Alternativet: Forstår "forståelsespapiret" klimakrisens omfang?

DEBAT: Det nye forståelsespapir fra de fire partier i rød blok rummer mange flotte grønne ambitioner, som dog på mange områder burde have været skruet endnu højere op. Nu er der behov for meget konkret og omfattende handling bag ordene, skriver Rasmus Nordqvist (ALT).

Af Rasmus Nordqvist (ALT)
Medlem af Folketinget

Der bliver slået nogle rigtigt gode takter an i det nye forståelsespapir mellem S, SF, R og EL. Der bliver skrevet, at vi skal gøre noget, men det er for os endnu ikke tydeligt, om det noget også er nok. Om den grad af dyb og omfattende omstilling, vi sådan længes efter, vil blive den naturlige konsekvens af aftalen. Lægger forståelsesaftalen op til, at vi med det samme gør alt, vi kan, for at stoppe klimakrisen?

Vi håber det. Vi tror på det og regner stærkt med det og vil hver dag arbejde for det. Den optimistiske læsning af aftalen åbner for, at Danmark nu kan påtage sig sit ansvar og for alvor få gang i den helt nødvendige grønne omstilling.

Men den udlægning kræver, at man læser konkret og hurtig handling ind i de mange intentioner i forståelsesteksten.

Behov for hurtig, omfattende handling
Der står i sagens natur helt overordnet ikke noget meget konkret på hverken mål eller virkemidler i den tekst, der skal danne udgangspunkt for vores nye regering. Der bliver udstukket en retning, og den ser fornuftig ud. Andet kan man heller ikke forvente på nuværende tidspunkt. Men herfra kan det gå begge veje: I 2019 kan ingen regering jo sige, at vi ikke skal efterleve Parisaftalen eller sætte markant ind over for naturkrisen.

Mange af hensigtserklæringerne i den nye tekst kan man altså med rette lave ikke-testen på:

Skal vi ikke leve op til Parisaftalen?

Skal vi ikke føre en bæredygtig politik, skal vi ikke tage lederskab for den grønne omstilling, skal vi ikke hæve ambitionerne? Skal vi ikke sikre klimabidrag fra landbruget, og skal vi ikke vedtage en klimahandlingsplan?

Der er helt overordnet gode intentioner på klima, natur og miljø. Nu skal der fyldes handling i intentionerne. Og det skal gå hurtigt. Vi har så mange løsninger, vi kan gå i gang med at få implementeret allerede i morgen.

Regeringen skal nu vise, at den er rede til at gøre nok for at modgå den største eksistentielle trussel, vi står over for. Mulighedernes vindue er ved at lukke sig. Derfor skal forståelsespapiret efterfølges af hurtig, radikal og omfattende grøn handling. Den grad af handling er der mandat til i aftaleteksten. Det glæder os. Alle barrierer for grøn omstilling skal fjernes i denne regeringsperiode, og det er nu, vi skal sætte os de mål og finde de virkemidler, der skal sikre, vi slår ind på en kurs, der gør os i stand til at yde vores bidrag til, at vi får stoppet klimakrisen.  

Der, hvor forståelsespapiret bliver mest konkret, er det godt: For eksempel vil regeringen genindføre afgift på PVC, ftalater og PVC-folier. Det kan vi jo gøre med det samme – men det er jo også bare at omgøre nogle af de fejl, den tidligere VLAK-regering desværre lavede.

Stop oliejagten
Målet om 70 procent drivhusgasreduktion i 2030 er politisk rigtig flot, men videnskabeligt er det jo en no brainer. Vi underkender ikke den store indsats, der skulle til for at få særligt Socialdemokratiet med på dette mål, og vi ved om nogen, hvor svært det har været overhovedet at få gjort bindende reduktionsmål til en del af den politiske samtale.

For kun ni måneder siden mente kun Alternativet, at vi overhovedet havde brug for et 2030-reduktionsmål på minumum 70 procent (Alternativets mål er 80 procent). Så det er meget glædeligt, at vi fik et mål. 70 procent er dog blot stadig, hvad Danmark som minimum skal gøre for at leve op til Parisaftalen. Og derfor havde vi selvfølgelig gerne set, at man sagde minimum 70 procent, så vi løbende kan skrue op for ambitionsniveauet. Det bliver nødvendigt.

2030-målet er realpolitisk flot, men de kommende generationer og dem, der lige nu rammes af klimakrisens konsekvenser, kan jo ikke bruge forklaringer om "det muliges kunst" til meget.

Det undrer os, at oliejagten ikke nævnes med ét ord i den nye aftale: Hvis vi skal efterleve Parisaftalen ikke bare i ord, men også i handling, skal vi jo ikke lede efter NYE fossile brændsler. Der står ikke noget om oliejagt og nye udbudsrunder. Men det vil vi i Alternativet så presse på for – præcis, som vi har gjort de sidste fire år. Vi skal med det samme få lukket ned for ny oliejagt og sørge for, at vi kommer i gang med at afvikle den fossile produktion, vi har i dag.

Ukonkrete løfter om bæredygtig flytransport
Den nye regering vil først stoppe salget af nye fossilbiler i 2030. Vi mener, det skal ske senest i 2025. Vi skal have en plan for fuld indfasning af elbiler og udvikling af den kollektive transport. Vi behøver vel ikke vente på en transportkommission, selvom den nye regering vil have, at denne skal arbejde hurtigere end den tidligere regering. Lad da kommissionen arbejde, mens vi går i gang med det, vi ved virker.

Regeringen vil igangsætte initiativer til mere bæredygtig flytransport – det er desværre meget ukonkret. Og overlever heller ikke ikke-testen. Hvem vil ikke det? Vi har uendeligt travlt med at gøre noget ved den massive klimabelastning fra flyene. Hvad skal man læse ud af forståelsespapirets løfte om at "igangsætte initiativer"? Betyder det passagerafgifter, som alle andre EU-lande end Danmark, Cypern, Irland og Malta allerede har i dag? Betyder det brændstofsafgift på EU-niveau? Markant flere penge til forskning i omstilling af flytransport?

Den nye regering vil også styrke det grønne diplomati. Det tegner virkelig godt. Man vil arbejde for at hæve EU's klimamål, men det er for sent, hvis EU først bliver klimaneutralt i 2050 – det skal ske senest i 2040. Ellers gør EU som foregangsregion ikke, hvad vi kan og bør for at stoppe klimakrisen.

Vi bliver i teksten også lovet øget klimabistand − men får vi de fem milliarder kroner om året, vi skylder verdens fattigste, og som er en del af borgerforslaget om en ny klimalov? Bliver det nye og additionelle penge ud over udviklingsbistanden?

Gode visioner for natur og miljø
På natur og miljø ser teksten ambitiøs og visionær ud. Vi får en naturzone og mere urørt skov – og tak for det.

Det er meget glædeligt, at vi skal sikre bedre beskyttelse af drikkevandet og nedbringe brugen af sprøjtegifte. Man kunne jo starte med at forbyde de værste – som for eksempel Round-up.

Det er også godt, at udledningen af kvælstof nu skal nedbringes markant – noget, den tidligere regering aldrig formåede at gøre.

Regeringen vil hæve ambitionerne for mere økologi med det udgangspunkt at fordoble det økologiske areal, eksporten og forbruget. Det lyder godt. Men det er nok ikke et usandsynligt scenarie, at det mål er nogenlunde i overensstemmelse med markedsudviklingen uden politisk understøttelse. Det ville være for uambitiøst.

Kunne man ikke sætte barren højere og sige 100 procent økologi senest 2040? Og love at arbejde for, at økologien bliver mere natur-, miljø- og klimavenlig, end den er i dag?

Til gengæld er den nye regering meget konkret på, at landbrugsstøtten skal være et incitament til grøn omstilling. Dette er en velkommen og konkret forskel fra den tidligere regering.

Forståelsespapiret rummer flotte ambitioner og visioner, som nu – og meget hurtigt – skal konkretiseres med mål og virkemidler.

Forrige artikel Ung efterkommer: Krarup og Hussein befinder sig i hvert sit ekkokammer Ung efterkommer: Krarup og Hussein befinder sig i hvert sit ekkokammer Næste artikel Jeppe Kofod: Hvis klimakampen skal rykke, skal resten af EU med Jeppe Kofod: Hvis klimakampen skal rykke, skal resten af EU med
”Vi siger ikke, det er sandt”

”Vi siger ikke, det er sandt”

MEDIER: Det russiske statsmedie Sputnik ser ikke noget problem i, at de ligesom Jyllands-Posten bragte en falsk historie om knivbevæbnede migranter.