Analyse: Huawei-sag udstiller rigsfællesskabets dilemma

ANALYSE: København er magtesløs over for, hvad Nuuk og Tórshavn gør, når sikkerhedspolitiske og handelspolitiske hensyn støder sammen. Sådan vil det være til den dag, Færøerne og Grønland løsriver sig.

De seneste ugers ballade om det færøske teleselskab Føroya Teles mulige valg af det kontroversielle kinesiske teleselskab Huawei til at udrulle 5G-telefoni på øerne i Nordatlanten, udstiller et dilemma, som rigsfællesskabet har stået i før og vil komme til at stå i adskillige gange i fremtiden.

Nemlig når Kongerigets sikkerhedspolitik, som suverænt styres fra København, lægger sig som en dyne over en sag på et politikområde, som formelt er hjemtaget af det grønlandske eller færøske landsstyre.

I den aktuelle sag er teleinfrastruktur et færøsk anliggende. Men valget af Huawei er i manges øjne også et sikkerhedspolitisk spørgsmål, som handler om, hvem man står med på den internationale scene; USA eller Kina.

Advarselslamper blinker
Især udsigten til færøsk eller grønlandsk samarbejde med Kina kan få advarselslamperne til at blinke så meget i København, at man er nødt til at tage affære for at håndhæve, at rigsfællesskabets sikkerhedspolitik suverænt styres fra København. Det så man eksempelvis i Grønland i efteråret 2018.

Hvis det grønlandske landsstyre havde ladet kinesiske investorer medfinansiere Grønlands store lufthavnsprojekt, så havde de danske skatteydere sparet 700 millioner kroner og sluppet for at være garanter for yderligere 900 millioner kroner.

Daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) så imidlertid ingen anden udvej end at tage spenderbukserne på og rejse til Nuuk med en stor pose penge. For grønlænderne ville ikke lytte til Løkke og andres opfordringer til at tænke sig godt om og indse, at sagen om lufthavnsfinansieringen var mere end blot et spørgsmål om infrastruktur og erhvervspolitik.

Kinesiske penge
Sagen handlede også om sikkerhedspolitik. I en sikkerhedspolitisk kontekst var det måske ikke videre hensigtsmæssigt at basere Grønlands suverænt største infrastrukturprojekt på kinesiske penge.

Især ikke når man ser, hvordan adskillige afrikanske lande har brændt nallerne på at lade kinesere finansiere store havne- og vejprojekter, som så er blevet bygget af kinesiske arbejdere, og hvor landene bagefter er kommet til at hænge på gælden.

Udfordringen for Løkke og co. var, at man ikke kunne gå ind og direkte diktere, hvem Grønland skulle vælge som medinvestorer. Infrastruktur er nemlig hjemtaget af Grønland. Og derfor havde Løkke ikke andet valg end at give grønlænderne et bedre tilbud i form af 700 millioner kroner i kontanter og lånegarantier for 900 millioner kroner. 

Massiv politisk bevågenhed
I sagen om Huawei og færingerne er sagen mere kompliceret. For formelt kan Mette Frederiksen ikke gøre noget ved det.

For det første fordi teleinfrastruktur er et hjemtaget område, som færingerne selv regerer over. For det andet fordi Føroya Tele er et selvstændigt selskab, som ikke skal tage imod diktater fra Staten − ligesom TDC i Danmark formelt ikke skulle, da de valgte 5G-leverandør. At TDC så valgte Ericsson frem for Huawei, var ifølge TDC alene en kommerciel beslutning og ikke et udslag af den massive politiske bevågenhed, der var omkring sagen. 

Overtrumfe aftale
For det tredje fordi Mette Frederiksen og Danmark ikke har noget bedre at tilbyde færingerne som erstatning for den handelsaftale med Kina, som den kinesiske ambassadør har truet med, at Færøerne aldrig får, hvis ikke Føroya Tele vælger Huawei. Frederiksen kan ikke smide noget på bordet, som vil kunne overtrumfe en aftale, der vil give den færøske fiskeindustri nemmere muligheder for at sælge sine varer på det kinesiske marked.

Den danske regering har altså ikke den økonomiske løsningsmulighed, som man havde i sagen om Grønlands lufthavnsprojekt. Man må nøjes med at sende blandt andre Forsvarets Efterretningstjeneste til Tórshavn for at fortælle færingerne om udfordringerne ved at vælge en leverandør, som er forpligtiget til at levere oplysninger til kinesiske efterretningstjenester, hvis den kinesiske regering beder om det.

Solidt fundament at bygge på
Både i Nuuk og Tórshavn er der et stort ønske om et større udenrigspolitisk råderum, ligesom politikere fra både Grønland og Færøerne ikke holder sig tilbage med at rejse verden rundt og indlede samarbejder og åbne repræsentationer. Senest en færøsk repræsentation i Kina.

Det primære formål er at tiltrække investorer og indgå handelsaftaler, som kan være med til at give en mere robust økonomi, hvor man er mindre afhængige af indkomsterne fra bloktilskud og fiskeri. Målet er at få en mere diversificeret økonomi, så man kan få et mere solidt fundament at bygge et selvstændigt land på. Afhængigt af hvor hurtigt man ønsker at etablere det fundament, så er man mere eller mindre kritisk over for, hvilke investorer man går ”i seng med”.

Derfor er det langtfra sidste gang, rigsfællesskabet har stået i dilemmaet, hvor sikkerhedspolitiske hensyn støder sammen med erhvervs- og handelspolitiske hensyn. Hvor København på papiret er magtesløse over for, hvad Nuuk og Tórshavn agter at gøre. Sådan vil det være lige til den dag, Grønland og Færøerne hjemtager ansvaret for udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitikken. Og det sker først den dag, de løsriver sig.

Forrige artikel Julekalender med Ane Halsboe-Jørgensen: Julekalender med Ane Halsboe-Jørgensen: "Vil man have taknemmelige børn, skal man give lidt mindre" Næste artikel Kommuner hyrer resultatlønnede konsulenter til at spare på handicappede og psykisk syge Kommuner hyrer resultatlønnede konsulenter til at spare på handicappede og psykisk syge
Holstein: Ny post er et tveægget sværd for Messerschmidt

Holstein: Ny post er et tveægget sværd for Messerschmidt

ANALYSE: Med sin nye titel som næstformand er Morten Messerschmidt nu ubetinget Dansk Folkepartis kronprins. Men det giver ham også et medansvar for partiets fremtid, der kan ende med at trække ham ned sammen med Kristian Thulesen Dahl, siger Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.