Benny Damsgaard: Gud er kommet på mode på højrefløjen

Det er blevet moderne, hvis man er borgerlig politiker, at gøre noget offentlig ud af ens religion. I hvert fald hvis man er kristen og medlem af folkekirken!

Et af de mest illustrative eksempler på denne religiøse offensiv, har vi i DF’s Morten Messerschmidt, som i juli i Politiken annoncerede, at kristendommen skulle være med til at ”redde" Dansk Folkeparti og fremover definere mere af DF’s politik.

”Danmark er kristent – og det skal kunne mærkes”, sagde Messerschmidt den gang og fulgte op med denne svada mod de andre store religioner ”Vi har for meget religionslighed i Danmark, og det skal vi gøre op med”.

I denne uge fortsatte Messerschmidt offensiven i Berlingske med et angreb på de danske biskopper, som han mener på utidig måde sammenblander politik og religion!

”Jeg er afgjort bekymret for, hvordan det påvirker folkekirken, at vi har biskopper, der ikke formår at tøjle sig selv og tror, at de kan bruge bispekåben som deres egen politiske talerstol, og som ikke er sig bevidste om det ansvar, de har.” lød det fra Messerschmidt.

Virker korstoget så? Trækker Messerschmidts religiøse fokus hårdt tiltrængte vælgere tilbage til DF?

Selvom indrulleringen af gud i det politiske arbejde har været mest tydelig hos Dansk Folkeparti denne sommer, er det dog på ingen måde kun Messerschmidt som har spændt kristendommen foran deres politiske projekt.

Benny Damsgaard

Kigger man på Altingets seneste oversigt over de emner, som optager vælgerne, så er kristendom eller religion i det hele taget slet ikke på listen. Kigger man ud i Europa, så er Danmark et af de mindst religiøse lande i Europa. Og til forskel fra både Norge, Sverige og Tyskland, har vi ikke et decideret kristent parti i parlamentet, og har ikke haft det i mange år.

Hvis fokus på religion ikke trækker vælgere, hvad er baggrunden så?

En del af forklaringen er uden tvivl, at Messerschmidt mener, det han siger. Messerschmidt er kendt for ofte at gå i kirke og for også tidligere at have luftet sin tro offentligt. Der er derfor ikke noget der indikerer, at han ikke helt oprigtigt mener, at kristendommen skal have en renæssance.

Hvis man taler med personer internt i Dansk Folkeparti, er der dog også flere, der peger på, at den primære forklaring skal findes i Messerschmidt betydelige formands-ambitioner. En vurdering som også finder støtte i valgforskningen.

Kristendom har altid spillet en central rolle i den mere intellektuelle og nationalkonservative del af Dansk Folkeparti. Præsterne Krarup og Langballe var her fra i mange år med til at sætte rammerne for den politiske debat i partiet. Det var ikke noget, der i sig selv trak mange vælgere, men det var med til at give partiet en hårdt tiltrængt dybde.