Åbent brev til Tesfaye: Sæt handling bag dine alvorsord og luk hul i loven

DEBAT: Udlændingelovgivningen er de seneste år blevet ændret mange gange, og de mange ændringer har ført til en uigennemskuelig lovgivning, som igen fører til fejl. Blandt andet et hul i loven, som er gået ud over en somalisk flygtning i Danmark, skriver Knud Vilby.

Af Knud Vilby
Journalist og forfatter

Kære Mattias Tesfaye

Du siger som minister kloge ord til os alle sammen på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside. Dine velvalgte alvorsord har afløst din forgængers kageudstilling til fejring af udlændingestramninger. Og det skal du have tak for.

Alvorsordene handler om, at regeringen vil fastholde kontrol med tilstrømningen af fremmede, men i høj grad også om, at vi sammen skal klare de udfordringer, der er. Og om, at vi i fællesskab kan klare dem.

Du taler om, at udlændingepolitikken er blevet "en lille smule stresset" af de mange stramninger, og at der skal lidt mere fokus på integration. Og du takker alle dem, der med eller uden betaling arbejder for integration.

Mange ændringer har ført til fejl
Jeg tror, at langt de fleste, der hører dine ord, vil være enig med dig om det meste. Og når man har arbejdet lidt mere med juraen i alle de mange stramninger, kan man også kun være enig med dig om, at udlændingelovgivningen er stresset. Den er totalt uoverskuelig for lægmand, og – det vil jeg vædde på – også for langt de fleste politikere.

Ændring er fulgt på ændring, uden at loven er skrevet igennem og gjort læsbar. Det er sådan set en demokratisk skandale, at en vigtig lovgivning er gjort ulæselig.

De ufatteligt mange ændringer har givetvis ført til fejl. Jeg har læst, at du som ny minister på et vanskeligt område er meget tilbageholdende med at udtale dig, for ikke at komme til at sætte foden forkert. Det forstår jeg godt.

Men det må være muligt for en socialdemokratisk regering at gå i gang med den nødvendige fejlretning. Muligt at sætte ind der, hvor huller i loven svækker retssikkerheden og umuliggør den integration, som du selv og alle vi andre mener er det allervigtigste.

Et hul i loven
Jeg skriver til dig om en sådan fejl. Om det, juristerne kalder et hul i loven.

Som noget nyt og skræmmende har lovændringer ført til en situation, hvor udlændingemyndigheder nu kan tillade mennesker at bo og leve i Danmark, men samtidig reelt forbyde dem at overleve. De må bo her, men de må ikke arbejde og tjene penge, og de må heller ikke modtage offentlige ydelser. Med en opholdstilladelse i hånden tvinges de til at bo på gaden.

DR's P1 Orientering har i flere udsendelser (blandt andet 4. september og 5. september) beskæftiget sig med Fadima, som har somalisk baggrund, og som er en af de flygtninge, der nu rammes af det hul i loven. Jeg kender Fadimas sag.

Hun kom til Danmark i 2013 som flygtning. Hun søgte og fik asyl i 2014. Hun blev altså godkendt som flygtning. Hendes baggrund var, at hun kom fra et område kontrolleret af terrororganisationen Al-Shabaab. Hendes far var blevet dræbt, og hun selv tvangsbortgiftet til et Al-Shabaab-medlem.

Lever på gaden
De danske myndigheder har startet et Somalia-projekt, hvor man – med henvisning til forbedringer i situationen i Somalia – gennemgår hundreder af opholdstilladelser for somaliere i Danmark og inddrager opholdstilladelser for rigtigt mange.

Fadima fik inddraget sin opholdstilladelse af Udlændingestyrelsen i 2018, og det blev stadfæstet af Flygtningenævnet i 2019. Men herefter har hendes advokat indbragt sagen for FN med henvisning til, at Fadima risikerer det, man kalder kønsspecifik forfølgelse, hvis hun sendes tilbage til Somalia.

Argumenterne er så stærke, at FN har accepteret at realitetsbehandle sagen, og Fadima har så fået brev fra Udlændingestyrelsen om, at hun kan blive i Danmark, mens sagen behandles. Naturligvis.

Men med inddragelsen af opholdstilladelsen har man også inddraget hendes arbejdstilladelse og hendes ret til at modtage sociale ydelser. Det er der ikke lavet om på. Derfor lever hun nu på gaden og hutler sig frem mellem forskellige kvindeherberg for hjemløse og venners sofaer.

Fadima har i de snart seks år, hun har boet i Danmark, aldrig overtrådt loven. Hun har haft praktikophold og et job som børnepasser og havde nu fået "rigtigt" arbejde. Hun deltog i dansk-undervisning, men det kan hun heller ikke mere.

Hindrer FN i at gøre sit arbejde
Alt det, der sker for hende nu, er i færd med at ødelægge al integration. 

Og jurister taler netop om et hul i loven. For man kan jo ikke med logikken i behold give tilladelse til ophold, men ikke til nogen form for underhold.

Enten er det en fejl, og så skal den naturligvis rettes.

Eller også er det en særlig form for nedrighed, som i virkeligheden skal hindre FN i at få lov til at gøre sit arbejde. Fordi Fadima tvinges til at gå under jorden og leve illegalt og sort, eller alligevel tvinges til at tage tilbage til Somalia trods risikoen, fordi hun ikke kan overleve sagsbehandlingen her i landet.

Danmark har altid støttet FN, og Danmark har naturligvis tilsluttet sig FN's konvention om bekæmpelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW), som der henvises til i denne sag. Fadima har også, straks efter at FN påtog sig at behandle sagen, fået at vide, at så udskydes hendes deportation til Somalia.

Men så må man da også give hende en mulighed for at overleve, mens sagen står på.

Hul omfatter adskillige
Kære Mattias Tesfaye. Vis, at du mener dine alvorsord, og luk hullet i lovgivningen. Giv Fadima mulighed for at få en værdig sagsbehandling, som FN lægger op til. Jeg tror på, at der er tale om fejl og ikke om systemets nedrige hindring af at lade et menneske få den rette sagsbehandling, men så må der også handles.

Og lad være med at svare, at hun blot kan tage ind på et asylcenter. Hun er ikke asylansøger. Det har hun været, og hendes ansøgning om asyl er for længst godkendt.

Og det handler ikke kun om Fadima.

Det er umuligt at sige, hvor mange der er faldet i dette hul, men offentliggørelsen af Fadimas sag har vist, at der i hvert fald er adskillige, og formentlig vil der komme flere, i takt med at Flygtningenævnet færdigbehandler udsendelsessager.

Forrige artikel Kommune til kritisk forsker: Vi passer på data og børns rettigheder Kommune til kritisk forsker: Vi passer på data og børns rettigheder Næste artikel Care: S-regeringen skal lave ny plan for verdensmålene Care: S-regeringen skal lave ny plan for verdensmålene
Sagen Martin Rossen: Har vi det embedsværk, vi tror, vi har?

Sagen Martin Rossen: Har vi det embedsværk, vi tror, vi har?

ROSSEN: Altinget har de seneste uger taget debatten om embedsværkets tilstand og fremtid i kølvandet på regeringen Mette Frederiksens ansættelse af Martin Rossen som stabschef. Det store spørgsmål er, om de politiske sekretariater i embedsværket har været så længe undervejs, at vi ikke har taget stilling til dem.