Analyse: Store faldgruber venter Ursula von der Leyens historiske milliardplan

EUROPAS PENGEKASSE: Vil Danmark og andre skeptikere stille sig tilfreds med rabatter? Føler Østeuropa sig glemt? Og kan 27 landes parlamenter godkende en økonomisk genopretningsplan til 5.600 milliarder kroner? Der er masser af udfordringer forude.

EU-Kommissionens formand satser stort med kæmpe budgetpakke.
EU-Kommissionens formand satser stort med kæmpe budgetpakke.Foto: Francois Lenoir/Reuters/Ritzau Scanpix
Thomas Lauritzen

BRUXELLES: Eksperterne i EU-Kommissionen var spændte, da de i weekenden modtog et fælles papir med tanker om Europas genopretning fra Østrig, Holland, Sverige og Danmark.

Sidste uges ambitiøse milliardplan fra de europæiske stormagter Frankrig og Tyskland var gået stik imod disse fire ’sparsommelige’ medlemslandes ønske om at forhindre et større EU-budget og en genopretningsfond med massiv overførsel af penge til de sydeuropæiske lande, som er hårdest ramt af coronakrisen.

Kommissionen var i sidste fase af forberedelserne til et nyt og kontroversielt forslag om EU’s pengekasse i årene 2021-2027 og var derfor intenst optaget af, hvor skarpt modforslaget fra firebanden ville gå i rette med Macron og Merkel.

Derfor var det næsten en skuffelse at modtage bare halvanden A4-side med nogle få sætninger om, at lån til de nødlidende lande ville være bedre end direkte støtte, samt at de fire landes restriktive holdning til EU’s rammebudget er ”uændret”.

Vi synes ikke, at det her skal ende med at være en juridisk diskussion. Vi synes, det er en politisk diskussion. Derfor skal den afgøres af politikere.

Margrethe Vestager
Ledende næstformand for EU-Kommissionen

Uformelle udkast af denne type bliver normalt kaldt ’non-papers’ i den diplomatiske jargon. Men lige præcis i dette tilfælde var begrebet ualmindelig passende på en anden måde, bemærker flere diplomater og embedsmænd i Bruxelles.

”Det var virkelig og helt reelt et ikke-papir. Der står næsten ingenting i det dokument,” siger en funktionær fra Kommissionen.

Både i Bruxelles, Berlin og Paris er der også blevet lagt mærke til, at udspillet ikke er blevet fulgt af fælles pressemøder, indlæg i europæiske medier eller lignende entusiasme.

Denne mangel på både substans og politisk aggressivitet giver EU-Kommissionen tro på, at Danmark og de andre kritiske lande i sidste ende kan overbevises om den historiske plan med tusinder af milliarder kroner til primært Sydeuropa, som nu er lagt på bordet.

Mange tusinde milliarder er nu i spil
”Det her er meget større end nogen af os. Det er er Europas øjeblik,” sagde EU-kommissionens formand, da hun onsdag præsenterede Europa-Parlamentet for planen.

Ursula von der Leyen gjorde meget ud af at understrege, hvordan det komplicerede og vidtrækkende forslag er nødvendigt for at redde hele det indre marked ud af coronakrisens kløer, og hvordan det er i alle medlemslandes interesse, at handel og investeringer kan blive genstartet på tværs af kontinentet.

Men den store vision er slet ikke nok.

Von der Leyen, Margrethe Vestager og de andre kommissærer får brug for en hel serie af meget mere prosaiske kompromiser for at få vedtaget en gigantisk genopretningspakke til 5.600 mia.kr. oven i et syvårigt rammebudget for 2021-2027 på 8.200 mia.kr.

”Der er ikke nogen garantier for, at det her kan komme til at spille. Men det er et meget godt bud på, hvad der kan lade sig gøre, for at få en stærk og hurtig genopretning af den europæiske økonomi,” sagde Vestager selv onsdag aften.

Selv om alle kan se, at et forventet tab på 7-10 procent af EU’s samlede BNP skaber behov for en ordentlig saltvandsindsprøjtning, så er der delte meninger om hvordan.

Medlemslandene bliver ramt forskelligt af krisen. Og som vi så i kølvandet på finanskrisen er der meget forskellige niveauer af gæld, økonomisk politik og meget andet.

Måske var det et afgørende skred, da Tysklands forbundskansler i sidste uge sammen med den franske præsident foreslog en kæmpefond med reel, ny støtte til de hårdest ramte. Det er i hvert fald den konklusion, EU-Kommissionen nu drager med en endnu større pakke.

Læs også

Den svære balance mellem lån og donationer
Efter at Angela Merkel havde ladet Emmanuel Macron lukke den kat ud af sækken, så ville det også være meget svært at proppe den tilbage igen.

Derfor foreslår Kommissionen præcis de 3.700 mia.kr. i reel støtte, som Merkel og Macron lagde på bordet i sidste uge, og Ursula von der Leyen lægger så omkring 1.900 mia.kr. mere til i form af lån til nødlidende lande, regioner og industrier.

Netop balancen mellem lån og regulær støtte har været det afgørende punkt i udarbejdelsen af Kommissionens kæmpestore pakke, hvis lange række af komplicerede sektorforslag vil følge i de kommende dage. Og det er også denne balance, der vil være kontroversiel i de kommende forhandlinger mellem de 27 medlemslande.

Allerede onsdag stod det klart, at kriseramte Italien er meget glad for Kommissionens udspil. Også Frankrig, der i årevis har ønsket en fælles økonomisk relancering af EU, godter sig.

”Kommissionen slår hårdt, og den rammer rigtigt. Den lever op til sit historiske ansvar. Jeg opfordrer alle, inklusive de sparsommelige fire, til at støtte denne plan,” siger den franske finansminister, Bruno Le Maire.

Lande som Danmark og Holland reagerede derimod med fåmælt skepsis og varsel om, at forslaget ”kun er begyndelsen på forhandlinger, som bliver svære og lange,” som en hollandsk diplomat siger.

Problemet er bare, at der ikke er særlig lang tid til at gøre budgettet og genopretningsplanen færdig, fordi det hele gerne skulle træde i kraft ved nytår. Kommissionens tidsfrist er derfor, at der skal laves en aftale på topmødeniveau allerede i juli.

Det bliver ikke nemt.

En udstrakt hånd til de fire sparelande
EU-Kommissionen og de store lande Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien håber tydeligvis, at de fire i spareklubben kan overbevises.

Allerede i onsdagens forslag var der en udstrakt hånd til Danmark, Holland og Sverige i form af, at Kommissionen nu lægger op til, at vi kan beholde vores nationale milliardrabat på EU-budgettet mange år endnu.

Ud over rabatterne håber Kommissionen, at de fire skeptikere kan tilfredsstilles ved, at selve det syvårige budget på omkring 8.200 mia.kr. faktisk ikke bliver så meget dyrere end hvad der svarer til den ene procent af BNP, som bl.a. Danmark ønsker.

Alle de andre penge er en enestående og tidsbegrænset genopretningsplan, som bliver lagt uden for det almindelige rammebudget, kan man sige. Hvis man vil. Men man kan også sige, at det hele hører til i et meget større EU-budget.

Der er nok ingen tvivl om, at Italien og andre sydeuropæiske lande netop ser denne samlede pakke som udtryk for både et gennembrud og et nybrud med perspektiver. En ny vilje hos primært Tyskland til at overføre mere velstand fra nord til syd, når gevinsterne ved det indre marked bliver fordelt for skævt.

Men selv hvis de sparsommelige fire ender med at give sig, så er deres modstand slet ikke det eneste potentielle problem, som Ursula von der Leyens budgetpakke står over for i de kommende uger og måneder.

Østlandenes frygt for fremtidige budgetter
For eksempel er der en risiko for, at de østlige medlemslande føler sig overset i en budgetdebat, der nu længe har fokuseret på en armlægning mellem nord og syd. Polen og andre store støttemodtagere i Central- og Østeuropa kan måske have svært ved at genkende sig selv i et budget, som i den grad fokuserer på genopbygning af de lande, der er hårdest ramt af coronakrisen.

Specielt hvis østeuropæerne tager de rigtig langsynede briller på, kunne de godt finde grund til bekymring.

Sagen er nemlig, at de 5.600 mia.kr. til den nye genopretningspakke jo skal komme et sted fra. Forslaget er, at medlemslandene giver EU-Kommissionen lov til at låne alle de penge på vegne af alle 27 medlemslande ude på finansmarkederne. Det kan gøres til ekstremt lav rente, og pengene skal først betales tilbage igen af den samlede EU-kasse i årene 2028-2058.

Det perspektiv betyder jo, at en hel generations kommende rammebudgetter vil blive påvirket af den gæld, der stiftes for at løse den akutte økonomiske krise lige nu. Østlandene og andre kunne finde på at spørge, om der så bliver færre penge til dem i fremtiden.

En anden stor udfordring – og potentiel faldgrube – for de store budgetplaner er, at de grundlæggende regler om EU’s budget skal ændres, hvis Kommissionen skal kunne få lov til at gå ud og låne alle de mange penge til genopretningspakken.

Til godkendelse i 27 landes parlamenter
Planen for finansiering af genopretningspakken kræver, at det juridisk bestemte loft for, hvor stort Unionens budget maksimalt må være, skal hæves midlertidigt. Det er dette ekstra råderum, Kommissionen kan bruge til at stille som garanti for at låne de flere tusinde milliarder kroner billigt på finansmarkederne.

Den lovændring kræver ikke alene en enstemmig beslutning blandt de 27 medlemslande. EU-Kommissionen lægger også op til, at beslutningen efterfølgende skal ’ratificeres’ – det vil sige godkendes demokratisk – ved afstemninger i alle medlemslandenes nationale parlamenter. Inden året er omme.

Det vil sige, at Folketinget skal godkende den her model, og det samme skal nationale parlamentariske flertal på tværs af hele kontinentet.

Det kan blive noget af en udfordring. Men EU-Kommissionen vurderer, at risikoen ved at forsøge sig med modeller, der ikke kræver ratificering, er for stor. Hvis der er den mindste tvivl om grundlaget for så stort et skridt, risikerer det hele at blive angrebet af for eksempel den tyske forfatningsdomstol i Karlsruhe.

”Det her er en ny måde at gøre tingene på. Det er derfor, vi foreslår at gå ind ad fordøren. Det betyder også, at det skal ratificeres af parlamenterne i medlemslandene,” siger Margrethe Vestager.

”Vi synes ikke, at det her skal ende med at være en juridisk diskussion. Vi synes, det er en politisk diskussion. Derfor skal den afgøres af politikere,” siger hun.

Signalet er tydeligt: Ingen må være i tvivl om, at Europas gigantiske nye budget for genopretning bliver vedtaget med alles velsignelse. Det står eller falder med netop den fælles troværdighed.

Måske er det selve Den Europæiske Unions fælles troværdighed, der står eller falder med dette forslag om Europas genstart.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Angela Merkel

Fhv. forbundskansler, Tyskland (CDU)
Fysiker, doktorgrad i kvantekemi

Emmanuel Macron

Præsident, Frankrig (La République en marche)
offentlig administration (Sciences Po), filosofi (University of Paris-Ouest Nanterre La Défense 2001)

Margrethe Vestager

Ledende næstformand, EU-Kommissionen, kommissær for konkurrence, formand for Kommissærgruppen om et 'Europa Klar til den Digitale Tidsalder', fhv. minister, politisk leder & MF (R)
cand.polit. (Københavns Uni. 1993)

0:000:00