Anmeldelse: Formidlingsfrugter - vellykket antologi om kampen om mennesket

Af Steen Nepper Larsen
Lektor ved DPU, Aarhus Universitet

”Mennesket er et trist pattedyr, der friserer sig”, skriver den hollandske forfatter Cees Nooteboom i Den følgende historie (1993), og den tyske filosof Peter Sloterdijk er siden værket Du mußt dein Leben ändern: Über Anthropotechnik (2009) aldrig blevet træt af at fremhæve, at mennesket må forstås med afsæt i øvelsesantropologien: At være menneske er frem for alt at måtte indstille sig på at øve sig igen og igen.

Igennem årtusinder er der blevet serveret, hyldet og praktiseret menneskeopfattelser. Hvor Aristoteles opfattede mennesket som et zoon politikon (et politisk dyr, et samfundsvæsen), så de kristne kirkefædre mennesket som en (arve)syndig og falden eksistens med plads til forbedring.

Men menneskeopfattelser er ikke bare noget, som filosoffer, idéhistorikere, teologer og forfattere kan muntre sig med at drøfte langt fra verdens vrimmel og det praktiske hverdags- og bevidsthedsliv. I dag pågår der - ifølge en diger ny antologi med titlen Kampen om mennesket. Forskellige menneskebilleder og deres grænsestrid - en intens kamp om mennesket, rækkende fra samfundets stores scener til det enkelte menneskes sind.

Humaniora udgør ikke en overflødig niche for uproduktive gøremål, men er en vital livsnerve i samfundet. 

Steen Nepper Larsen

Kampen udspiller sig som ideologi, politik og videnskab og har dramatiske konsekvenser for samfundets indretning og for det enkelte menneskes liv og selvforståelse. Kampen drejer sig om forforståelser, argumenter og påvirkningsmuligheder.

Stærke kræfter i samfundet ser gerne, at vi indser og accepterer, at mennesket entydigt må forstås som Homo economicus, det vil sige som et rationelt-kalkulerende og økonomisk tænkende individ, der altid ønsker at maksimere egennytten og eksempelvis højne den individuelle indtjening.

Der er tale om en meget vellykket antologi, der med fordel kan læses af opvakte gymnasieelever, politikere med intakt nysgerrighedslicens (en særegen race), videnskabelige aktører og alment interesserede borgere i res publica.

Steen Nepper Larsen

En anden stærk fortælling lyder, at mennesket i bund og grund må forstås som et biologisk væsen (Homo sapiens), som evolutions- og naturvidenskaben kan forklare og kortlægge genetisk, biokemisk og neurovidenskabeligt.

Men på trods af disse to menneskebilleders forlokkelser og uomgængelige indflydelse, så er der meget mere i og på spil at undersøge for det selvstændigt tænkende og analytisk interesserede menneske, der ikke vil nøjes med at overtage og abonnere på tidens toneangivende ideologier.

En vital livsnerve i samfundet
Redaktørerne David Budtz Pedersen, Finn Collin og Frederik Stjernfelt og de i alt tolv bidragsydere ønsker at dokumentere, at humanistisk grundforskning rager samfundet. Humaniora udgør ikke en overflødig niche for uproduktive gøremål, men er en vital livsnerve i samfundet. Man kan ikke nøjes med algoritmer, statistiske datamateriale og hjernescanninger, hvis man ønsker at forstå, hvad der sker mellem mennesker og kortlægge, hvordan tanker og idéer formes.

Dertil kommer, at humanvidenskaberne danner den centrale samfundsarena, hvor samtidens (frem)herskende menneskeopfattelser kan belyses, strides og kritiseres. Bogen er et resultat af forskningsprojektet ”Mapping the Public Value of the Humanities”, der modtager støtte fra Velux Fonden.

Dernæst ønsker de mange forfattere at gøre os klogere på mennesket og dets muligheder. Forskerne påtager sig hermed en formidlingsforpligtelse i første del af bogen og vælger at fremlægge den historiske tilblivelse af og vigtigste kendetegn for otte distinkte og dominerende menneskebilleder: Homo economicus, Homo socius, Homo nationalis, Homo faber, Homo sapiens, Homo emotionalis, Homo humanitas og Homo deus.

Disse menneskebilleder er både blevet skabt og aktivt skabende, og spændingsforholdene mellem dem må blotlægges, så refleksionsniveauet i samfundet kan højnes. Mennesket er, som de tre redaktører skriver i indledningen, et kulturvæsen, der både er kulturskabende og kulturskabt.

Endelig advares der i Kampen om mennesket imod tendenser til antropologisk imperialisme og rethaverisk videnskabeligt snæversyn. Således holder det, når én menneskeopfattelse generaliseres og prætenderer at skulle have gyldighed inden for alle menneskelige felter.

Det økonomiske kalkulerende menneske (Homo economicus) kan ikke fuldstændigt forstå eller forklare det biologiske (Homo sapiens) eller samfundsskabte (Homo socius) menneske, og det fornuftige og rettighedsbærende menneske (Homo humanitas) kan ikke reduceres til noget, som det biologiske (Homo sapiens), det guddommelige (Homo deus) eller nationale (Homo nationalis) menneskesyn har nøglen til at begribe.

Anden del af bogen indeholder læsværdige og oplysende bidrag om samfundets sfærer som arena, venskabsinstitutionen som arena, litteraturforskningen som offentlig arena, offentlighedens arena og pædagogikkens arena.

Læseglæder og endnu uudfoldede spørgsmål
Under læsningen glædede jeg mig over det klare sprog og de gedigne og klargørende gennemspilninger af de otte menneskesyn. Der er tale om en meget vellykket antologi, der med fordel kan læses af opvakte gymnasieelever, politikere med intakt nysgerrighedslicens (en særegen race), videnskabelige aktører og alment interesserede borgere i res publica.

Men samtidig forekommer det mig, at antologien er bedre til retrospektivt at optegne de historisk tilblevne og aktuelt dominerende menneskebilleder, end den er til at tyde fremtidens syn på mennesket. Da de kendte menneskebilleder står over for store udfordringer, ser jeg derfor frem til at læse Kampen om mennesket II.

Mange af bidragene taler til fordel for at se både mennesket, menneskehjernen og samfundet som plastiske størrelser; men der gøres desværre ikke holdt ved, om et konsistent begreb (s)om Homo plasticus (det formbare menneske) ville kunne modvirke nogle af de reduktionistiske skævvridninger, som visse af de skitserede menneskebilleder er gerådet ud i at bidrage til.

Det undrer mig også, at der ikke gøres forsøg på at sammentænke Homo loquens (det talende menneske) med indsigterne fra "den materielle vending" inden for filosofien og samfundsteorien i de senere år (herunder: spekulativ realisme, objekt-orienteret ontologi, ”vibrant matter” etcetera).

Mennesket er både talende og tiltalt af sin omverden (tingene, teknologien, dyrene, planterne, kosmos…), og de bæredygtighedsmæssige udfordringer for og de delikate relationer mellem det post-antropocæne og noget mere ydmyge og selvkritiske menneske og verdensaltet kan næppe nøjes med at blive sat på begreb ved hjælp af henholdsvis Homo faber (det redskabsbrugende og arbejdende menneske) og Homo emotionalis (det følelsesbaserede menneske).

Antologiens redaktører har en faible for mesterfortællingen og menneskebilledet Homo humanitas (det fornuftige og rettighedsbærende menneske). Langt mindre energi lægges der i at tale Homo corporalis (det korporlige, kropsfænomenologiske menneske) frem.

Men verden venter stadigvæk spændt på at se dén begavede sammenhæng mellem fornuft og krop tone frem i form af et menneskebillede, der kan vinke farvel til den mistrøstige dualisme mellem ratio og corpus, der har hærget Vesterlandet i årtusinder.

-------------------

Stjernegivningens løgn
Intellektuelt arbejde skal ikke honorere en foreliggende efterspørgsel eller servicere brugerinteresser. Tanker i bogform er ikke færdige med sig selv og ligner derfor ikke tilregnelige, alment kendte og klassificerbare varer.

Bøger, der er værd at læse, irriterer, demonterer selvfølgeligheder og tilskynder læseren til selv at tænke videre og måske anderledes end før. Uforglemmelige bøger kan få os til at gå i modtakt og gøre ureglementerede erfaringer, men formår til tider også at beruse os også i klarsyn og bade os i skønhed.

Stjernegivningens løgn er, at der skulle eksistere éntydige og objektivt målbare kriterier for at bedømme en bog. Men ingen kan vide, om tildelingen af antal stjerner gives på baggrund af en doven konsumtilgang eller på baggrund af en aktiv med- og modtænkning.

...

David Budtz Pedersen, Finn Collin og Frederik Stjernfelt (red.): Kampen om mennesket. Forskellige menneskebilleder og deres grænsestrid. Hans Reitzels Forlag. 447 sider. 350 kr. Udkommer 4. maj 2018.