Benny Damsgaard: Nye Borgerlige er også bare politikere

KOMMENTAR: Det giver god mening som nyt parti at ville tage afstand fra det upopulære politikermærkat. Men ser man på de fire folkevalgtes cv, ser man, hvor gennemsnitlige de er på Borgen, mener Benny Damsgaard.

I kommunikationsbureauet Radius' årlige troværdighedsmåling kommer politikere ud helt i bund.

Nummer 26 ud af 26. Pænt under både bilforhandlere, journalister og ejendomsmæglere. Og sådan har placeringen været i årevis.

Troværdigheden hos de folkevalgte er i bund.

Derfor giver det også kommunikationsmæssigt rigtig god mening, når politikere fra et relativt nystiftet parti som Nye Borgerlige, som skal kæmpe ekstra hårdt for at skille sig ud fra mængden, slår sig op på at være alt andet end politikere. ”Vi er ikke politikere, men almindelige danskere, som alle har et arbejde.

Vi går ikke ind i politik for at skabe en karriere. Vi har vores liv et andet sted,” som formanden for Nye Borgerlige, Pernille Vermund, ofte har yndet at formulere det

Hvis man graver lidt dybere end retorikken, er billedet dog noget mere mudret. Sammenligner man, adskiller Pernille Vermund – og de andre nyvalgte MF'ere fra Nye Borgerlige – sig nemlig ikke fra andre politikere, som er blevet valgt til Folketinget for første gang.

Det kræver dog lidt gravearbejde at nå så langt. Hvis man nøjes med at kigge på de fire folketingsmedlemmers officielle cv'er på Folketingets hjemmeside, så er de renset for al politisk aktivitet fra før Nye Borgerlige. Det er, som om de fire – helt i tråd med deres egen fremstilling – først blev politisk aktive, da de stiftede Nye Borgerlige. Sådan er virkeligheden imidlertid ikke.

Hvis vi starter med Pernille Vermund. Vermund var folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti ved 2015-valget. Opstillet i Helsingørkredsen fra 2014, indtil hun forlod Det Konservative Folkeparti i september 2015.

Hvis man kigger efter opstillingen ved 15-valget på hendes officielle cv på Folketingets hjemmeside, så er den opstilling imidlertid helt fraværende. Hun fik ellers et ganske hæderligt valg i 2015 og blev førstesuppleant. Den eneste opstilling til Folketinget, som er oplistet på Vermunds officielle cv, er opstillingen til valget i 2019 for Nye Borgerlige.

Inden Vermund blev opstillet til Folketinget i 2014, var hun også medlem af Helsingør Byråd fra 2009 til 2011 – igen for Det Konservative Folkeparti. Hvervet står på hendes officielle cv. Partiet er dog fjernet.

Tager man Mette Thiesen, er billedet det samme. Thiesen var også ved 2015-valget opstillet i Nordsjælland for Det Konservative Folkeparti. Hun fik også et fint valg og blev andensuppleant – lige efter Pernille Vermund. Heller ikke hos Mette Thiesen er opstillingen til Folketinget i 2015 oplistet på hendes officielle cv.

Ved kommunalvalget i november 2013 var Mette Thiesen opstillet for Det Konservative Folkeparti i Hillerød og blev valgt. I 2017 skiftede hun til Nye Borgerlige og blev ved kommunalvalget i 2017 valgt ind i byrådet for sit nye parti. På hendes officielle cv står også, at hun har været medlem af Hillerød Byråd siden 2014, men at de første tre år var for Det Konservative Folkeparti er ikke nævnt.

Den tredje MF'er fra Nye Borgerlige, Lars Boje Mathiesen, var medlem af Aarhus Byråd fra 2013 til september 2016 for Liberal Alliance, hvorefter han skiftede til Nye Borgerlige. Han blev ikke genvalgt ved kommunalvalget i 2017. Hvis man kigger på hans officielle cv, så mangler det hverv dog totalt. Her står bare, at han er medlem af Folketinget fra og med 5. juni 2019.

Det sidste af Nye Borgerliges folketingsmedlemmer, Peter Seier Christensen, har ikke tidligere været kandidat eller haft noget officielt hverv. Han har dog i en årrække været medlem og tillidsmand i Det Konservative Folkeparti i Hørsholm. På hans officielle cv står dog kun noget om Nye Borgerlige.

Tre ud af den fire mand store folketingsgruppe hos Nye Borgerlige har altså været valgte kommunalpolitikere. To ud af de fire har været opstillet til minimum to folketingsvalg for to forskellige partier. Og alle har været medlem af politiske partier i en årrække, inden de blev medlem af og senere valgt til Folketinget for Nye Borgerlige. Med den baggrund adskiller de sig ikke fra det gennemsnitlige folketingsmedlem, som blev valgt til Folketinget for første gang ved valget i år.

Tag for eksempel Anne Honoré Østergaard. Nyvalgt folketingsmedlem for Venstre i Nordjylland. Medlem af kommunalbestyrelsen i Aalborg fra 2013-valget. Opstillet til Folketinget i 2016 og valgt i 2019. Eller hvad med Charlotte Broman Mølbæk fra SF. Medlem af byrådet i Randers fra 2013-valget. Opstillet til Folketinget i 2016 og valgt i 2019. Og der er mange andre nyvalgte MF'ere med en lignende profil.

Der er ingen diskussion om, at Nye Borgerliges valg til Folketinget er en imponerende bedrift. Vi skal tilbage til Enhedslistens valg i 1994 for at finde det sidste eksempel på et nyt parti, som er kommet helt udefra, har samlet underskrifter nok og har opnået valg (Alternativet, LA og DF havde alle medlemmer af Folketinget i forvejen).

Sådanne bedrifter kommer dog yderst sjældent af hårdt arbejde alene. Det kræver erfaring i partiarbejde, politikudvikling, fundraising og ikke mindst et netværk i medierne. Det er kompetencer, som man normalt kun opnår ved at have beskæftiget sig professionelt med politik i mange år. Det har Pernille Vermund og co. – uanset at de af taktiske årsager i dag siger det modsatte.

-----

Benny Damsgaard (født 1971) er director, public affairs hos konsulenthuset Geelmuyden Kiese. Fra 2013 til 2016 var Benny Damsgaard kommunikationschef for Konservative og inden da politisk rådgiver for DI's administrerende direktør, Karsten Dybvad.

Forrige artikel Peter Skov-Jakobsen: Storbritanniens politiske kultur er under afvikling Peter Skov-Jakobsen: Storbritanniens politiske kultur er under afvikling Næste artikel Paula Larrain: Flokmentalitet og ført hånd i hvidvask-dækningen bør mane til journalistisk selvransagelse Paula Larrain: Flokmentalitet og ført hånd i hvidvask-dækningen bør mane til journalistisk selvransagelse
Johnson taber afstemning: Skal bede EU om udskydelse af Brexit

Johnson taber afstemning: Skal bede EU om udskydelse af Brexit

BREXIT: Et flertal i det britiske underhus har stemt for en lov, der betyder, at den nye Brexit-aftale først kan godkendes, når al nødvendig lovgivning er på plads. Det betyder også, at den britiske premierminister Boris Johnson er nødt til at bede EU om en forlængelse.