del af Nordsøen har en positiv klimaeffekt. Havde det ikke det, var der slet ingen historie at fortælle, siger han.

Artiklen blev bragt første gang 22. juni 

Der gik ikke mange minutter, fra Klimarådets anbefaling om at stoppe ny olie- og gasjagt i Nordsøen var offentliggjort, til tv-nyhederne viste dækbilleder fra Esbjerg Havn og kommentarer fra først en bekymret borgmester og siden en skuffet klimaminister.

Job vil gå tabt, lød det fra borgmesteren, mens klimaminister Dan Jørgensen (S) havde håbet på nogle klarere analytiske resultater.

”Det har Klimarådet ikke kunnet levere. Til gengæld kommer de med et politisk argument om, at hvis man går forrest, vil det have betydning ude i verden,” sagde klimaminister Dan Jørgensen til TV 2 og tilføjede, at regeringens beslutning om nordsøoliens fremtid først kommer på den anden side af sommerferien.

Godt to uger efter at Klimarådets analyse og anbefaling landede, ringer Altinget til rådets formand, økonomiprofessor Peter Møllgaard.

Det er en hed juniaften – også i Maastricht i Holland, hvor Klimarådets formand svarer fra og til daglig bor og er dekan ved Maastricht University School of Business and Economics.

Nogle vil måske også kalde modtagelsen af rådets analyse hed. Sådan ser Klimarådets formand det ikke selv, fortæller han.

Rådet vidste godt, at analysen og anbefalingen var kontroversiel for nogle, men han synes egentlig, den blev godt modtaget. Alligevel har Peter Møllgaard et par pointer, han gerne vil slå fast. Når han nu ser i bakspejlet.

At Klimarådet måske ikke var god nok til at kommunikere hovedbudskabet: at analysen viser, at det har en klimaeffekt at lukke 8. udbudsrunde.

”Det var det, vi oprindeligt blev spurgt, om vi ville undersøge, af Dan Jørgensen: Hvis vi aflyser 8. udbudsrunde, har det så en klimaeffekt? Der er svaret entydigt ja!” siger Peter Møllgaard og tilføjer:

”Det er vigtigt at slå fast: Det har en positiv klimaeffekt at aflyse 8. udbudsrunde. Derudover har det – og det er blevet tolket som hovedargumentet, men der er også andre gode grunde – en positiv signalværdi, for det vil skabe troværdighed til fortællingen om Danmark som grønt foregangsland.”

Klimaministeren og flere blå partier var blandt dem, der så omdømmeeffekten som det bærende. Klimaministeren sagde, I kom med et politisk argument, og han savnede en klarere klimaanalyse. Hvad siger I til det?

”Det er ensidigt at udlægge Klimarådets analyse som kun at fokusere på Danmark som foregangsland, men vi har muligvis ikke været dygtige nok til at kommunikere de andre effekter. Vi syntes, det var en interessant historie også at fortælle om omdømmeeffekten, men det er nogle steder sat op, som om det var den eneste effekt. Det er en tilgift. Der er ingen historie at fortælle, hvis der ikke var en positiv klimaeffekt, som også vil være økonomisk bæredygtig,” siger klimavismanden.

Udbudsrunde er ikke stor
Er klimaeffekten så stor? Og er den måske dyrt købt i forhold til tabte arbejdspladser og skatteindtægter for statskassen?

Det kommer nok an på, hvilke øjne der ser.

8. udbudsrunde er – det ligger i navnet – udbudsrunde nummer otte, og produktionsmængderne forventes i sig selv ikke at være store sammenlignet med den øvrige aktivitet i Nordsøen. Til gengæld vil en aflysning gøre det nærliggende også at aflyse alle efterfølgende udbudsrunder, og det kan gøre effekten større.

Og det er anbefalingen fra Klimarådet: annuller 8. udbud og alle efterfølgende udbud.

Ifølge Møllgaard vil det koste job i den danske olieindustri. På sigt, for det vil ikke ske lige med det samme. Nok først omkring 2027, vurderer han.

Til gengæld er klimavismanden overbevist om, at de tabte job i olie- og gasindustrien vil blive opvejet af nye muligheder for arbejderne i blandt andet Esbjerg og omegn med udsigten til nye havvindmølleparker og energiøer. Den slags projekter vil i høj grad efterspørge arbejdskraft med offshore-knowhow om havbundsforhold, opbygning og drift af platforme samt den tekniske viden om produktion og transport af energi.

Men hvad så med klimaeffekten?

Danmark kan faktisk påvirke
Peter Møllgaard forklarer med et stiliseret eksempel:

Forestiller man sig, at 8. udbudsrunde vil give fem millioner tønder Nordsøolie, vil en aflysning umiddelbart spare klimaet for dem. Så enkelt er det bare ikke for udlandet vil reagere ved at producere, hvad der svarer til fire millioner tønder olie mere, fortæller Peter Møllgaard.

Eller i tal fra analysen: Annulleres 8. udbud, vil det i sig selv spare klimaet for cirka 6,7 millioner ton CO2e. På grund af kulstoflækage – det vil sige det, at andre lande svarer ved at skrue op for olie- og gasproduktionen – vil den reelle globale effekt være mellem 0,3 og 2,3 millioner ton, viser analysen.

Trods lækageeffekt er der en positiv klimaeffekt ved at annullere udbuddet – og måske vil den ende med at blive større, hvis Danmarks eksempel inspirerer andre lande, lyder det fra Klimarådet.

Det fagøkonomisk nye med Klimarådets analyse er faktisk, at den viser, at hvis Danmark slukker for ny oliejagt, vil det få en effekt på prisen på det globale oliemarked, der vil stige som følge af mindre udbud.

Det har indtil nu ellers været et udbredt synspunkt, at Danmark på grund af sin lille størrelse slet ikke kan påvirke verdensmarkedsprisen på olie og dermed heller ikke det globale olieforbrug.

”Naturligvis vil denne prisstigning være beskeden, da Danmark er et lille land, men fordi den får effekt på et stort verdensmarked, kan de samlede mængdeeffekter være betragtelige set i forhold til de danske tiltags størrelse,” skriver Klimarådet i analysen.

Har klimaeffekt - men hjælper ikke med klimamål
Men vil det batte i klimaregnskabet?

”Det er et super godt spørgsmål, og svaret er ja og nej. Derfor er det også kommunikativt svært. Det batter ikke i forhold til vores udledninger inden for Danmarks grænser, som 70-procentsmålsætningen omhandler. Det skyldes, at vi i høj grad eksporterer olien til et verdensmarked for olie. Så nej, det påvirker ikke 70-procentsmålet i nævneværdig grad, men ja, det påvirker de globale udledninger af klimagasser,” siger Peter Møllgaard og tilføjer:

”Med den nye klimalov – der blev vedtaget i torsdags – har vi fået et ekstra ben at stå på. Nu skal vi ikke kun være ansvarlige over for klimagasserne inden for landets grænser. Vi skal også tage et ansvar for vores påvirkning uden for grænserne. At stoppe Nordsøolien er en håndfast måde at give et meget klart bidrag fra Danmark,” siger klimavismanden, der peger på klimadiplomati i EU og FN og eksport af grønne energiløsninger som andre bud på at leve op til klimalovens globale målsætning om at tage globalt ansvar.

Ofte ses der skeptisk på danske klimatiltag, som kun slår igennem i det danske klimaregnskab, men ikke har en global klimaeffekt. Med nordsøolien kan man med Klimarådets analyse næsten sige, at det er omvendt: Her slår effekten faktisk igennem globalt, men ikke noget særligt i det danske klimaregnskab.

Økonomisk inden for skiven
Men hvad så med økonomien? Opgaven med at se på den del har regeringen placeret hos andre end Klimarådet, men rådet har dog også taget den del med i overvejelserne omkring anbefalingen om at aflyse fremtidig oliejagt.

Peter Møllgaard fortæller, at ser man snævert på en aflysning af 8. udbudsrunde, vil det koste statskassen mellem 50 og 100 millioner kroner om året. Ser man på al olie og gas i Nordsøen, ventes den at bidrage med mellem 2 og 5 milliarder kroner om året frem til 2050.

Til sammenligning hiver staten hvert år over 850 milliarder kroner ind i skatter og indtægter.

Et andet tal bliver også nævnt om det 8. udbud: at staten vil gå glip af 16-36 milliarder kroner. Det er effekten ved at aflyse 8. udbudsrunde og alle andre efterfølgende udbudsrunder frem til 2050.

Reelt svarer det til, at der er tale om et tab for statskassen på 1 til 2 milliarder kroner om året, hvis regeringen lader de eksisterende licenser løbe ud, men stopper ny olie- og gasjagt.

”1-2 milliarder kroner er selvfølgelig mange penge, men det kan ikke måle sig med det, statskassen har fået ind af indtægter fra Nordsøen tidligere. Så i forhold til klimaeffekten er det ikke noget ekstremt dyrt tiltag at lave. Vi mener, det er inden for skiven, i den forstand at det svarer til nogle af de klimatiltag, vi i forvejen har foreslået til at nå 70-procentsmålsætningen,” siger Peter Møllgaard.

Olieselskaberne kan ikke diktere
Og så vender klimavismanden tilbage til ”omdømmeeffekten” ved at statuere et eksempel og lade olie og gas blive i jorden.

”Hvis man ser på IPCC-anbefalingerne, så har vi klimamæssigt ikke råd til at hive al den olie op, som olieselskaberne kunne ønske sig. Kan vi være med til at starte en trend med at lade mere råolie blive i jorden, så vil det have en stor klimaeffekt. Så vil stop for dansk oliejagt også have en meget større effekt end en million tønder råolie, som jeg nævnte tidligere,” siger han.

Olieindustrien – sådan som for eksempel den britiske olierågiver Philip Lambert tidligere har argumenteret i Altinget – vil argumentere, at olien har skabt velstand, og de billige, grønne og stabile alternativer endnu ikke er udviklet – og at naturgas i øvrigt stadig udkonkurrerer kul mange steder.

Tag bare et land som Polen, hvor kul stadig udgør omkring 47 procent af energiforsyningen, og naturgas omtales som grøn, fordi den udleder 57 gram CO2 per megajoule, mens det tilsvarende tal for kul er 95 gram per megajoule.

Hvad siger du til olie- og gasindustriens argumenter?

”Vi siger ikke, at vi skal stoppe med at bruge olie i morgen. Så mange alternativer har vi ikke endnu. Men skal vi leve op til Parisaftalens klimamål, så er det en god ide, at udbuddet begrænses,” siger Peter Møllgaard og tilføjer:

”Og så synes jeg, det er en misforståelse, at naturgas skulle være et grønt brændsel. Man kan godt argumentere for, at det fortrænger kul, men når vi kigger nogle år frem, så vil det i stigende grad ikke være kul, men vind og sol og anden vedvarende energi, naturgas konkurrerer med. Så naturgas bliver jo det sorte alternativ.”

Olie- og gasindustrien vil nok svare, at der er tale om et internationalt marked – og selvom Danmark måske nok snart har en masse grøn vedvarende energi, så er det ikke reglen ude i verden?

”Det er klart, men nu taler vi om Danmark og Danmark som et foregangsland. Det er også rigtigt, at fossil energi har skabt en stor velstand i verden, men den baggrund for velstand vil jo ikke vare ved. Nordsøolien er det, man i industriøkonomi vil kalde en declining industry. Det er en branche under afvikling – for uanset om man aflyser 8. udbudsrunde, er der mindre mængder derude.”

Er det nok at aflyse 8. udbud?
Er det så en udvikling, politikerne bør skubbe yderligere til? Der tales meget om 8. udbudsrunde, men er det i klimaperspektiv nok kun at aflyse den?

FN’s miljøprogram, UNEP, vurderer, at produktionen af olie, baseret på de eksisterende planer fra olieproducerende lande, er cirka 60 procent højere i 2030 end det forbrug, der er kompatibelt med et 1,5-gradersmålet.

Hvis Danmark skal være grønt foregangsland, og olien i højere grad skal blive i jorden, som UNEP anbefaler – bør regeringen så gøre mere end ”kun” at aflyse 8. udbudsrunde?

”Det vi anbefaler er, at ny oliejagt indstilles. Ganske snart. Det kan man så overveje, hvad det betyder …,” siger Peter Møllgaard og tilføjer så:

”Vi har anbefalet at aflyse 8. udbudsrunde og alle efterfølgende udbudsrunder, men man kunne godt overveje at sætte en slutdato på, hvornår den sidste dråbe olie må hives op i Nordsøen. Det vil sende et kraftigere signal. Det kunne være 2050 – eller før, men man skal være opmærksom på, at det kan være dyrt for dem, der bryder kontrakten at begrænse eksisterende licenser.”

Jeres forslag med at aflyse 8. udbudsrunde og alle efterfølgende er vel en udløbsdato ad omveje?

”Det er det jo, for det betyder, at det løber ud i sandet på et eller andet tidspunkt. Men der er en forskel på at sætte en slutdato og så at lade kontrakter løbe ud. I princippet kan det også gå hurtigere end det, kontrakten tilsiger, hvis olieselskaberne synes, det er for dyrt. Nogle af de oliescenarier, som er blevet lavet, bygger på relativt høje oliepriser. Men tager vi Parisaftalen alvorligt, så burde efterspørgslen falde over tid og dermed også prisen. Hvis det sker, så kunne man sagtens forestille sig, at nogle af de relativt dyre steder at producere olie fra – det gælder blandt andet Nordsøen – bliver faset ud hurtigere, end hvad man har forestillet sig.”

Hvad vil din vurdering så være – selv hvis 8. udbudsrunde gennemføres, vil det stadig være omkring 2050, den sidste olie hives op af Nordsøen?

”Det er den vej, det går under alle omstændigheder. 8. udbudsrunde er ikke specielt stor i mængde af olie og er ikke særlig stor i betydning for statskassen. Det gør det næsten gratis at lade olien blive. Det er måske derfor, at det også er et meget godt tidspunkt at aflyse yderligere oliejagt og få sendt et klart signal – også til branchen – om, at festen er ved at være slut, og tiden er inde til at omstille sig til noget andet.”

Forrige artikel EU-formand foreslår rabat på 1,5 milliarder til Danmark EU-formand foreslår rabat på 1,5 milliarder til Danmark Næste artikel Professor: Med velfærdsstaten på retur er corporate volunteering på vej frem Professor: Med velfærdsstaten på retur er corporate volunteering på vej frem
For højt skolefravær koster mindst 200 familier børnechecken

For højt skolefravær koster mindst 200 familier børnechecken

STRAF: I landets fem største kommuner har mere end 200 familier mistet børnechecken, fordi deres børn har haft for meget ulovligt fravær. Aarhus-rådmand kritiserer straffen for at ramme socialt skævt, mens holdningen i København er anderledes positiv.