Advarsel: Undersøgelse af FE kan ende i blindgyde
TAVSHED: Mundkurvene sidder så stramt på medlemmerne af Folketingets kontroludvalg, at det kan blive umuligt at drage konsekvenser af undersøgelsen af Forsvarets Efterretningstjeneste, lyder advarslen fra Retspolitisk Forening.
Andreas Krog
RedaktørDen nuværende organisering af Folketingets kontrol med efterretningstjenesterne kan betyde, at undersøgelsen af sagen om Forsvarets Efterretningstjeneste ender i en blindgyde, hvor det alene er op til regeringen at afgøre, om der er behov for ændringer af setup'et.
Sådan lyder bekymringen fra Retspolitisk Forening i forbindelse med behandlingen af et lovforslag om at nedsætte en særlig undersøgelseskommission til at kulegrave sagen om kritikken fra Tilsynet med efterretningstjenesterne af Forsvarets Efterretningstjeneste.
Ender i blindgyde
Foreningen frygter, at sagen ender i en blindgyde, hvor det vil være umuligt for Folketinget at reagere på eventuelle ulovligheder, fejl og uhensigtsmæssigheder, som undersøgelsen måtte finde frem til.
Lovforslaget, der blev førstebehandlet i folketingssalen torsdag i sidste uge, lægger nemlig op til, at det kun er Folketingets Udvalg vedrørende efterretningstjenesterne, der bliver bekendt med kommissionens konklusioner i detaljer.
Sagen om Forsvarets Efterretningstjeneste startede med at Tilsynet med Efterretningstjenesterne den 24. august i år udsendte en opsigtsvækkende pressemeddelelse med seks punkter med kritik af Forsvarets Efterretningstjeneste.
Tilsynet mente blandt andet, at Forsvarets Efterretningstjeneste bevidst tilbageholder oplysninger for tilsynet og foretager ulovlig overvågning af danske statsborgere samt har en usund kultur, hvor man føler sig hævet over gældende lov.
Det er dele af den kritik, som nu skal undersøges af en undersøgelseskommission.
På grund af sagens særlige følsomme karakter kan den eksisterende lov om undersøgelseskommissioner ikke bruges. I stedet er der brug for en særlov til at etablere kommissionen.
De fem medlemmer af kontroludvalget - som det kaldes i daglig tale - er imidlertid pålagt så total tavshedspligt, at de ikke må orientere nogen andre personer om, hvad der foregår i udvalget, ej heller deres egne partifæller i deres respektive folketingsgrupper eller disses bestyrelser.
Det betyder i Retspolitisk Forenings optik, at medlemmerne af kontroludvalget ikke kan tage konklusionerne fra undersøgelseskommissionen med ned i folketingssalen og bruge dem som grundlag for at ændre lovgivningen.
De strenge regler for tavshedsligt betyder, at medlemmerne af kontroludvalget og deres respektive partier i den aktuelle sag om undersøgelsen af FE vil være helt og aldeles afhængige af, hvad der måtte komme af forslag eller andre initiativer fra regeringen. De vil under Folketingets behandling af lovforslag om initiativerne være afskåret fra at kunne argumentere for ændringsforslag.
Årlig beretning
Folketinget bør derfor benytte lejligheden til at overveje om den nuværende organisering af tilsynet med efterretningstjenesterne er hensigtsmæssig, mener Retspolitisk Forening.
”Man er nødt til at give kontroludvalget nogle andre arbejdsvilkår. Eller også må Tilsynet med Efterretningstjenesterne og undersøgelseskommissionen rapportere andre steder hen, hvor der ikke er samme lukkethed,” siger formanden for Retspolitisk Forening, Bjørn Elmquist, der sad i Folketinget fra 1979 til 1998 og i to omgange selv sad i kontroludvalget.
