Ekspert advarer: Nogle minkavlere kan komme i klemme ved en ekspropriation

TAB: Minkavlere og flere politiske partier presser på for at lade minkerhvervet ekspropriere, men et for ensidigt fokus herpå risikerer at medføre, at nogle minkavlere kommer ud med få penge på lommen, siger advokat Hanne Mølbeck.

For nogle minkavlere kan kompensation være en bedre løsning end ekspropriation, påpeger advokat Hanne Mølbeck.
For nogle minkavlere kan kompensation være en bedre løsning end ekspropriation, påpeger advokat Hanne Mølbeck.
Sine Riis Lund

Landets minkavlere er blevet udsat for ekspropriation og har derfor krav på fuldstændig erstatning efter grundloven.

Sådan lyder det fra erhvervet selv, juraprofessorer og en lang række politiske partier.

Men minkavlere og andre skal passe på med ensidigt at gå efter ekspropriation, lyder det fra partner i advokatfirmaet Bech-Bruun Hanne Mølbeck, der har beskæftiget sig med ekspropriation i mere end tyve år.

“Man skal holde sig for øje, at ekspropriation fører til erstatning, ikke kompensation, og det betyder, at der kan være minkavlere, som måske i virkeligheden kommer fra en sådan afslutning med få penge på lommen,” siger hun.

Man skal holde sig for øje, at ekspropriation fører til erstatning, ikke kompensation, og det betyder, at der kan være minkavlere, som måske i virkeligheden kommer fra en sådan afslutning med få penge på lommen.

Hanne Mølbeck
Advokat og partner i Bech-Bruun

Regeringen åbner for ekspropriation
Sondringen mellem erstatning og kompensation er relevant, fordi man ved en erstatning kigger på det, man mister, og altså det økonomiske tab, som minkavlere bliver påført ved regeringens beslutning.

I modsætning hertil er kompensation nogle penge, man kan få, hvis der ikke er et økonomisk tab.

Derfor vil kompensation måske kunne være en bedre løsning for dele af minkerhvervet, lyder vurderingen.

Årsagen er, at minkerhvervet de senere år har været præget af underskud, hvor nogle kan få svært ved at påvise deres markedsværdi ved et salg i dag.

“Mange er hurtige til at pege på ekspropriation, men man skal bare huske, at der er nogle økonomiske beregninger forbundet med det begreb, som ikke nødvendigvis er til fordel for alle, og hvor nogle minkavlere vil kunne blive klemt,” siger Hanne Mølbeck, der blandt andet er medforfatter til bogen “Ekspropriation i praksis” fra 2019.

I et netop fremsat lovforslag giver regeringen for første gang et indblik i sine tanker om, hvordan man vil godtgøre minkavlerne økonomisk.

Regeringen skriver, at staten vil yde erstatning, “der svarer til dyrenes værdi, samt erstatning til dækning af det herved opståede driftstab”, og i stk. 3 fremhæves det, at fødevareministeren efter forhandling med transportministeren kan fastsætte regler om, at “sagerne helt eller delvis skal behandles efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom”.

I den fulde artikel på Altinget Fødevarer kan du læse mere, hvor du også får seniorforsker Henning Otte Hansens vurdering af værditabet for branchen ved en nedlukning. 

Dokumentation

Uddrag fra regeringens lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink 

Erstatning og kompensation § 7.  
Staten yder ved aflivning af mink, der er anskaffet før lovens ikrafttræden, erstatning, der svarer til dyrenes værdi, samt erstatning til dækning af det herved opståede driftstab. Er dyrene pelset, jf. § 2, stk. 2, bortfalder retten til erstatning for værdien af de pelsede dyr. 1. pkt. finder ikke anvendelse på besætninger, der er pålagt restriktioner efter lov om hold af dyr og bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr.

Stk. 2. Ministeren for fødevare, fiskeri og ligestilling fast‐ sætter regler om erstatning eller kompensation som følge af forbuddet mod hold af mink, jf. § 1, stk. 1.

Stk. 3. Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan fastsætte regler om behandlingen af sager omfattet af stk. 1 og 2. Ministeren kan herunder fastsætte regler om oprettelse af myndigheder, der skal behandle sagerne, og efter forhand‐ ling med transportministeren fastsætte regler om, at sagerne helt eller delvis skal behandles efter reglerne i lov om frem‐ gangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. 


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Hanne Mølbeck

Advokat og partner, Bech-Bruun
Cand.jur. (Københavns Uni. 1998)

Henning Otte Hansen

Seniorrådgiver, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet
cand.agro. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 1983), HD(u) (CBS 1984), ph.d. (KVL 1986), cand.merc. (CBS 1988)

0:000:00