Bestyrelsesmedlemmer har forladt Atlantsammenslutningen efter regnskabsrod

PROTEST: Der er alvorlige økonomiske problemer i Atlantsammenslutningen, der får omkring en million kroner fra statskassen årligt. Nu er to bestyrelsesmedlemmer gået, og Udenrigsministeriet har sat tænketanken under øget tilsyn. 

"Jeg forventer, at 2020-regnskabet bliver med en ren påtegning, hvor revisor siger, at der ikke er noget at komme efter, og at der er orden på økonomistyringen og hold i billetterne," siger John Dyrby-Paulsen til Altinget.
 
"Jeg forventer, at 2020-regnskabet bliver med en ren påtegning, hvor revisor siger, at der ikke er noget at komme efter, og at der er orden på økonomistyringen og hold i billetterne," siger John Dyrby-Paulsen til Altinget.  Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Maja Hagedorn

Der er økonomiske problemer i Atlantsammenslutningen.

Så alvorlige, at to bestyrelsesmedlemmer har valgt at trække sig fra den statsstøttede sikkerhedspolitiske tænketank grundet manglende indsigt i økonomien.

Det var regnskabet for 2019, der var afgørende for begge de nu tidligere medlemmer, Klaus Bolving og Henrik Carøe Gjellebøl.

Som Altinget tidligere har kunnet fortælle, er den statsstøttede sikkerhedspolitiske tænketank under skærpet opsyn af Udenrigsministeriet som følge af regnskabet.

"Jeg trak mig, fordi jeg ikke kunne få svar på mine spørgsmål om økonomien, og fordi møder om økonomien blev ved med at blive aflyst," siger Henrik Carøe Gjellebøl.

Ubetalte regninger
Atlantsammenslutningens revisionsselskab, PwC, fremhæver i både årsrapporten og revisionsprotokollatet en række kritikpunkter af tænketanken, der ofte er i medierne og modtog cirka en million kroner fra Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet det år. 

Heri kan man eksempelvis læse, at der er "konstateret dispositioner", som er "i strid med bevillinger, love og andre forskrifter samt sædvanlig praksis".

Der er dog ikke mistanke om svindel, lyder det fra PwC.

Fakta

Atlantsammenslutningen fik én million kroner i offentlig støtte i 2019

  • Atlantsammenslutningen blev oprettet som en uafhængig folkeoplysningsorganisation i 1950 – samme år som Danmark blev optaget i Nato.

  • I dag er tænketanken en del af det internationale netværk Atlantic Treaty Association (ATA), som består af 37 lande.

  • Der er desuden en dansk ungdomsafdeling. Atlantsammenslutningen arrangerer hvert år konferencer og seminarer og udgiver publikationer og artikler, hvori "aktuelle emner analyseres og diskuteres".

  • Tænketankens sekretariat ledes af generalsekretær Lars Bangert Struwe, og Slagelse-borgmester John Dyrby Paulsen er formand for bestyrelsen.

  • Derudover udgør et repræsentantskab Atlantsammenslutningens øverste myndighed. Der sidder en lang række medlemmer, herunder Uffe Ellemann-Jensen, Jens Ringsmose og Kasper Høeg-Jensen.

  • Hvert år modtager Atlantsammenslutningen 790.000 kroner via finanslovens §6.

  • I perioden 2018 til 2023 er tænketanken desuden med i forsvarsforliget, hvilket giver mulighed for årligt at søge om et tilskud på 250.000 kroner.

  • Ifølge regnskaberne er der blevet givet offentlige tilskud for i alt 1.040.000 millioner kroner i 2018 og 1.084.934 millioner kroner i 2019.

Kilde: Kilder: Årsrapporten for 2019 og atlant.dk.

Under øget tilsyn for regnskabsrod
Det økonomiske rod, som PwC har beskrevet, kan i yderste konsekvens ende med at koste tænketanken dyrt.

Siden 2020 har tænketanken nemlig været i søgelyset hos Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet. I Udenrigsministeriet har regnskabet ført til, at "fremadrettede bidrag vil afhænge af Udenrigsministeriets evaluering".

Det er der dog "ikke noget mærkeligt i", lyder svaret fra bestyrelsesformand John Dyrby Paulsen.

Han oplyser, at Atlantsammenslutningen selv har bedt om, at Udenrigsministeriet holder nogle af pengene, indtil 2020-regnskabet kan afleveres uden kritiske bemærkning.

Som det ser ud nu, vil du så garantere, I vil kunne levere det?

"Sådan noget skal man passe på med at garantere. Men jeg ser ikke nogle tegn på det modsatte," siger bestyrelsesformanden.

Du kan læse mere om Atlantsammenslutningens økonomiske udfordringer og hele interviewet med bestyrelsesformand John Dyrby Paulsen hos Altinget Forsvar og Altinget Udvikling, hvor han blandt andet forholder sig til yderligere kritik fra tidligere bestyrelsesmedlem Henrik Carøe Gjellebøl.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

John Dyrby Paulsen

Direktør, Dansk e-Mobilitet, fhv. MF og borgmester i Slagelse (S)
cand.polit. (Københavns Uni. 1990), hd i udenrigshandel (Handelshøjskolen i København 1992)

Lars Bangert Struwe

Generalsekretær, Atlantsammenslutningen
cand.mag. i historie og statskundskab (Københavns Uni. 2000), ph.d. i historie (Syddansk Uni. 2009)

0:000:00