Opsigtsvækkende fælles udspil lægger presset for en sundhedsreform over på regeringen 

Det er to år og fire måneder siden, Lars Løkke Rasmussen (V) som statsminister varslede en stor reform af sundhedsvæsenet. Siden fulgte hans efterfølger Mette Frederiksen (S) op med et løfte om at invitere til forhandlinger om en sundhedsaftale, men mere end et år efter valget, har aktørerne på området stort set ikke hørt noget til hverken planer eller forhandlinger trods flere opråb om handling. 

Nu er kommunerne og regionerne så gået sammen om en fælles skitse til en reform, som skal sikre et langt tættere samarbejde mellem sygehuse, kommuner, praktiserende læger og plejehjem. Se hovedpunkterne nederst i artiklen.

Enigheden mellem de to parter øger presset på regeringen, siger Altingets sundhedsanalytiker, Ole Toft. 

“Efter mere end et årti med hver sine udspil og kæpheste, har Danske Regioner og KL nu løst nogle af uenighederne om, hvordan sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal arbejde tættere sammen. Det er helt usædvanligt, at de to organisationer har skrevet et fælles sundhedsudspil, og det placerer entydigt bolden hos sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og Mette Frederiksen,” siger Ole Toft. 

Han peger på, at Heunicke så sent som i februar forsøgte at afværge presset for at komme i gang med forhandlingerne ved at spille bolden over til kommunerne og regionerne. 

“Sagt fra mig til jer: Kom op af skyttegravene og lad os komme i gang med at finde løsninger," sagde ministeren i en tale til parterne. 

Dén følger regionerne og kommunerne nu op på i form af 12 pejlemærker for, hvordan et tættere samarbejde kan foregå. Én af knasterne har hidtil været, at kommunerne insisterer på, at politikere skal være med til at bestemme over de 21 kommende akuthospitaler, mens regionerne vil lægge mest magt hos fagfolk. 

“Tydeligvis er man nu nået frem til et kompromis. I udspillet står, at både politikere og fagfolk skal samarbejde,” siger Ole Toft, som dog understreger, at mange spørgsmål fortsat står åbne. 

I analysen på Altinget Sundhed kan du læse hans vurdering af hvert af de 12 pejlemærker. 

Sundhedsminister Magnus Heunicke kalder det over for Jyllands-Posten for et “vigtigt indspil”. 

“Det flugter rigtig godt med regeringens overvejelser. Det skal vi sammen bygge videre på,” siger han til avisen. 

Herunder kan du se alle pejlemærkerne:

1. KL og Danske Regioner er enige om, at der skal etableres formaliserede samarbejder mellem kommuner og regioner omkring hver af de 21 akuthospitaler. De formaliserede samarbejder omfatter også psykiatrien. I de formaliserede samarbejder skal der både være en politisk dialog og et tæt fagligt samarbejde. De overordnede politiske rammer for samarbejderne fastlægges i aftaler mellem regionen og kommunerne i regionen.
2. Sundhedssamarbejder skal koordinere patientforløbet for de borgere, der har brug for både kommunen, sygehuset og den praktiserende læge. Det er især ældre medicinske patienter, patienter med kroniske sygdomme og patienter med psykiske lidelser.
3. Det skal blandt andet ske gennem implementering af nationale aftaler, herunder økonomiaftaler, nationale handlingsplaner mv.
4. Elementer vedr. psykiatri forventes at indgå i arbejdet med den kommende 10-årsplan.
5. Sundhedssamarbejderne skal sikre koordinering f.eks. når ændringer i sygehusets opgavevaretagelse har væsentlige konsekvenser for kommunernes opgaver eller økonomi. Det gælder også ændringer i kommunerne, som har væsentlig betydning for opgaver eller økonomi i regionerne.
6. Parterne skal ikke kunne disponere over hinandens økonomi, men afklare rammer og fjerne barrierer for det daglige samarbejde på
   fagligt niveau og ledelsesniveau
7. Kvalitetsplan skal styrke indsatserne for ældre, borgere med kroniske sygdomme og borgere med psykiatriske lidelser
8. Der skal laves en plan, der over en årrække grundlæggende beskriver fremtidens behandling for de store kronikergrupper i sundhedsvæsenet. Fokus skal være på tidlige indsatser, egenomsorg, træning mv., så sygdom og sygdomsforværring forebygges. Der skal opstilles en række principper for arbejdet.
9. Der igangsættes ligeledes på kort sigt et arbejde med at beskrive og udbrede mange af de gode erfaringer med samarbejde, sammenhængende patientforløb og delegeret behandling, som allerede eksisterer, herunder specialiseret hjerterehabilitering og IVbehandling mv.
10. Det foreslås, at det kommunale akutområde udvikles, så det f.eks. gøres muligt at anvende videoløsninger i samarbejdet mellem almen praksis, sygehuse og akutfunktionerne, ligesom det anbefales at udbrede erfaringerne med fælles akutvisitation til hele landet. Parterne ønsker et tættere samarbejde generelt mellem akutfunktionerne og almen praksis overalt i landet også uden for dagtid.
11. Det lægelige behandlingsansvar for de sundhedsfaglige opgaver, som kommunerne varetager, herunder på de midlertidige pladser, ligger fortsat i regionerne enten på hospitaler, i almen praksis eller speciallægepraksis.
12. Krav om styrket faglighed, øget kapacitet og mere ensartethed i kommunerne og bedre samspil på tværs af sektorer ledsages af den nødvendige, nationale finansiering.
13. Der er brug for et fælles data for at understøtte samarbejdet om de tværsektorielle patientforløb. Derfor skal vi bygge videre på den udvikling, der allerede er i gang, hvor kommunerne dokumenterer efter ens standarder, og udbygge den tværsektorielle datadeling.