Debat

Aktører: Hvorfor undersøger Danmark ikke børn og unge LGBT+-personers trivsel?

DEBAT: I Danmark har forskning og undersøgelser, som har set på trivsel blandt LGBT+-personer, næsten udelukkende handlet om voksne. Stort videnshul er alvorligt, skriver fire aktører.

Fire aktører har et spørgsmål til S-ministrene Mogens Jensen og Pernille Rosenkrantz-Theil: Hvorfor undersøger Danmark ikke børn og unge LGBT+-personers trivsel?
Fire aktører har et spørgsmål til S-ministrene Mogens Jensen og Pernille Rosenkrantz-Theil: Hvorfor undersøger Danmark ikke børn og unge LGBT+-personers trivsel?Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Nicolaj Laue Juhl, Marie Elisabet Lind-Thomsen, Dijana Dix Omerbasic og Susanne Branner Jespersen
Politisk ansvarlig i LGBT+ Ungdom, forperson i Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn, generalsekretær i Sabaah og generalsekretær i LGBT Danmark

"Der er en forventning om, at jeg får et dårligt liv".

"Jeg har ikke lyst til at tage i skole".

"Jeg blev kaldt psykopat, klam og grim, fik at vide, jeg skulle dø".

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

"Jeg var nødt til at skifte skole".

Det er eksempler på nogle af de mange tankevækkende henvendelser og oplevelser fra børn og unge LGBT+-personer, som vi modtager og oplever dagligt.

Vi mangler forskning og undersøgelser, som kan bidrage med viden om problemet. Det gælder både i relation til mobning, diskrimination, trivsel og helbred.

Nicolaj Laue Juhl, Marie Elisabet Lind-Thomsen, Dijana Dix Omerbasic og Susanne Branner Jespersen
Politisk ansvarlig i LGBT+ Ungdom, forperson i Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn, generalsekretær i Sabaah og generalsekretær i LGBT Danmark

Børn og unge, som har brug for hjælp, støtte og rådgivning til at håndtere deres psykiske og sociale problemer. Det er børn og unge, som kæmper med at få en hverdag til at fungere.

Samtidig oplever vi mange henvendelser fra pædagoger, lærere og forældre, som har brug for hjælp til at komme mistrivslen til livs. 

Mangel på forskning
Men vi mangler forskning og undersøgelser, som kan bidrage med viden om problemet. Det gælder både i relation til mobning, diskrimination, trivsel og helbred.

En viden, som skal danne grundlag for en markant større indsats og forbyggende tiltag, som skal medvirke til at komme den mistrivsel, som vi oplever blandt børn og unge LGBT+-personer, til livs. Og dermed skabe et mere inkluderende og trygt skole- og uddannelsessystem for alle børn og unge i Danmark.

Den forskning og de undersøgelser, der findes i Danmark, som har undersøgt og dokumenteret trivsel blandt LGBT+-personer, har næsten udelukkende handlet om voksne og i meget lav grad unge og slet ikke børn.

Imidlertid viser forskning og undersøgelser blandt voksne og unge, heriblandt en undesøgelse af Statens Institut for Folkesundhed, en betydelig forskel mellem LGBT+-personers sundhed og trivsel i Danmark sammenlignet med den øvrige befolkning.

Stort videnshul er alvorligt
Mens internationale undersøgelser har påvist en større sårbarhed blandt LGBT+-unge i skolesystemet.

Blandt andet viser et opsigtsvækkende komparativt studie 'Out in the open" fra Unesco, at der er op til fem gange højere risiko for, at LGBT+-unge overvejer eller forsøger selvmord sammenlignet med andre unge. 

Vi har altså et stort videnshul om børn og unge LGBT+-personers trivsel i Danmark, hvilket er en alvorlig udfordring. Som konsekvens mindskes børn og unge LGBT+-personers mulighed for at deltage i samfundet på lige fod med deres jævnaldrende.

Mistrivsel blandt børn og unge LGBT+ personer er dermed et presserende problem, der skal undersøges og løses. 

Læs også

Danmark halter efter nordiske naboer
Set med internationale briller halter Danmark langt efter lande som Norge, Sverige, Holland og Malta, når det kommer til et LGBT+-inkluderende skole- og uddannelsessystem. Det dokumenterede rapporten 'LGBTQI Education Report' fra Iglyo.

Rapporten viser, hvor LGBTQI-inkluderende de forskellige medlemslandes skole- og uddannelsessystemer er ud for ti parametre, blandt andet indsamling af data om mobning og chikane på baggrund af seksuel orientering, kønsidentitet eller kønskarakteristika, undervisning om LGBTQI i skolerne og mulighed for at opsøge hjælp og støtte for LGBTQI-eleverne i skole- og uddannelsessystemet.

Her scorer det danske skole- og uddannelsessystem kun 51.5 ud af 100 mulige point på LGBTQI education index og halter dermed langt efter lande som Norge, Sverige, Malta og Holland, som alle scorer over 80 point i undersøgelsen. Det skal vi have rettet op på.

Undervisningsmiljø kan komme mistrivsel til livs
Vi skal gøre langt mere for at skabe bedre LGBT+-inkluderende undervisningsmiljøer i Danmark. Det er også en forudsætning for at komme mistrivslen blandt børn og unge LGBT+-personer til livs.

Det gælder bedre mulighed for at opsøge hjælp og støtte for LGBT+-elever, viden om LGBT+-personer på læreruddannelsen, mere undervisning om LGBT+ i skolerne, vejledninger for og hvordan chikane, mobning og diskrimination af LGBT+-elever kan bekæmpes i praksis.

Endvidere fremgår det af rapporten, at kun seks lande i Europa, herunder Albanien, Irland, Frankrig, Montenegro, Holland og Sverige, indsamler informationer om mobning og chikane på baggrund af af seksuel orientering og/eller kønsidentitet.

Heraf er det kun Holland, som specifikt undersøger LGBT+-elevers trivsel hvert andet år som en del af de nationale undersøgelser blandt elever i offentlige skoler.

Det er afgørende viden i forebyggelsen og indsatsen mod mistrivsel blandt LGBT+-elever, som vi også kunne have gavn af i Danmark.

Vi har faktisk allerede i Danmark undersøgt, hvordan det gøres i praksis. Så kære ligestillingsminister Mogens Jensen (S) og kære undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S): Hvorfor undersøger Danmark ikke børn og unge LGBT+-personers trivsel?

Rapport anbefaler anonyme målinger
I rapporten 'Hvordan kan vi følge LGBTI elevernes trivsel i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne?', som er bestilt af Undervisningsministeriet i forlængelse af den tidligere VLAK-regerings LGBTI-handlingsplan, fremgår der konkrete redskaber og løsninger til at foretage denne slags undersøgelser.

Anbefalinger, som vi har været med til at udarbejde. Rapporten anbefaler, at målingen foretages anonymt, og at målingen gennemføres minimum hvert andet år.

Det anbefales også, at undersøgelsesdesignet adresserer tematikker, som ifølge udenlandske undersøgelser kan være relevante – eksempelvis mobning, diskrimination, sundhed og generel trivsel.   

Vi skal i Danmark følge det gode eksempel fra Holland. For vi har et alt for stort videnshul om børn og unge LGBT+-personers trivsel i Danmark.

Det skal medvirke til at sikre og skabe et mere LGBT+-inkluderende skole- og uddannelsessystem i Danmark – særligt når vi internationalt halter så meget bagefter.

Viden om LGBT+-elevers trivsel skal desuden også bidrage til at opfylde folkeskolereformens nationale mål om, at alle elevers trivsel skal styrkes.

Så lad os nu få gennemført trivselsundersøgelser på nationalt plan, hvor vi specifikt følger børn og unge LGBT+-personers trivsel. Vi ved, hvad der skal til, nu skal der handles. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion










0:000:00