Angela Merkel: EU skal indstille sig på et hårdt Brexit

BREXIT: Efter Tyskland har overtaget EU-formandsskabet, fastslår Tysklands kansler, at EU skal forberede sig på et hårdt Brexit.

Tysklands kansler, Angela Merkel, fastslog onsdag i Europa-Parlamentet i Bruxelles, at EU-landene skal indstille sig på et hårdt Brexit.

Angela Merkel var i Bruxelles for at præsentere Tysklands planer for EU-formandskabet de næste seks måneder.

"Vi fortsætter forhandlingerne, men for at sige det mildt er det overskueligt, hvad man har gjort af fremskridt. Vi har aftalt med Storbritannien, at vi vil prøve at sætte mere fart i tingene, så vi kan få indgået en aftale i efteråret, og som vi kan ratificere inden årets udgang. Jeg vil stadigvæk kæmpe og arbejde for en god løsning, men vi skal også forberede os på et muligt no deal-scenarie," sagde Angela Merkel.

Angela Merkel nævnte i sin tale, at det tyske formandsskab har udvalgt fem emner, som er "magtpåliggende for os".

"Grundrettighederne, sammenholdet, klimabeskyttelsen, digitalisering og Europas ansvar udadtil i verden. Det er fem vigtige emner, og de er vigtige, fordi vi bliver nødt til at forandre Europa fundamentalt, hvis vi vil beskytte og bevare Europa. Kun på den måde vil Europa kunne bestå i denne globale orden, som udvikler sig rivende, og kun på den måde bevare sin suverænitet og sit ansvar og sin egen rolle," sagde hun.

Formandskabet i EU's ministerråd overgik 1. juli til Tyskland.

Forrige artikel Støttepartier bakker op om totaleftersyn af ældreområdet Støttepartier bakker op om totaleftersyn af ældreområdet Næste artikel Urenset spildevand løber ud i havet – men hvor stort er problemet? Urenset spildevand løber ud i havet – men hvor stort er problemet?
For højt skolefravær koster mindst 200 familier børnechecken

For højt skolefravær koster mindst 200 familier børnechecken

STRAF: I landets fem største kommuner har mere end 200 familier mistet børnechecken, fordi deres børn har haft for meget ulovligt fravær. Aarhus-rådmand kritiserer straffen for at ramme socialt skævt, mens holdningen i København er anderledes positiv.